En faglig fuser
Leder af Museum Østjylland Jørgen Smidt-Jensen kalder museumsudredningen for en fuser. Udredningen er en strukturrapport, der forskyder magten til skade for det faglige museumsmiljø og dermed museumsgæsterne, mener han. Han kalder på en ommer.
Den var ventet med spænding, Kulturarvsstyrelsens museumsudredning, der blev præsenteret for museumsfolk fra det ganske land midt i marts. Og den udløste i sandhed spænding.
I første omgang var det Styrelsens beslutning om at reducere antallet af arkæologiske museer fra 42 til 10, der fik de hidsige, røde pletter frem hos museumsverdenens aktører. Men her knap tre måneder senere har pletterne ikke fortaget sig. For ud over de alvorlige arkæologiske ændringer handler udredningen også om meget andet, mener Jørgen Smidt-Jensen, cand. mag. i historie og middelalderarkæologi og leder af Museum Østjylland med hovedkvarter i Randers og afdelinger på Djursland:
“Efter min mening er der et helt forkert fokus i udredningen. Den er fuld af pæne ord. Man taler om bæredygtighed, kritisk masse og mange andre plusord. Men der mangler nogle konkrete definitioner af, hvad de fine ord betyder. Hvad er bæredygtighed inden for museumsverdenen egentlig? Det får vi ikke at vide. Vi har fået en udredning, der beskriver, hvordan museerne nemmest styres på det administrative plan i stedet for en tilbundsgående analyse, der påviser styrker og svagheder. Det mener jeg er en klar fejl”.
Københavneri
Jørgen Smidt-Jensen klasker den omfattende udredning på det ovale mødebord, mens han med højre pegefinger solidt plantet på Kulturministeriets logo fælder dom over arbejdet:
“Det irriterer mig, at når vi for første gang i mange år har haft muligheden for at sættes os ned og diskutere museerne i Danmark, så ender vi med en strukturrapport, der er skrevet med centralforvaltningens øjne. Det er museumsverdenen set fra København, og det er en forskydning af magten ind mod H.C. Andersens Boulevard (hvor Kulturarvsstyrelsen har adresse, red.). Og det er ikke, hvad vi har brug for”, fastslår han.
Museumslederen mener overordnet, at gruppen bag udredningen har misset muligheden for at kaste lys over de udfordringer og problematikker, som museerne står med i det daglige. Og chancen for at få formidlet de succeshistorier, som museumslandskabet også byder på.
“Jeg kan ikke se, at udredningen på nogen måde er en analyse. Den er for ukonkret i sine udmeldinger, og der mangler både tal og fakta, som troværdigt underbygger de beslutninger, som angiveligt skal træffes på baggrund af udredningen”, siger han.
Ussel mammon ødelægger fagligheden
På Museum Østjylland er der i alt 70 mennesker på lønningslisten. De omkring 20 er akademikere med forskellige museumsfaglige kvalifikationer. Seks er arkæologer, og med Kulturarvsstyrelsens udmelding om en centralisering af de arkæologiske opgaver er de i fare for at miste deres arbejde. Og det vil ramme museet hårdt, mener Jørgen Smidt-Jensen.
“Forskellige fagligheder befrugter hinanden til glæde for både medarbejderne og ikke mindst brugerne. Hos os har vi et meget stærkt fagligt miljø, og det inspirerer os til at få nye idéer og tænke alle vinkler ind, når vi planlægger vores udstillinger. Hvis arkæologien bliver centraliseret, mister vi ikke kun en stor del af vores kolleger, vi mister også den mangfoldige tilgang, der i sidste ende er med til at sikre borgerne god museumskvalitet. Og det er rigtigt slemt”, fastslår han.
Museum Østjylland er opstået efter en fusion mellem Djurslands Museum i Grenå, Museet for Syddjurs i Ebeltoft og Kulturhistorisk Museum i Randers. At slå museerne i de tre kommuner sammen har med museumslederens ord sikret Museum Østjylland positionen som klassens duksedreng inden for museumsverdenen. Samtidig er der indført fri entré til alle udstillinger i de tre byer, og det har for alvor åbnet borgernes øjne for museumsbesøg som en attraktiv fritidsaktivitet.
“Vi lavede en ambitiøs plan for, hvordan et moderne museum kan drives. Det kræver en vis volumen at sikre eksempelvis forskning, og det var blandt andet derfor, vi var hurtigt ude med idéen om at fusionere museerne fra tre forskellige kommuner. I virkeligheden har vi gjort alt det, som der hidtil er blevet råbt op om: Vi har opprioriteret det faglige miljø, så vi ad den vej sikrer kvaliteten. Og det er selvfølgelig også derfor, at vi føler os så ramt af en udredning, der lægger op til, at det miljø skal splittes ad”, erkender Jørgen Smidt-Jensen.
At samle arkæologien i centrale enheder vil altså ramme museernes selvforståelse hårdt, mener museumslederen. Men det rammer ham også, at det efter alt at dømme er ussel mammon, der er den dybereliggende årsag til de varslede strukturændringer.
“Noget af det, der er penge i inden for vores verden, er jo netop arkæologien. Her er det eksterne kunder som entreprenører og bygherrer, der lægger penge i kassen. Og de penge er der selvfølgelig nogen, der gerne vil have fingrene i. Men jeg mener ikke, man kan se så snævert på de arkæologiske opgaver, for arkæologien hænger tæt sammen med den lokale forankring, og den er de fleste museers eksistensberettigelse”.
Alt for omstillingsparate
Museum Østjylland er med fusionen blevet en af de større aktører inden for museumsverdenen. Jørgen Smidt-Jensen føler sig overbevist om, at den institution, han står i spidsen for, nok skal overleve og stadig tiltrække kunder, selv om arkæologien skulle forsvinde. Men det får ham ikke til at falde tilbage i mæthed over egen succes.
“Vi har noget, der hedder solidaritet, og selv om vi er store, vil jeg ikke bare lade som ingenting. Inden for museumsverdenen har vi et godt kollegialt sammenhold, men hvordan vil det udvikle sig på længere sigt, når vi skal til at kæmpe mod hinanden, hvis arkæologien kommer i udbud?”, spørger han.
Jørgen Smidt-Jensen synes, det er rimeligt nok, at der skal være et vist fagligt niveau, for at arkæologien som faglig gren kan få optimale forhold. Derfor mener han, at et alternativ til den centralisering, som Kulturarvsstyrelsen lægger op til, kunne være en række minimumskrav, som museerne så efterfølgende selv kan beslutte, om de vil leve op til.
“Det kunne eksempelvis være et krav om, at der skal være et vist antal akademiske medarbejdere. På den måde giver man museerne friheden til selv at beslutte, hvordan de vil organisere sig. Om de vil gå sammen, som vi har gjort her i Østjylland, eller etablere mere uformelle samarbejdsaftaler”.
Men problemet er, påpeger han, at det ikke er frihed og medbestemmelse, der er lagt op til i museumsudredningen. Det er i stedet en stram styring, som ifølge ham er på direkte kollisionskurs med ambitionen om især kvalitet til borgerne.
Helvedes omstillingsparate
“Den decentrale struktur, som vi har i dag, er styrken i hele museumsverdenen. Der er stor forskel på Randers og Ringkøbing, og det kan det enkelte museum frit tage højde for i planlægningen af arbejdet. Men man lægger op til nogle ret rigide strukturer, der vil kvæle mangfoldigheden, og det vil gå ud over borgernes oplevelse af kvalitet”, fastholder han.
De ansatte på Museum Østjylland er ifølge chefen heller ikke trygge ved udsigten til de strukturelle ændringer. Der bliver talt en del om, hvad der vil ske på det faglige plan, hvis hver tredje akademiske medarbejder forsvinder, og rent menneskeligt giver det uro og frustration, at der hænger en mulig fyringsrunde over huset.
“Jeg synes, den her udredning er en fuser. Både arbejdsgruppen bag den og politikerne må have bemærket, at museumsverdenen absolut ikke er tilfreds med arbejdet, så jeg synes, de skal tage en runde mere, hvor de har fokus på den decentrale struktur, vi har i dag. Vi vil gerne lytte, og vi vil gerne have eksempler på best practice inden for museumsverdenen. Men som en kollega sagde, da vi diskuterede det: Museerne er så helvedes omstillingsparate. Og det er måske lige præcis det, der er blevet vores problem. Vi trænger til at markere vores grænser. Særligt når omstillingerne rammer vores faglighed så hårdt, som der er lagt op til her”.
I første omgang var det Styrelsens beslutning om at reducere antallet af arkæologiske museer fra 42 til 10, der fik de hidsige, røde pletter frem hos museumsverdenens aktører. Men her knap tre måneder senere har pletterne ikke fortaget sig. For ud over de alvorlige arkæologiske ændringer handler udredningen også om meget andet, mener Jørgen Smidt-Jensen, cand. mag. i historie og middelalderarkæologi og leder af Museum Østjylland med hovedkvarter i Randers og afdelinger på Djursland:
“Efter min mening er der et helt forkert fokus i udredningen. Den er fuld af pæne ord. Man taler om bæredygtighed, kritisk masse og mange andre plusord. Men der mangler nogle konkrete definitioner af, hvad de fine ord betyder. Hvad er bæredygtighed inden for museumsverdenen egentlig? Det får vi ikke at vide. Vi har fået en udredning, der beskriver, hvordan museerne nemmest styres på det administrative plan i stedet for en tilbundsgående analyse, der påviser styrker og svagheder. Det mener jeg er en klar fejl”.
Københavneri
Jørgen Smidt-Jensen klasker den omfattende udredning på det ovale mødebord, mens han med højre pegefinger solidt plantet på Kulturministeriets logo fælder dom over arbejdet:
“Det irriterer mig, at når vi for første gang i mange år har haft muligheden for at sættes os ned og diskutere museerne i Danmark, så ender vi med en strukturrapport, der er skrevet med centralforvaltningens øjne. Det er museumsverdenen set fra København, og det er en forskydning af magten ind mod H.C. Andersens Boulevard (hvor Kulturarvsstyrelsen har adresse, red.). Og det er ikke, hvad vi har brug for”, fastslår han.
Museumslederen mener overordnet, at gruppen bag udredningen har misset muligheden for at kaste lys over de udfordringer og problematikker, som museerne står med i det daglige. Og chancen for at få formidlet de succeshistorier, som museumslandskabet også byder på.
“Jeg kan ikke se, at udredningen på nogen måde er en analyse. Den er for ukonkret i sine udmeldinger, og der mangler både tal og fakta, som troværdigt underbygger de beslutninger, som angiveligt skal træffes på baggrund af udredningen”, siger han.
Ussel mammon ødelægger fagligheden
På Museum Østjylland er der i alt 70 mennesker på lønningslisten. De omkring 20 er akademikere med forskellige museumsfaglige kvalifikationer. Seks er arkæologer, og med Kulturarvsstyrelsens udmelding om en centralisering af de arkæologiske opgaver er de i fare for at miste deres arbejde. Og det vil ramme museet hårdt, mener Jørgen Smidt-Jensen.
“Forskellige fagligheder befrugter hinanden til glæde for både medarbejderne og ikke mindst brugerne. Hos os har vi et meget stærkt fagligt miljø, og det inspirerer os til at få nye idéer og tænke alle vinkler ind, når vi planlægger vores udstillinger. Hvis arkæologien bliver centraliseret, mister vi ikke kun en stor del af vores kolleger, vi mister også den mangfoldige tilgang, der i sidste ende er med til at sikre borgerne god museumskvalitet. Og det er rigtigt slemt”, fastslår han.
Museum Østjylland er opstået efter en fusion mellem Djurslands Museum i Grenå, Museet for Syddjurs i Ebeltoft og Kulturhistorisk Museum i Randers. At slå museerne i de tre kommuner sammen har med museumslederens ord sikret Museum Østjylland positionen som klassens duksedreng inden for museumsverdenen. Samtidig er der indført fri entré til alle udstillinger i de tre byer, og det har for alvor åbnet borgernes øjne for museumsbesøg som en attraktiv fritidsaktivitet.
“Vi lavede en ambitiøs plan for, hvordan et moderne museum kan drives. Det kræver en vis volumen at sikre eksempelvis forskning, og det var blandt andet derfor, vi var hurtigt ude med idéen om at fusionere museerne fra tre forskellige kommuner. I virkeligheden har vi gjort alt det, som der hidtil er blevet råbt op om: Vi har opprioriteret det faglige miljø, så vi ad den vej sikrer kvaliteten. Og det er selvfølgelig også derfor, at vi føler os så ramt af en udredning, der lægger op til, at det miljø skal splittes ad”, erkender Jørgen Smidt-Jensen.
At samle arkæologien i centrale enheder vil altså ramme museernes selvforståelse hårdt, mener museumslederen. Men det rammer ham også, at det efter alt at dømme er ussel mammon, der er den dybereliggende årsag til de varslede strukturændringer.
“Noget af det, der er penge i inden for vores verden, er jo netop arkæologien. Her er det eksterne kunder som entreprenører og bygherrer, der lægger penge i kassen. Og de penge er der selvfølgelig nogen, der gerne vil have fingrene i. Men jeg mener ikke, man kan se så snævert på de arkæologiske opgaver, for arkæologien hænger tæt sammen med den lokale forankring, og den er de fleste museers eksistensberettigelse”.
Alt for omstillingsparate
Museum Østjylland er med fusionen blevet en af de større aktører inden for museumsverdenen. Jørgen Smidt-Jensen føler sig overbevist om, at den institution, han står i spidsen for, nok skal overleve og stadig tiltrække kunder, selv om arkæologien skulle forsvinde. Men det får ham ikke til at falde tilbage i mæthed over egen succes.
“Vi har noget, der hedder solidaritet, og selv om vi er store, vil jeg ikke bare lade som ingenting. Inden for museumsverdenen har vi et godt kollegialt sammenhold, men hvordan vil det udvikle sig på længere sigt, når vi skal til at kæmpe mod hinanden, hvis arkæologien kommer i udbud?”, spørger han.
Jørgen Smidt-Jensen synes, det er rimeligt nok, at der skal være et vist fagligt niveau, for at arkæologien som faglig gren kan få optimale forhold. Derfor mener han, at et alternativ til den centralisering, som Kulturarvsstyrelsen lægger op til, kunne være en række minimumskrav, som museerne så efterfølgende selv kan beslutte, om de vil leve op til.
“Det kunne eksempelvis være et krav om, at der skal være et vist antal akademiske medarbejdere. På den måde giver man museerne friheden til selv at beslutte, hvordan de vil organisere sig. Om de vil gå sammen, som vi har gjort her i Østjylland, eller etablere mere uformelle samarbejdsaftaler”.
Men problemet er, påpeger han, at det ikke er frihed og medbestemmelse, der er lagt op til i museumsudredningen. Det er i stedet en stram styring, som ifølge ham er på direkte kollisionskurs med ambitionen om især kvalitet til borgerne.
Helvedes omstillingsparate
“Den decentrale struktur, som vi har i dag, er styrken i hele museumsverdenen. Der er stor forskel på Randers og Ringkøbing, og det kan det enkelte museum frit tage højde for i planlægningen af arbejdet. Men man lægger op til nogle ret rigide strukturer, der vil kvæle mangfoldigheden, og det vil gå ud over borgernes oplevelse af kvalitet”, fastholder han.
De ansatte på Museum Østjylland er ifølge chefen heller ikke trygge ved udsigten til de strukturelle ændringer. Der bliver talt en del om, hvad der vil ske på det faglige plan, hvis hver tredje akademiske medarbejder forsvinder, og rent menneskeligt giver det uro og frustration, at der hænger en mulig fyringsrunde over huset.
“Jeg synes, den her udredning er en fuser. Både arbejdsgruppen bag den og politikerne må have bemærket, at museumsverdenen absolut ikke er tilfreds med arbejdet, så jeg synes, de skal tage en runde mere, hvor de har fokus på den decentrale struktur, vi har i dag. Vi vil gerne lytte, og vi vil gerne have eksempler på best practice inden for museumsverdenen. Men som en kollega sagde, da vi diskuterede det: Museerne er så helvedes omstillingsparate. Og det er måske lige præcis det, der er blevet vores problem. Vi trænger til at markere vores grænser. Særligt når omstillingerne rammer vores faglighed så hårdt, som der er lagt op til her”.
