Dansk Magisterforening

Bofællesskab i Botanisk Have

Mogens Tanggaard
Del artikel:

Institut for Naturfagenes Didaktik, Center for Science Didaktik og Dansk Naturvidenskabsformidling er flyttet sammen i Københavns Universitets gamle observatoriebygning ved Botanisk Have i København.

De tre organisationer beholder deres selvstændige virke, men vil opnå store fordele ved at bo sammen dør om dør.

Tilsammen har de mange medarbejdere stor erfaring og indsigt i både didaktisk forskning, projektudvikling og
gennemførelse af events. Det nye faglige fællesskab repræsenterer derfor en stærk kobling af teori og praksis inden for det naturvidenskabelige og science-didaktiske felt.

“Inden for naturvidenskab står vi med massive udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse af kandidater hele vejen igennem uddannelsessystemet. Derfor er vi gået sammen for at styrke forbindelsen mellem forskning, formidling og undervisning i naturfagene, blandt andet til glæde for folkeskolen og læreruddannelsen”, siger Jens Dolin, der er institutleder for Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.

Der blev afholdt housewarming den 23. maj med tale af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. Forrest fra venstre ses Nana Benjaminsen (med fingeren i kinden), Center for Science Didaktik, Mikkel Bohm, Dansk Naturvidenskabsformidling, og Jens Dolin, Institut for Naturfagenes Didaktik.
}