Højtuddannede fravælger efterlønnen
Det er en myte, at højtuddannede trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet for at dyrke tilværelsen som fritidsgolfspillere på efterløn. Det viser en ny undersøgelse om danskernes brug af efterløn.
At højtuddannede forlader arbejdsmarkedet tidligt for at hellige sig golf eller rejser finansieret med efterlønnen, er en myte. Langt de fleste højtuddannede fravælger nemlig at gå på efterløn. Således også magistre. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke, som ønskede at undersøge, hvem der går på efterløn, og hvornår det sker.
“Vi ville aflive nogle myter om ordningen. På den ene side, at det skulle være 60-årige golfspillende læger og akademikere, som bruger ordningen i høj grad. Det er det ikke. På den anden side, at efterlønnen er alt for dyr. Det er den heller ikke. Hvis de mange, som er gået på efterløn, ikke havde gjort det, skulle de have været på sygedagpenge eller førtidspension, og det viser sig at være en endnu dyrere løsning for samfundet”, siger formand for AK-Samvirke Morten Kaspersen.
Ifølge ham fravælger højtuddannede efterlønnen, fordi de fleste formentlig forventer at arbejde længe og har lyst til at fortsætte på arbejdsmarkedet så længe, at de ikke har behov for ordningen. De fleste højtuddannede har desuden sikkert nemmere ved at aftale et fordelagtigt fratrædelsesforløb på arbejdspladsen end ufaglærte har, når de bliver ældre.
Bruges mest af de nedslidte
Både blandt efterlønsberettigede mellem 60 og 64 år og andelen af efterlønnere blandt den samlede befolkning er der de seneste år blevet markant færre på efterløn. Fra 2005 til 2010 har der været et fald på næsten 5 procentpoint i andelen af 60-64-årige, som går på efterløn. Efterlønsordningen bruges desuden stadig mest af dem, den var tiltænkt – nemlig af lønmodtagere med hårdt fysisk arbejde, som er nedslidte. Det er nemlig a-kasserne Fødevareforbundet (NNF), 3F, FOA og Træ-Industri-Byg (TIB), hvor mere end hvert andet medlem går på efterløn. Blandt økonomer (CA), akademikere (AAK), ingeniører (IAK) og Magistrenes A-kasse (MA) gælder det samme kun for godt hvert femte.
Siden 1979 har danskerne haft mulighed for at gå på efterløn, som på det tidspunkt blev indført, for at nedslidte arbejdere kunne forlade arbejdsmarkedet. Ifølge Morten Kaspersen har danskerne de seneste år fået tudet ørene fulde med, at efterlønnen ikke er tidssvarende og udnyttes af grupper på arbejdsmarkedet, som den ikke var tilsigtet.
“Det skyldes politikere og dele af samfundet, som ikke kan lide ordningen. Vi får hele tiden tudet ørene fulde med, at vi har brug for efterlønnere på arbejdsmarkedet, men det har vi jo ikke nu. Og vi kan desuden ikke bruge nedslidte folk på arbejdsmarkedet. Ordningen er en værdig mulighed for tilbagetrækning, så nedslidte personer ikke stiller sig i kø på kommunekontoret efter almisser”, siger Morten Kaspersen.
“Vi ville aflive nogle myter om ordningen. På den ene side, at det skulle være 60-årige golfspillende læger og akademikere, som bruger ordningen i høj grad. Det er det ikke. På den anden side, at efterlønnen er alt for dyr. Det er den heller ikke. Hvis de mange, som er gået på efterløn, ikke havde gjort det, skulle de have været på sygedagpenge eller førtidspension, og det viser sig at være en endnu dyrere løsning for samfundet”, siger formand for AK-Samvirke Morten Kaspersen.
Ifølge ham fravælger højtuddannede efterlønnen, fordi de fleste formentlig forventer at arbejde længe og har lyst til at fortsætte på arbejdsmarkedet så længe, at de ikke har behov for ordningen. De fleste højtuddannede har desuden sikkert nemmere ved at aftale et fordelagtigt fratrædelsesforløb på arbejdspladsen end ufaglærte har, når de bliver ældre.
Bruges mest af de nedslidte
Både blandt efterlønsberettigede mellem 60 og 64 år og andelen af efterlønnere blandt den samlede befolkning er der de seneste år blevet markant færre på efterløn. Fra 2005 til 2010 har der været et fald på næsten 5 procentpoint i andelen af 60-64-årige, som går på efterløn. Efterlønsordningen bruges desuden stadig mest af dem, den var tiltænkt – nemlig af lønmodtagere med hårdt fysisk arbejde, som er nedslidte. Det er nemlig a-kasserne Fødevareforbundet (NNF), 3F, FOA og Træ-Industri-Byg (TIB), hvor mere end hvert andet medlem går på efterløn. Blandt økonomer (CA), akademikere (AAK), ingeniører (IAK) og Magistrenes A-kasse (MA) gælder det samme kun for godt hvert femte.
Siden 1979 har danskerne haft mulighed for at gå på efterløn, som på det tidspunkt blev indført, for at nedslidte arbejdere kunne forlade arbejdsmarkedet. Ifølge Morten Kaspersen har danskerne de seneste år fået tudet ørene fulde med, at efterlønnen ikke er tidssvarende og udnyttes af grupper på arbejdsmarkedet, som den ikke var tilsigtet.
“Det skyldes politikere og dele af samfundet, som ikke kan lide ordningen. Vi får hele tiden tudet ørene fulde med, at vi har brug for efterlønnere på arbejdsmarkedet, men det har vi jo ikke nu. Og vi kan desuden ikke bruge nedslidte folk på arbejdsmarkedet. Ordningen er en værdig mulighed for tilbagetrækning, så nedslidte personer ikke stiller sig i kø på kommunekontoret efter almisser”, siger Morten Kaspersen.
