Eske Willerslev
Eske Willerslev er en af de klareste danske stjerner på den internationale forskningshimmel. I 2004 blev han som 33-årig Danmarks på det tidspunkt yngste professor. I dag er han leder af Grundforskningscenter for GeoGenetik på Københavns Universitet, hvor han står i spidsen for 55 mennesker, heraf flere internationale topforskere. Han er også mand for en række revolutionerende opdagelser inden for arkæologi, palæontologi, økologi og klimatologi.
Willerslevs banebrydende forskning udspringer af helt nye metoder til at studere fossilt dna fra urgamle jordprøver, iskerner, afføringsrester mv. Hans studier på dette område har åbnet en gigantisk port til nye erkendelser om klodens fortid.
I en teskefuld permafrostjord fra Sibirien kunne han, for blot at nævne et eksempel, se 400.000 år tilbage i tiden og dokumentere, at det formentlig var ændringer i vegetationen – og ikke andre forhold – som gav dødsstødet til mammutterne og de andre store istidsdyr.
Fortidens økosystemer
Eske Willerslev var efter eget udsagn ikke særlig dygtig i folkeskolen. I gymnasiet gik det væsentligt bedre, og den opadgående kurve fortsatte på biologistudiet. Den faglige flamme blev dog først for alvor tændt, da han i sit universitetsspeciale kastede sig over fossilt dna i iskerner. Og så gik det stærkt.
“Som de første i verden lykkedes det min specialemakker og mig at trække dna ud af iskerner og derudfra påvise, hvordan den biologiske diversitet har ændret sig”, fortæller han.
Næste skridt var ph.d.-studiet. Her gjorde Willerslev sin til dato mest epokegørende opdagelse, da han fandt ud af, at man kan udvinde dna af gammel jord og på den baggrund fastslå, hvilke mennesker, dyr og planer der har levet på det sted. Det var første gang, man blev i stand til at beskrive økosystemer tilbage i tiden uden at have adgang til bevarede tænder eller knogler. Om dette emne publicerede han over 20 videnskabelige artikler, hvilket resulterede i både en doktorgrad og verdensberømmelse.
Danmark på verdenskortet
Siden har Willerslevs forskning gang på gang betydet, at verdenshistorien har måttet revideres, og han har til dato haft 14 artikler i Nature og Science – fx da han efter at have analyseret dna i 14.000 år gammel menneskelig afføring fra en hule i Oregon kunne fastslå, at de første indvandrere til Nordamerika kom 1.000 år tidligere end hidtil antaget – og at de kom fra Asien. Derved gjorde han med ét slag rent bord i forhold til teorierne om, at de første indvandrere kom fra Europa eller Afrika.
Eske Willerslevs ambitionsniveau er fortsat tårnhøjt, og han leverer det ene markante resultat efter det andet. Men hvordan vælger han de områder, han kaster sig over?
“I Grundforskningscenter for GeoGenetik vil vi sætte Danmark på verdenskortet som en nation, der løser nogle af videnskabens mest omdiskuterede problemstillinger. Jeg går derfor altid efter felter, hvor der er en meget begrænset viden, og hvor nybrud potentielt har stor impact og virkelig kan rykke ved vores viden og forestillinger”, siger han.
Senest har han i 2010 som den første kortlagt hele arvemassen fra et fortidsmenneske. Resultatet kom på forsiden af Nature og vil efter alt at dømme få enorm betydning for lægevidenskabens muligheder for at forebygge og helbrede forskellige sygdomme.
“I Danmark har vi fx en ekstremt høj frekvens af den mutation, der giver cystisk fibrose – og ingen ved hvorfor. Nu kan man pludselig gå tilbage i tiden og se, hvornår den høje frekvens opstod, og hvad der skete på det tidspunkt. Men det er blot et af mange eksempler på spin-off af den forskning, vi laver på centret”, forklarer Eske Willerslev.
Willerslevs banebrydende forskning udspringer af helt nye metoder til at studere fossilt dna fra urgamle jordprøver, iskerner, afføringsrester mv. Hans studier på dette område har åbnet en gigantisk port til nye erkendelser om klodens fortid.
I en teskefuld permafrostjord fra Sibirien kunne han, for blot at nævne et eksempel, se 400.000 år tilbage i tiden og dokumentere, at det formentlig var ændringer i vegetationen – og ikke andre forhold – som gav dødsstødet til mammutterne og de andre store istidsdyr.
Fortidens økosystemer
Eske Willerslev var efter eget udsagn ikke særlig dygtig i folkeskolen. I gymnasiet gik det væsentligt bedre, og den opadgående kurve fortsatte på biologistudiet. Den faglige flamme blev dog først for alvor tændt, da han i sit universitetsspeciale kastede sig over fossilt dna i iskerner. Og så gik det stærkt.
“Som de første i verden lykkedes det min specialemakker og mig at trække dna ud af iskerner og derudfra påvise, hvordan den biologiske diversitet har ændret sig”, fortæller han.
Næste skridt var ph.d.-studiet. Her gjorde Willerslev sin til dato mest epokegørende opdagelse, da han fandt ud af, at man kan udvinde dna af gammel jord og på den baggrund fastslå, hvilke mennesker, dyr og planer der har levet på det sted. Det var første gang, man blev i stand til at beskrive økosystemer tilbage i tiden uden at have adgang til bevarede tænder eller knogler. Om dette emne publicerede han over 20 videnskabelige artikler, hvilket resulterede i både en doktorgrad og verdensberømmelse.
Danmark på verdenskortet
Siden har Willerslevs forskning gang på gang betydet, at verdenshistorien har måttet revideres, og han har til dato haft 14 artikler i Nature og Science – fx da han efter at have analyseret dna i 14.000 år gammel menneskelig afføring fra en hule i Oregon kunne fastslå, at de første indvandrere til Nordamerika kom 1.000 år tidligere end hidtil antaget – og at de kom fra Asien. Derved gjorde han med ét slag rent bord i forhold til teorierne om, at de første indvandrere kom fra Europa eller Afrika.
Eske Willerslevs ambitionsniveau er fortsat tårnhøjt, og han leverer det ene markante resultat efter det andet. Men hvordan vælger han de områder, han kaster sig over?
“I Grundforskningscenter for GeoGenetik vil vi sætte Danmark på verdenskortet som en nation, der løser nogle af videnskabens mest omdiskuterede problemstillinger. Jeg går derfor altid efter felter, hvor der er en meget begrænset viden, og hvor nybrud potentielt har stor impact og virkelig kan rykke ved vores viden og forestillinger”, siger han.
Senest har han i 2010 som den første kortlagt hele arvemassen fra et fortidsmenneske. Resultatet kom på forsiden af Nature og vil efter alt at dømme få enorm betydning for lægevidenskabens muligheder for at forebygge og helbrede forskellige sygdomme.
“I Danmark har vi fx en ekstremt høj frekvens af den mutation, der giver cystisk fibrose – og ingen ved hvorfor. Nu kan man pludselig gå tilbage i tiden og se, hvornår den høje frekvens opstod, og hvad der skete på det tidspunkt. Men det er blot et af mange eksempler på spin-off af den forskning, vi laver på centret”, forklarer Eske Willerslev.
