Nyt job: Bodil Aurstad, 40 år
Bodil Aurstad, 40 år, Leder for Nordisk Sprogkoordinationi Dansk Sprognævn
Hvilket nyt arbejde har du fået i Dansk Sprognævn?
Det er ikke bare et nyt arbejde, men det er i en helt ny enhed i Dansk Sprognævn, der arbejder med midler under Nordisk Ministerråd. Enheden arbejder for at bevare og forbedre forståelsen for det nordiske sprog. Det vil vi gøre ved at få de nordiske sprognævn til at arbejde sammen i forskellige projekter. Derudover kan det være gennem nye kommunikationsnetværk på Facebook og via sms og ved at finde ressourcer til at udgive børne- og ungdomsbøger på nettet, som kan bruges i undervisningen. Vi skal desuden identificere alle de mange aktører, som arbejder med at fremme den skandinaviske sprogforståelse. Målsætningen er, at vi skal kunne skabe bedre vilkår for at arbejde sammen i Norden. Vi skal akkumulere værdien, så alle gør det, som de er bedst til, så resultatet af summen én plus én bliver mere end to.
Hvorfor er det vigtigt at koordinere og udbrede samarbejdet om den nordiske sprogforståelse?
Det handler om at effektivisere indsatsen ved at synliggøre arbejdet. På den måde øger man bevidstheden om det nordiske sprog – både blandt politikere, i embedsværket og ude i befolkningen. Det er vigtigt, fordi vi ud fra et skandinavisk synspunkt skal styrke vores sproglige bevidsthed og kundskaber, så vi allerede som ganske små kan sammenligne sprogene og forstå forskellighederne i ordene og blive mere sprogeffektive.
I det store billede handler dette om, at vi får et mere effektivt arbejdsmarked, når vi har en befolkning, som er sprogligt kompetent. I Skandinavien er vi flersproglige, og på den måde har vi flere identiteter, som vi kan udleve gennem sprog. En positiv effekt af dette så vi eksempelvis, da finanskrisen ramte Island. Da måtte mange islændinge rejse ud for at finde arbejde. Men det er naturligt for dem at finde arbejde udenlands, fordi islændinge har danske sprogkompetencer, som kan bruges i eksempelvis Norge. Det er et godt eksempel på, at man kan bruge de sproglige kompetencer til at tilpasse sig efterspørgslen på arbejdskraft på arbejdsmarkedet både hjemme og ude.
Hvad kan du bidrage med i arbejdet og forskningen med det nordiske sprog?
Jeg har en god uddannelsesmæssig blanding af samfundsvidenskab med kendskabet til nordisk og et fremmedsprog. Det gør det nemmere at indse, hvor der skal laves en indsats. Min styrke i det nordiske sprog skyldes dels min professionelle baggrund, men også min opvækst. Da jeg var barn, var min far lektor, og vi havde derfor lange sommerferier, hvor vi kørte rundt med campingvognen ned igennem Sverige og Danmark. Disse ture styrkede min interesse i det nordiske sprog utrolig meget. Hvad gør et sprog norsk og ikke bare skandinavisk? Det synes jeg er interessant at finde ud af.
Det er ikke bare et nyt arbejde, men det er i en helt ny enhed i Dansk Sprognævn, der arbejder med midler under Nordisk Ministerråd. Enheden arbejder for at bevare og forbedre forståelsen for det nordiske sprog. Det vil vi gøre ved at få de nordiske sprognævn til at arbejde sammen i forskellige projekter. Derudover kan det være gennem nye kommunikationsnetværk på Facebook og via sms og ved at finde ressourcer til at udgive børne- og ungdomsbøger på nettet, som kan bruges i undervisningen. Vi skal desuden identificere alle de mange aktører, som arbejder med at fremme den skandinaviske sprogforståelse. Målsætningen er, at vi skal kunne skabe bedre vilkår for at arbejde sammen i Norden. Vi skal akkumulere værdien, så alle gør det, som de er bedst til, så resultatet af summen én plus én bliver mere end to.
Hvorfor er det vigtigt at koordinere og udbrede samarbejdet om den nordiske sprogforståelse?
Det handler om at effektivisere indsatsen ved at synliggøre arbejdet. På den måde øger man bevidstheden om det nordiske sprog – både blandt politikere, i embedsværket og ude i befolkningen. Det er vigtigt, fordi vi ud fra et skandinavisk synspunkt skal styrke vores sproglige bevidsthed og kundskaber, så vi allerede som ganske små kan sammenligne sprogene og forstå forskellighederne i ordene og blive mere sprogeffektive.
I det store billede handler dette om, at vi får et mere effektivt arbejdsmarked, når vi har en befolkning, som er sprogligt kompetent. I Skandinavien er vi flersproglige, og på den måde har vi flere identiteter, som vi kan udleve gennem sprog. En positiv effekt af dette så vi eksempelvis, da finanskrisen ramte Island. Da måtte mange islændinge rejse ud for at finde arbejde. Men det er naturligt for dem at finde arbejde udenlands, fordi islændinge har danske sprogkompetencer, som kan bruges i eksempelvis Norge. Det er et godt eksempel på, at man kan bruge de sproglige kompetencer til at tilpasse sig efterspørgslen på arbejdskraft på arbejdsmarkedet både hjemme og ude.
Hvad kan du bidrage med i arbejdet og forskningen med det nordiske sprog?
Jeg har en god uddannelsesmæssig blanding af samfundsvidenskab med kendskabet til nordisk og et fremmedsprog. Det gør det nemmere at indse, hvor der skal laves en indsats. Min styrke i det nordiske sprog skyldes dels min professionelle baggrund, men også min opvækst. Da jeg var barn, var min far lektor, og vi havde derfor lange sommerferier, hvor vi kørte rundt med campingvognen ned igennem Sverige og Danmark. Disse ture styrkede min interesse i det nordiske sprog utrolig meget. Hvad gør et sprog norsk og ikke bare skandinavisk? Det synes jeg er interessant at finde ud af.
