Dansk Magisterforening

Frygt og forundring på AU

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Ledelsen på Aarhus Universitet forbereder vidtgående interne omstruktureringer. Imens vokser uroen blandt medarbejderne.

Hvad vil Lauritz? Det er spørgsmålet, som ansatte og studerende ved Aarhus Universitet stiller sig selv i disse dage. At noget stort er på vej, synes at stå klart, efter at rektoratet med Lauritz B. Holm-Nielsen i spidsen har offentliggjort en såkaldt uafhængig international rapport, der med sine mange drastiske reformforslag har givet rystelser flere steder på universitetet.

Foreløbig har især de ansatte på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) protesteret højlydt over rapportens anbefalinger. Ifølge disse skal DPU – ligesom Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet – skæres over i to klumper, idet grundforskningen skal flyttes til Århus, mens den anvendte forskning fortsat placeres i København. Hvis forslaget gennemføres, vil det skade den samfundsrelevante forskning, mener de ansatte, der netop sikres i et samspil mellem de to forskningstyper.

Men rapporten indeholder mange andre vidtgående forslag, der i disse dage blander sig med strømmen af rygter om, hvad det egentlig er, rektoratet pønser på.

Og selvom studerende og ansatte har været inviteret til drøftelser, kritiserer flere ansatte, som Magisterbladet har talt med, processen for at være uigennemskuelig. Som én siger:

“Der har været holdt møder med studerende og tillidsrepræsentanter, men ingen har rigtig har vidst, hvad de skulle forholde sig til. Så det har været en proces, hvor man ikke har haft mulighed for at formulere sine meninger om de forslag, der var, hvilket har været meget mærkværdigt”.

Rektor vil ikke fremlægge facit
En anden, professor ved statskundskab Jens Blom-Hansen, siger:

“Det svirrer med rygter om den ene mere vidtgående model end den anden, og det er meget svært at vide, hvor man står, og hvad man egentlig med rimelighed kan forholde sig til. Det giver selvfølgelig anledning til uro blandt medarbejderne. Det, vi i vores del af universitetsparken er mest bekymret for, er nok undervisningen, hvor man den ene dag hører, at studienævnene skal centraliseres under rektor, den anden dag hører man, at de skal centraliseres under dekanerne. Så hører man nu, at der slet ikke skal være dekaner, men kun tværfaglige pro-rektorer”.

Rygter, der nok er rygter, men, i hvert fald når det gælder centraliseringen af studienævnene, også er et forslag, der optræder i den internationale rapport. Og som på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet modtages med stærk forundring, idet et centralt studienævn i givet fald skulle tage stilling til detaljerede undervisningsspørgsmål for op til 15.000 studerende.

Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen ønsker ikke at afsløre sin holdning til rapportens mange forslag, før han fremlægger sin endelige indstilling til AU’s bestyrelse. Men kritikken af, at processen har været uigennemskuelig – ikke mindst takket være hans manglende udmeldinger – afviser han på det skarpeste:

“Det er helt urimeligt at forlange facit, så man kan sidde og pille i det, frem for en åben debat”.

Om rygtet om at afskaffe dekanerne til fordel for pro-rektorer, siger Lauritz B. Holm-Nielsen:

“Det tror jeg ikke, man kan forestille sig. Men også hovedområdestrukturen er under overvejelse”.

}