Tanker uden udløbsdato

Vi befinder os på et nyt center, men tankerne her er meget gamle. Center for den Aristoteliske Tradition åbnede sidste år og huser nu fem forskere. Her er Aristoteles det ultimative omdrejningspunkt. Den græske filosof, der levede godt 300 år før vor tidsregning og beskæftigede sig med både etik, naturvidenskab, logik, poetik og mange andre emner. David Bloch er lektor her, og han er ikke i tvivl om, hvad det er, der gør Aristoteles så interessant den dag i dag.

“Aristoteles ville vide alt, han var ufatteligt videbegærlig. I dag specialiserer man sig, og det er utænkeligt, at man kan beskæftige sig med så mange emner, som han gjorde. Ikke bare bredden, men også det niveau, Aristoteles arbejder på, gør ham til noget helt særligt. Det er rystende at se, hvordan én mand kan forstå og arbejde med så mange ting. Selv når han kommer til fejlagtige konklusioner, er processen, der førte til dem, altid en imponerende argumentations- eller tankerække. Vi ved i dag godt, at jorden ikke er universets centrum, men måden, han argumenterer for det på, kan man lære meget af”, forklarer David Bloch.

Egentlig svarer beskæftigelsen med Aristoteles’ filosofi til, når antropologer ser på andre kulturers leve- og tænkemønstre. Nøjagtig på samme måde, som det kan give input til den måde, vi lever og opfatter på, kan Aristoteles give input til vores tid, mener 35-årige David Bloch.

“Hvis han på alle måder sagde det samme, som bliver sagt i nutiden, så ville der ikke være grund til at beskæftige sig med ham. Men han levede for 2.400 år siden og ser derfor alt i et helt andet perspektiv”.

Kontroversiel forskning
Rundt om i verden er der mange forskere, der også brænder for Aristoteles. Men her i Aristoteles-centret på Københavns Universitet har man alligevel fat i en helt anden måde at se tænkeren på, fordi man forsøger at forstå ham gennem senere tænkeres briller – og især i middelalderens optik. Middelalderen var den periode i historien, hvor man var mest optaget af Aristoteles, og der blev lavet mange fortolkninger, som var langt længere nede og pille i teksten, end man er vant til i dag. De tolkninger er David Bloch slet ikke i tvivl om, at man kan lære af i dag.

“I middelalderen gør man sig helt andre tanker om Aristoteles, end man traditionelt gør i dag. Noget af det, man kan læse i middelalderteksterne, er først kommet på banen igen for nylig. Andet er ikke anerkendt i dag, men jeg tror, at det ofte er tættere på sandheden end den nutidige tolkning”.

Derudover forholder middelalderens videnskabsfolk sig til ting, der er yderst aktuelle i dag, så de gamle tekster kan også rumme svar på nutidige spørgsmål eller løsninger på nutidige problemer.

Et eksempel er, at man i det 12. århundrede fik adgang til oversættelser af det meste af Aristoteles. Her fik man med et en helt ny og meget stærk videnskab, men mange af hans tanker var kontroversielle i tiden – bl.a. tanken om, at jorden er evig, og at sjælen er forgængelig, harmonerede ikke med kristendommen. Derfor var det nødvendigt for forskerne at forholde sig til, hvordan man formidler kontroversiel forskning.

“Vi har jo det helt samme problem i dag med kontroversiel forskning, som støder vores etik eller tro – det kunne fx være kloning. Her har middelalderens tekster bud på, hvordan man forholder sig til det, og dermed kan man både bidrage til forskningen og også til svar på nutidens spørgsmål”, siger David Bloch og smiler, inden han selv stiller det spørgsmål, han så ofte får: Hvad kan man bruge Aristoteles-forskningen til?

Og han svarer selv uden antydningen af kedelig rutine, selv om han har forklaret det mange gange før: “En del af Aristoteles’ viden kan stadig bruges direkte, fx i forhold til bevidsthedsfilosofi, poetik og etik, mens hans naturvidenskabelige tanker er forældede. Men det vigtigste, som jeg ser det, er, at vi tænker aristotelisk. Vi er sjældent bevidste om det, men han har skabt mange af de begreber, vi bruger i dag. Fx når vi kategoriserer og definerer, så trækker vi på aristotelisk tankegods, og også begreberne “virkeligt” og “muligt” er Aristoteles’, så det er tanker, der ligger dybt i os. Jeg er fascineret af, at vi ville have forstået verden på en anden måde, hvis Aristoteles ikke havde været der”. 

Viden er et gode
Nutiden spiller konstant en rolle i forskningen på centret, for først læser Bloch og hans kolleger middelalderens tolkning af Aristoteles. Dernæst går de tilbage til Aristoteles og sammenligner, hvordan det passer med den måde, vi læser Aristoteles i dag. Og til sidst ser de på, hvordan vi i dag kan bruge den viden.

Men skal man følge Aristoteles’ tankegang, så behøver David Bloch slet ikke at retfærdiggøre sin forskning. For mens der i dag er fokus på og gives penge til viden, der kan bruges og giver afkast, så var Aristoteles optaget af viden generelt og så al viden som vigtig for mennesket. Viden var et gode – uanset om det var viden, vi kunne bruge eller ej.

For et halvt år siden fik David Bloch den norske forskningspris Nils Klim-prisen, som er en lillebror til Holberg-prisen og gives til en forsker under 35 år. Og han må indrømme, at det er lige før, at glæden over, at hans type forskning fik prisen, er større end den personlige glæde over anerkendelsen.

“Det er sjældent i dag, at priser går til forskning, hvis nytteværdi ikke er helt oplagt. Som antikforsker og filosofihistoriker producerer man ikke noget, som vi absolut har brug for i morgen, og det gælder lidt for humaniora i det hele taget, så prisen er et vigtigt signal”, mener David Bloch.

Med prisen fulgte 250.000 norske kroner. De skal gå til en international Aristoteles-konference næste år og til indkøb af de bøger, der er centrale for forskningen på centeret.

Præger livssynet
En af grundene til, at der er blevet lagt mærke til hans arbejde, er, at kun få kan det, David Bloch og hans kolleger på Center for den Aristoteliske Tradition kan. Teksterne fra middelalderen er uhyggeligt svært tilgængelige, men det, der for andre kunne ligne – dog meget smukke – kruseduller, giver mening for David Bloch.

“Vi kan læse teksterne. Det er der andre, der kan, men de fleste af dem er kun fokuseret på middelalderen. Dertil kommer, at få har set de middelaldertekster, vi sidder med, og det giver mange ahaoplevelser. Aristoteles plus middelalder plus det moderne giver simpelthen nye resultater”.

Interessen for Aristoteles er langtfra ny for David Bloch. Allerede inden gymnasiet var han vild med antikken, som han slugte bøger om krydret med Homer og tragediedigtere. I gymnasiet læste han Platon og Kierkegaard og havde græsk og latin på højniveau. På universitetet stod valget mellem, om han skulle læse filosofi eller græsk og latin, men tanken om at kunne læse de gamle filosoffers originale tekster gjorde udslaget. Her skrev han en prisopgave om Aristoteles, og siden da har det handlet om ham.

Han har dog valgt et langt mere snævert felt, end det gamle multi-geni ville have gjort. Især er det emnerne “viden” og “videnskabsteori”, han er bøjet over, når han læser de gamle tekster. Men Aristoteles er ikke kun på banen i David Blochs forskning.

“Han præger helt klart mit livssyn. Jeg bliver mere og mere bevidst om, at han er grundlaget for mange af de begreber, vi bruger, og måder, vi tænker på. Når jeg kategoriserer eller definerer noget, så gør jeg det på aristoteliske præmisser, og derfor er Aristoteles jo den dag i dag alle vegne”.