Systemskifte nødvendigt

Berlinmuren er ikke revet ned. I hvert fald ikke den usynlige mur, der findes mellem de danske videregående uddannelser og arbejdsmarkedet. På den ene side af muren står uddannelsesstederne og uddanner til højest mulige niveau, men uden at tænke på, hvordan det går deres dimittender, når de kommer ud på den anden side af muren, arbejdsmarkedet.

Det understregede projektkonsulent Louise Bjerregaard fra Akademikernes Centralorganisation (AC), da hun ved en konference fremlagde organisationens undersøgelse “Det frie valg eller det frie fald?”. Undersøgelsen beskriver overgangen fra studium til første akademiske job og er omtalt i det sidste nummer af Magisterbladet.

Til konferencen var der inviteret til paneldebat mellem dimittender, uddannelsesledere, aktører og politikere. En del af dem reflekterede over den såkaldte Berlinmur, og om uddannelsesstederne eller arbejdsmarkedet mest ligner det tidligere Østtyskland. 

“For mig er der er ingen tvivl om, at beskæftigelsessystemet ligner det gamle østtyske. Jeg har været ledig i seks måneder, og i den periode har jeg været til tre forskellige jobsøgningskurser, der har handlet om det samme. Men det er ikke den hjælp, jeg har mest brug for”, sagde Morten Petersen, cand.polyt. Sofie Nyboe Norsker er nyuddannet cand.merc., og hun er også træt af beskæftigelsessystemet og i særdeleshed sin anden aktør Capacent, hvis eneste tilbud har været et fireugers jobsøgningskursus.

Der var mødepligt hver dag fra 9 til 15, hvor 50 ledige mødtes i et computerrum for selv at søge job. Der var få oplæg, men indimellem gik et par konsulenter rundt blandt deltagerne. De ledige blev delt i mindre grupper, hvor Sofie Nyboe Norsker kom i gruppe med en tidligere grillbarmedarbejder, der ikke ville have job, men ønskede at blive førtidspensioneret, og en lastbilchauffør, der aldrig havde skrevet en ansøgning før, og en anden akademiker

 “Det var kun os to akademikere, der virkelig havde blod på tanden og brændte efter at få et job. Desuden fik jeg at vide, at min ansøgning var rigtig god, så konsulenten havde ikke noget at tilføje den, og han ville gerne låne den som eksempel. Men jeg skulle fortsætte med at komme”, fortalte Sofie Nyboe Norsker med hovedrysten.

Beskæftigelsessystemets sicilianske tilbud
“Der er behov for en beskæftigelsesreform, fordi vores beskæftigelsespolitik er fra en tid med højkonjunktur, hvor fokus var at få de sidste ledige ud på arbejdsmarkedet. Men nu er situationen en helt anden”, sagde Hans Christian Nielsen, HR- og kommunikationschef i A-kassen for Akademikere.

Han medbragte flere spareidéer og understregede, hvor dyrt det nuværende kontrolsystem er. “For eksempel har A-kassen for Akademikere kun tre procent af landets ledige, alligevel har vi haft 4.739 rådighedssamtaler med ledige i årets første kvartal. Det er spild af penge”, sagde Hans Christian Nielsen.

Derfor foreslog han at stoppe dobbeltsamtaler, hvor ledige hver tredje måned både skal til samtale hos a-kassen og jobcentret eller anden aktør. Han argumenterede også for at nedlægge jobcentrets jobportal, jobnet.dk, da ingen ifølge ham får job igennem den.

Som ledig skal man på første ledighedsdag oprette en profil på jobnet.dk og en gang om ugen bekræfte, at man fortsat er ledig. Hvis man ikke gør det, bliver man afmeldt og mister dermed sin ret til dagpenge.

I stedet ser Hans Christian Nielsen og A-kassen for Akademikere hellere et større fokus på målrettede tilbud til de ledige. “Og det skal være reelle tilbud og ikke som nu, hvor beskæftigelsessystemets tilbud ligner sicilianske tilbud, som man, på trods af at tilbuddet er uinteressant, ikke tør sige nej til af frygt for konsekvenserne”, påpegede han. 

Rigide regler
Jobcenterchef Christian Schacht-Magnussen fra Jobcenter Århus har heller ikke meget tilovers for beskæftigelsessystemet: “Det består af rigide regler, som sætter nogle meget skrappe begrænsninger for, hvilke redskaber og tiltag der kan bruges. Systemet sender ledige videre til anden aktør allerede efter seks ugers ledighed, og det betyder, at jobcentrene ikke har nogen indflydelse på den indsats, der kommer til at foregå hos anden aktør”, sagde han. Men i Århus har de valgt at bruge en aktør, som de i flere år har haft et godt samarbejde med. På den måde har jobcentret kunnet være med til at planlægge, hvilke tilbud de ledige skal have, og det har hævet standarden af tilbud til de ledige, påpegede han.

“Men i princippet og ifølge reglerne, så behøver der ikke være den form for kommunikation imellem jobcenter og anden aktør, og det resulterer i alle disse forkerte og nytteløse aktiviteter for de ledige, som vi har hørt om i dag”, sagde jobcenterchefen fra Århus.

Anna Sticken, der er nyuddannet kandidat i oplevelsesøkonomi fra Aarhus Universitet, roser de gode tiltag fra det århusianske beskæftigelsessystem. Hun beskriver sin første tid som ledig dimittend som svær, fordi hun skrev ansøgninger på en forkert måde og personligt blev mere og mere nedtrykt af afslagene. Men efter tre måneders ledighed kom hun i aktivering først til jobsøgningskursus og siden i virksomhedspraktik.

“Det har simpelthen været min paraply, og jeg har været så glad for det. De forskellige aktiviteter har hjulpet mig til at komme op på hesten igen”, sagde Anna Sticken med et stort smil.

Lovhelvede skal stoppe
Kritikken af beskæftigelsessystemet vandt genklang hos oppositionens fremmødte, der var repræsenteret af Torben Hansen fra Socialdemokratiet og Eigil Andersen fra SF, der begge vil af med systemets overregulering og overvågning.

“Der er alt for meget bureaukrati, kontrol og straf i det her system, så man som arbejdsløs nærmest bliver betragtet som halvt kriminel. Systemet er for firkantet, og mange af de jobsøgningskurser, som vi også hører om her, er spild af tid”, fastslog Eigil Andersen fra SF.

“Det er spændende at høre denne åbning for regelforenkling, for det er der kolossal brug for i det lovhelvede, som vi arbejder i. Der er alt for meget fokus på aktivering og rettidighed i stedet for at skabe bedre mulighed for efteruddannelse. Vi skal have genskabt tilliden hos folk, og beskæftigelsessystemet skal have mulighed for at møde de kompetente ledige mennesker og give dem nogle reelle tilbud, der kan hjælpe dem til at komme i job igen”, sagde Stig Magnussen fra Magistrenes Arbejdsløshedskasse i Aalborg.

“Det er let at gøre grin med den aktive markedspolitik, hvor vi fokuserer på ret og pligt, men man skal ikke glemme, at da regeringen indførte den, så resulterede det i den laveste ledighed nogensinde. Ret og pligt er grundstammen i vores samfund, forstået på den måde, at hvis man modtager en offentlig ydelse, så har man også pligter”, understregede Ulla Tørnæs fra Venstre. Men hun lovede, at hun med åbent sind ville kigge på forslag til at forenkle regler i beskæftigelsessystemet, så det virker mere hensigtsmæssigt.