Fingrene fra tasterne!

“Min chef er en kræftsvulst på arbejdspladsen”.

Sådan skrev et DM-medlem i et skriftligt høringssvar, da han blev varslet fyret. Chefen var lige så frimodig i sit sprog, fremgik det af sagens dokumenter. Han blev bare ikke fyret.

“Mange af DM’s medlemmer har vældig let ved at formulere sig skriftligt. Det er ikke altid til deres egen fordel”, konstaterer Klaus Liebing, der er konsulent i DM.

Sætningen “Min chef er en kræftsvulst på arbejdspladsen” stod ikke alene. Høringssvaret fra det vrede DM-medlem, som vitterligt var blevet dårligt behandlet, og som derfor fik medhold i retten, fyldte otte sider.

“Når man er dygtig til at formulere sig og føler sig uretfærdigt behandlet, vil man gerne sætte sagen på plads. Men en dommer, der kigger på de mange, lange, tætskrevne sider kan godt blive lidt træt og måske – uretfærdigt – få en oplevelse af, at medarbejderen er vanskelig at samarbejde med”, vurderer Klaus Liebing.

Mail skærper konflikter
Værre er det, når magistres skriveglæde bliver kombineret med elektroniske medier. Facebook er farligt farvand. Det samme gælder mailboksen. Foreløbig har uforsigtig omgang med e-mails kostet både tårer og tabte job blandt DM’s medlemmer.

“Især humanister oplever en e-mail som en let, hurtig og naturlig del af deres kommunikation. De skelner ikke altid skarpt nok mellem det talte ord og det skrevne ord”, siger DM-konsulent Liebing.

Det gør deres modtagere til gengæld.

Skriftlighed optrapper konflikter. En e-mail er udmærket til faktuel kommunikation. En mail er også god til dokumentation, hvis man mangler sin løn eller sine feriepenge. “Men handler det om menneskelige relationer, for eksempel samarbejde, bliver konflikter kun skærpet med mails”, fremhæver DM’s Klaus Liebing.

Han har endnu ikke oplevet en sag af denne type, hvor en velformuleret e-mail har løst en konflikt. Til gengæld ser han mange eksempler på det modsatte.

Ikke et ord om chefen
“Nogle akademikere har for let til ordene. Det rammer dem i nakken, når de går i gang med de svigefulde medier”, fortæller kommunikationsrådgiver og cand. scient. Ole Carsten Pedersen. Han var i 1990’erne med til at opbygge den danske del af Internettet og har senere skrevet flere bøger om mailkultur.

“Medarbejdere gør sig ikke altid klart, at de potentielt skriver til hele virksomheden, selv om der kun står en enkelt modtager i adressefeltet. Man luller sig ind i en fornemmelse af, at man taler i et afgrænset rum”, siger Ole Carsten Pedersen.

Tag ikke fejl. Rummet er større, end du tror.

“Så snart man trykker på “send” har man mistet kontrollen over sine udsagn. De kan kopieres og videresendes i led efter led efter led. Derfor bør man i professionel sammenhæng aldrig skrive en mail, som ikke kan læses af hvem som helst”, understreger han.

Bløde ord bliver hårde
Også Ole Carsten Pedersen anser konflikter og e-mails for at være en krigerisk kombination.

“Fordi elektronisk kommunikation foregår så let og så hurtig, glemmer man ofte, at al den nonverbale kommunikation går tabt. Risikoen for at blive misforstået vokser dramatisk, når ordene står alene”.

Kommunikationsrådgiverens konklusion:

“E-mails egner sig overhovedet ikke til kritik og negative budskaber. Konfliktløsning kræver, at man mødes og taler sammen ansigt til ansigt. Næstbedste metode er at tale i telefon sammen, så man kan høre hinandens tonefald og stemmeføring. Selv neutrale ord kan virke meget hårde, når de står på skrift uden formildende omstændigheder”, fremhæver Ole Carsten Pedersen.