Regeringen lukker kattelem for danske grænsearbejdere
På grund af nye EU-regler fratager regeringen danske grænsearbejdere muligheden for at få danske dagpenge, når de bliver ledige, selv om de er medlem af en dansk a-kasse.
Mere end 10.000 danskere pendler hver dag til Danmark fra deres bolig i Sverige. Disse grænsearbejdere kan hverken få danske offentlige ydelser eller dagpenge, hvis de bliver fuldtidsledige.
Danske grænsearbejdere kan efter nye EU-regler efter den 1. maj nemlig kun få dagpenge og offentlige ydelser i bopælslandet – i dette tilfælde Sverige, selv om de har betalt til en dansk a-kasse i årevis. Og der er stor forskel på dagpengesatsen i Danmark og Sverige. I Danmark kan man i 2010 maksimalt få udbetalt 16.293 kroner om måneden, mens den månedlige dagpengesats i Sverige er, hvad der svarer til 10.903 danske kroner eller cirka 67 procent af den danske dagpengesats.
Indtil nu har det været muligt at opnå dispensation for disse regler i Arbejdsdirektoratet under Beskæftigelsesministeriet, så man kunne få danske dagpenge, selv om man boede i udlandet.
Nu lukker regeringen den kattelem på grund af en ny EU-forordning (almengyldig regel) om social sikring. Det går ud over grænsearbejdere som danske Rikke Toft Kleemann, der er cand.mag. og tidligere redaktør på et dansk forlag. Hun har i en årrække boet i Sverige med sin mand og datter og pendlet til arbejdet i Danmark, samtidig med at hun har betalt til Magistrenes A-kasse (MA) i Danmark. Da hendes arbejdsplads måtte dreje nøglen om i november, skulle hun overflyttes til en svensk a-kasse.
“Sagen for danske grænsearbejdere som mig er, at man betaler til den dyre danske a-kasse, og hvis man så bliver ledig, så ryger man på grund af lovgivningen til en svensk a-kasse, hvor man får udbetalt langt mindre”, siger Rikke Toft Kleemann.
Horst Miethe
For grænsearbejdere i hele EU har der indtil i dag været en lille chance for at få dispensation for disse regler. Det skyldes den tyske statsborger Horst Miethe, som i slutningen af 1970’erne flyttede til Belgien med sin familie, mens han fortsatte med at arbejde som grænsearbejder i Tyskland. Da han blev arbejdsløs, klagede han over den tyske afgørelse om, at han skulle være en del af det belgiske arbejdsløshedssystem, fordi det var hans bopælsland. Sagen endte ved EF-Domstolen. Her vandt Horst Miethe i 1985 sagen, fordi han havde størst personlig og arbejdsmæssig tilknytning til Tyskland.
Sagen har i 25 år givet fuldtidsledige grænsearbejdere i EU muligheden for at søge om såkaldt Miethe-status. De sidste 10 år har Arbejdsdirektoratet dog bare behandlet 45 danske sager om Miethe-status. Siden 2000 er 12 sager blevet godkendt, mens 22 er blevet afslået. Resten er endt til endelig afgørelse hos Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Nu fjerner regeringen den mulighed endegyldigt, fordi den fortolker den nye EU-forordning således, at det ikke længere er muligt at få Miethe-status. Det forklarer Marie Beck Jensen, som er EØS-koordinator i Arbejdsdirektoratet.
“Man har villet opdatere EU-forordningen på området. Det drejer sig blandt andet om Miethe-dommen, og derfor bliver det ikke længere muligt at søge om Miethe-status. Denne fortolkning deler Danmark med de øvrige nordiske lande og Tyskland”, siger hun.
Med den nye EU-forordning vil det for grænsearbejdere modsat i dag være muligt at være tilmeldt et jobcenter i både bopælslandet og i det seneste arbejdsland. Men det vil ikke længere være muligt at få Miethe-status. Så skal man prøve sagen ved EU-Domstolen (tidlige EF-Domstolen), som Horst Miethe gjorde det.
“Hvis EU-Domstolen træffer en afgørelse, der giver os anledning til at ændre vores fortolkning af den nye forordnings bestemmelser, så vil vi naturligvis gøre det. Vi skal rette ind efter EU-Domstolen”, siger Marie Beck Jensen.
