Dansk Magisterforening

Klemt mellem to systemer

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Et stigende antal danske pendlere risikerer som Rikke Toft at komme i klemme mellem to landes systemer, hvis de bor i udlandet, men arbejder i Danmark og pludselig bliver afskediget.

I år fejrer Øresundsbroen 10 år. På overfladen fortæller de første ti år af dette årtusinde lidt af en solskinshistorie om forbindelsen mellem Danmark og Sverige. For både danskere og svenskere bruger i stigende grad broen.

Siden åbningen 1. juli 2000 er antallet af danske og svenske pendlere, som arbejder eller studerer på den anden side af Øresundsbroen, bare vokset. I åbningsåret pendlede knap 2.000 hver dag med bil eller tog frem og tilbage mellem Sverige og Danmark. I 2009 var det antal vokset til knap 18.000 hver dag.

Men selv om både danskerne og broderfolket i stigende grad arbejder og bosætter sig på “den anden side” og på den måde rykker tættere på hinanden for hvert år, kaster broens 15,9 kilometer lange skygger over et stigende antal danske borgere, som er “grænsearbejdere”. For dansk og svensk lovgivning og praksis på arbejdsmarkedet er stadig milevidt fra hinanden.

Den store afstand mellem systemerne kan få fatale følger for stadig flere danskeres muligheder for offentlige ydelser, i takt med at krisens omfang vokser. For når danske grænsearbejdere afskediges og bliver ledige, fanges de mellem to systemer, der ikke taler sammen. Det oplever danske Rikke Toft Kleemann på nærmeste hold. Hun bor i den svenske by Önnarp midt mellem Malmö og Ystad med sin danske mand og datter.

Hun er cand.mag. i litteratur og arbejdede som grænsearbejder indtil for ganske nylig som redaktør på et dansk forlag. Det gik dog konkurs i november. Siden har der bare været problemer. Hun er nemlig medlem af Magistrenes A-kasse (MA) i Danmark, men hun overvejer kraftigt at melde sig ud, for der følger med et medlemskab i en dansk a-kasse ikke meget andet end problemer, når man bor i udlandet, forklarer hun.

“Indtil jeg har fundet fuldtidsarbejde eller kan ernære mig fuldt ud som freelancer, har jeg brug for supplerende dagpenge, og det er mildest talt meget besværligt, når man er grænsegænger. Hvis jeg ikke konstant kan dokumentere, at jeg har arbejde, sender a-kassen mig over Sundet til en svensk a-kasse. Og hvis jeg konstant har arbejde, hvad i alverden skal jeg så bruge en a-kasse til”, siger Rikke Toft Kleemann.

Ingenting retur
Alene i Sverige bor mere end 320 danske medlemmer af MA, som arbejder i Danmark. De vil som grænsearbejdere alle kunne havne i samme situation som Rikke Toft Kleemann, hvis de mister arbejdet. Bliver man ledig som grænsearbejder, skal man nemlig være en del af arbejdsløshedssystemet i det land, man bor i. For Rikke Toft Kleemanns vedkommende er det altså Sverige. Det er på trods af, at hun har betalt medlemsgebyr til sin danske a-kasse i en årrække.

“Ulempen ved det system er, at den svenske dagpengeydelse er mærkbar mindre end den danske, da svenske a-kasse-medlemmer også betaler en mindre medlemsydelse. Men da jeg jo har haft arbejde i Danmark, skal jeg betale fuld ydelse til a-kassen i Danmark, selvom jeg som grænsearbejder stort set aldrig vil få noget retur”, siger Rikke Toft Kleemann.

En yderligere ulempe for hende er, at hun ikke vil kunne finde et tilsvarende, relevant arbejde i Sverige, som hun havde i Danmark. Som uddannet litterat og med erfaring som redaktør og redaktionschef i dansk sprog de sidste fem år, kan hun ikke bare finde et tilsvarende erhverv i Sverige, pointerer hun.

“På mit felt kan jeg ikke få arbejde i Sverige, for det er utroligt svært at redigere bøger på et andet sprog end sit modersmål, hvis det skal gøres ordentligt”, siger Rikke Toft Kleemann.

Det vil derfor være meget lettere for hende at få arbejde i Danmark igen, men som ledig og bosat i Sverige kan hun ikke være en del af det danske arbejdsløshedssystem.

“Hver gang jeg bare har en ledig dag, skal jeg kunne dokumentere, hvornår jeg får fast arbejde igen, ellers bliver jeg udmeldt af den danske a-kasse, og så skal jeg ind i en svensk a-kasse. Men der kan gå flere uger, før det er behandlet færdigt, og så har jeg måske fundet arbejde i mellemtiden. På den måde bliver man en evig kastebold mellem to landes a-kasser, hvor man aldrig kan bruge nogen af dem, når man har brug for det”, siger Rikke Toft. 

Dispensation for loven
En mulighed for Rikke Toft er at bede om dispensation for lovgivningen med begrundelsen, at hun vil have meget lettere ved at finde arbejde igen i Danmark, fordi hendes tilknytning til Danmark og det danske arbejdsmarked er langt større end til det svenske. Det har hun talt med MA om. Beskeden herfra var, at hun kunne skrive en anmodning, som MA så ville afvise, for det gør a-kasserne principielt, for at de kan lave en undtagelse, fortæller hun. Derefter ville hun skulle påbegynde en klagesag over afgørelsen til Arbejdsdirektoratet. Der ville sagen skulle behandles på ny.

“Det ville tage flere måneder, og så ville jeg jo allerede være i det svenske system”, siger Rikke Toft Kleemann og forklarer, at hun nu skal finde ud af, om hun skal fortsætte med at være medlem i en a-kasse, hvilket vil betyde en masse papirarbejde.

“Problemet er, at man rent principielt ikke kan være medlem i en svensk a-kasse, når man arbejder i Danmark. Når man som dansker bor i Skåne eller Tyskland, er man udvandret af landet, som boede man i Spanien eller Italien. Men vi betaler altså både skat og a-kasse-bidrag i Danmark. Har man et arbejde, som jeg, der kun kan udføres på den ene side af grænsen, så forstår jeg ikke, at systemet kræver, man skal være i arbejde for at kunne gøre sig gældende til en ydelse, når man bliver ledig”.

Rikke Toft Kleemann opfordrer til, at man integrerer systemerne, for det vil gøre det lettere for alle parter.

“Betaler man i det land, man arbejder i, burde man også få ydelse derfra. Ellers skulle man betale i det land, man bor i, og så får man ydelse derfra. Sagen for danske grænsearbejdere som mig er, at man betaler til den dyre danske a-kasse, og hvis man så bliver ledig, ryger man til en svensk a-kasse og får udbetalt langt mindre. Når man bliver holdt i det danske system og så har brug for hjælp fra det, men bliver kastet væk, så giver det slet ikke mening at betale til det. Jeg tror, at jeg melder mig ud af a-kassen, for jeg betaler i virkeligheden til ingenting, og jeg orker ikke at tage kampen op mod systemet”, siger hun.

}