Kommuner sløser med jobansøgninger

Mellem 40 og 50 ansøgninger er det blevet til, siden Mette Klittens forrige arbejdsplads, SBS TV, lukkede hendes afdeling og sendte samtlige ansatte ud i arbejdsløshed sidste år i november.

Ikke det bedste tidspunkt at blive ledig på, men Mette Klitten, der er uddannet cand.comm. fra RUC, har ikke ladet sig slå ud. Frem for at satse snævert på den tv-branche, hun kender, har hun sendt en lind strøm af ansøgninger ud – opfordret og uopfordret – til private virksomheder, dagblade, statslige styrelser og kommuner. Kommunerne er hun dog efterhånden ved at opgive.

“Jeg har søgt barselsvikariater og faste stillinger som både pressemedarbejder, projektleder og kommunikationsmedarbejder. Jeg har nu gentagne gange oplevet, at kommunerne hverken bekræftede at have modtaget min ansøgning eller gav mig besked, når jobbet blev besat til anden side. Jeg ved godt, at de modtager flere hundrede ansøgninger til hver enkelt stilling, men det er meget irriterende ikke at høre en pind, når man har brugt mange timer på at overveje, skrive og søge en stilling. Jeg ved ikke, hvorfor det er så vanskeligt for de kommunale arbejdspladser at give folk en respektfuld og professionel tilbagemelding. Andre steder – både hos de private virksomheder og i staten – har jeg fået en fin behandling”, forklarer Mette Klitten.

Brøndby er en af de kommunale arbejdspladser, Mette Klitten har dårlige erfaringer med. Her søgte hun i starten af februar en opslået stilling som kommunikationsmedarbejder. Hun modtog ingen bekræftelse på, at kommunen havde fået hendes ansøgning. Da hun ringer for at tjekke, om den er nået frem, giver hun sit navn til en medarbejder, som lover at vende tilbage. Det sker aldrig. Et endeligt afslag får hun først næsten to måneder senere.

Tilsvarende oplevelse har Mette Klitten haft med Ishøj Kommune, hvor hun i januar søger et barselsvikariat som pressemedarbejder. Hun modtager igen ingen bekræftelse på, at afdelingen har fået hendes ansøgning. Hun får heller ikke besked, da stillingen bliver besat til anden side.

Tilbagemeldinger er vigtige
Der er tilsyneladende vidt forskellig praksis for, hvordan kommuner – og de enkelte forvaltninger i de større kommuner – behandler jobansøgninger. I Odense kan kontorchef i HR-afdelingen Steffen Jensen fortælle, at alle administrative stillinger skal søges elektronisk, hvilket gerne skulle være en garanti for, at alle jobsøgende også får en tilbagemelding fra kommunen.

“Jeg kan naturligvis ikke være 100 procent sikker på, at der ikke sker smuttere i it-systemet, men Odense Kommune har i hvert fald en meget klar guide og strategi for, hvordan vi gør, når stillinger slås op. Vi synes, det er vigtigt, at folk både får tilbagemelding, når vi får deres ansøgning, og hvis de får et afslag”, forklarer Steffen Jensen.

Silkeborg Kommune i det midtjyske har tilsvarende faste procedurer. Her bliver alle stillingsopslag håndteret centralt af personalekonsulent Ellen Grethe Rasmussen.

“Får vi en ansøgning per mail, får ansøgeren svar per mail. Får vi en papiransøgning, svarer vi per brev. Det er kun enkelte institutioner i kommunen, der selv står for at sende afslag ud. Vi har valgt at gøre det på den måde for at sikre os, at vores kommunikation med omverdenen er ensartet og uden forsinkelser”, forklarer hun.

I Ishøj Kommune er kommunikationschef Torben Höyer-Andersen ked af, at Mette Klitten har haft en så dårlig oplevelse med at søge en stilling i hans afdeling.

“Det er ikke godt nok, at folk ikke hører en lyd fra os, når de bruger tid og energi på at søge et job. Vi får mange hundrede ansøgninger til hver eneste opslåede stilling, og jeg erkender, at det er en stor opgave at besvare de mange henvendelser”, siger kommunikationschefen.

Ishøj Kommune har ikke nogen central guideline for, hvordan man håndterer jobansøgninger. Her har hvert enkelt driftssted sine egne procedurer.

“Det sender et meget uheldigt signal om en uprofessionel arbejdsplads, hvis folk ikke hører fra os. Vi skal måske ind at kigge vores procedurer efter i sømmene, så vi undgår den slags smuttere i fremtiden”, siger Torben Höyer-Andersen.

For Mette Klitten har erfaringerne med kommunerne betydet, at hun nu retter sin jobsøgning andre steder hen.

“Måske er det bare en kedelig tendens overalt, fordi arbejdsgiverne kan vælge og vrage mellem mange dygtige mennesker i øjeblikket. Måske har kommunerne bare en dårligere stil end andre. Uanset hvad, så påvirker det i hvert fald min lyst til at arbejde der”, siger hun.