Undervisere frygter digitale forelæsninger

Ved første øjekast ligner det en hvilken som helst anden forelæsning. Men bagerst i lokalet på Aarhus Universitet bliver underviseren fulgt tæt af et kamera. Optagelsen bliver efterfølgende klippet sammen med underviserens PowerPoint-præsentation og lægges på internettet som podcast. Underviserne er på vej ud i universiteternes cyberspace.

“Nu kan fraværende studerende hente forelæsningen, og når eksamen nærmer sig, kan den bruges til repetition”, siger Ask Foldspang Neve, som er formand for foreningen Kritisk Profil ved Aarhus Universitet, der har taget initiativ til på egen hånd at optage en række forelæsninger.

Regelmæssig podcasting af forelæsninger ville ifølge Ask Foldspang Neve gøre hverdagen lettere for de studerende. Alligevel er kun hver fjerde universitetsunderviser positiv over for idéen – og halvdelen er direkte imod.

Det viser en ny undersøgelse foretaget for Magisterbladet blandt 415 undervisere og 210 studerende på Aarhus Universitet.

De studerende er derimod langt mere positive. Tre ud af fire studerende ser podcasting af forelæsninger som en god idé.

Underviserne er bange
På Aarhus Universitet er det endnu kun enkelte undervisere, der eksperimenterer med podcasting af forelæsninger. Projektafdelingen på Syddansk Universitet har derimod samlet erfaringer med podcasting siden starten af 2006, og her mener projektchef Bjarne Nielsen, at der er flere forklaringer på undervisernes modstand.

“Der er en gruppe undervisere, som er meget bange for at blive overflødige. De frygter, at man bare genbruger forelæsningen året efter. Andre undervisere er bange for, at deres kolleger eller studienævnet går ind og lytter forelæsningen kritisk igennem. Og så er der frygten for, at nogle studerende ikke møder op til forelæsningen, hvis den bliver podcastet”, fortæller Bjarne Nielsen.

Ubegrundet frygt
Men har underviserne virkelig så meget at frygte? På Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har de siden 2007 podcastet forelæsninger på udvalgte uddannelser, og mange undervisere har nu vænnet sig til teknologien.

“Underviserne har intet at frygte. Podcasting af forelæsninger er en stor mulighed for dem, og det er efter min opfattelse ufarligt at bruge. Det er et redskab og ikke mere end det”, siger Leif Glud Holm, it-konsulent ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Den opfattelse bakkes op af Bjarne Nielsen fra Syddansk Universitet. En tidligere undersøgelse herfra viser således, at podcasting ikke har nogen betydning for fremmødet. Samme billede gør sig gældende på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

“Det er bestemt ikke vores opfattelse, at podcasting får de studerende til at sige: “Det er fedt! Så kan jeg blive derhjemme i stedet for”. Nej, man har behov for det sociale samvær”, siger Leif Glud Holm, der vurderer, at undervisernes frygt primært er baseret på, hvad de tror og forventer.

På Syddansk Universitet er det efterhånden fire år siden, at de første forsøg med podcasting af forelæsninger blev gennemført. Undervisernes modvilje var ifølge Bjarne Nielsen ekstrem stor i starten, men den er blevet mindre i takt med den bedre information af underviserne.

“Vi havde en underviser, der var enormt bange for det. Vi snakkede så med hende, og efter et års tid kunne hun godt se, at hendes frygt var ubegrundet”, fortæller Bjarne Nielsen.

Gode erfaringer fra udlandet
På mange udenlandske universiteter bliver forelæsningerne konsekvent podcastet. Specielt i USA er det efterhånden meget udbredt.

“I USA bruges podcasting som et konkurrenceparameter mellem universiteterne. Jeg tror, det er årsagen til, at de er så langt fremme i USA. Og den holdning, at man gerne vil vise sig selv som et godt universitet, hvorfor skulle den ikke slå igennem i Danmark?”, spørger podcasting-konsulent Karin Høgh, der i flere omgange har været i USA for at samle erfaringer.

“De udenlandske undersøgelser viser, at studerende, som har mulighed for at hente forelæsninger som podcasts, klarer sig bedre til eksamen. De går ikke glip af nogen forelæsninger, de har bedre mulighed for repetition, og de er mere engagerede i undervisningen”, siger Karin Høgh.

Pinligt for universiteterne
Karin Høgh retter kritik mod universiteternes måde at videreformidle deres forsøgsresultater til underviserne på. Hun påpeger, at der i højere grad bliver snakket om barrierer end om muligheder.

“Det er næsten pinligt for universiteterne, at de ikke er kommet længere. Da mediet var nyt, var der en pionerånd omkring det. Men dengang var man ikke i stand til at brede det ud”, siger Karin Høgh, der har svært ved at forestille sig, at podcasting af forelæsninger stadig har en chance for at slå igennem.

“Det er bekymrende, at universiteterne ikke er i stand til at tage et så oplagt medie i brug. Hvis det er et billede på, hvordan universiteterne er gearet til at bruge nye kommunikationsformer, så er det ikke godt. Der går for meget diskussionsklub i det”, siger Karin Høgh.

Studerende tager selv affære
Det har fået flere studerende på landets universiteter til selv at optage deres forelæsninger efter aftale med underviseren. På Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har nogle studerende sågar et videokamera med til forelæsningerne, fortæller Leif Glud Holm.

Også på Aarhus Universitet har de studerende selv taget affære. Flere undervisere kan berette om, at de studerende på egen hånd placerer en ren maskinpark af diktafoner oppe ved forelæsningspulten.

På den måde hører Ask Foldspang Neve og Kritisk Profils podcastforsøg til de mere gennemførte. Her har et kamera og en klipsmikrofon erstattet de simple diktafoner.

Projektet er stadig på forsøgsstadiet, men Ask Foldspang Neve har allerede gjort sig tanker om, hvordan podcasting skal lanceres bredere for underviserne.

“Underviserne kan let komme til at føle, at noget bliver proppet ned over hovedet på dem. Så vi vil forsøge at skabe en debat, så underviserne selv kan formulere de mange muligheder ved podcasting af forelæsninger”.