Skattesmæk venter kulturambassadører

En skattefri tilskudsordning skabt af Undervisningsministeriet, men senere dømt juridisk uholdbar, har skabt alvorlige problemer for cirka 25 repræsentanter for dansk sprog og kultur ved udenlandske universiteter, de såkaldte sendelektorer.

Tilskudsordningen blev indført i 1990, fordi lønnen ved mange udenlandske universiteter ikke var i nærheden af lønnen ved et dansk universitet. Størrelsen på tilskuddet blev fastsat, som var det skattefrit, men fra 2003 og fremefter blev det mere og mere klart, at der i mange tilfælde ikke var juridisk bund i Undervisningsministeriets antagelse om skattefrihed.

Videnskabsministeriet, der i 2001 overtog opgaven fra Undervisningsministeriet, har efterfølgende ændret ordningen, så der også kompenseres for eventuel beskatning af tilskuddet. Men ifølge konsulent i DM Jens Vraa-Jensen er en række lektorer fortsat ladt i stikken af ministeriet.

“Under ansættelsessamtaler har ministeriet sagt til flere lektorer, at det var uklart, om ordningen var skattefri, og opfordret den enkelte til at få det undersøgt hos de lokale myndigheder. Men man gav ikke noget løfte om kompensation, hvilket naturligvis har fået en del til at forholde sig afventende”, siger Jens Vraa-Jensen og tilføjer:

“Så i praksis lod ministeriet lektorerne håndtere et problem, ministeriet selv havde skabt ved at konstruere en juridisk tvivlsom ordning”.

Først senere gav Videnskabsministeriet tilsagn om, at man ville kompensere i tilfælde af lokal beskatning, men nu lød beskeden samtidig, at ministeriet kun ville gøre det, fra det øjeblik sendelektoren havde indberettet indkomsten til de lokale skattemyndigheder. 

Strid om jura og moral
Men cirka 25 lektorer havde ikke henvendt sig til de lokale skattemyndigheder – ifølge formanden for de danske lektorer i udlandet fordi de ventede på, at Videnskabsministeriet fandt sine ben i sagen:

“Hvis ministeriet fra starten havde sagt, at det her måske ikke er skattefrit alligevel, men henvend jer til de lokale skattemyndigheder, og hvis tilskuddet beskattes, så regulerer vi naturligvis – ja, så havde der ikke været et problem i dag”, siger Stefan Anbro, der til daglig er ansat ved universitetet i Vilnius.

For nogle af sendelektorerne drejer sagen sig om mere end håndører. Stefan Anbros løn i Litauen er på ca. 5.000 kroner om måneden, og han er derfor helt afhængig af tilskuddet. Han har af egen lomme betalt 50.000 kroner for at komme ud af skatteklemmen. Ifølge DM svinger beløbene fra få tusinde kroner til i et enkelt tilfælde 300.000 kroner.

Videnskabsministeriet har afvist at imødekomme de resterende lektorer med henvisning til, at der ikke er hjemmel for det i forvaltningsloven, men den udlægning er efterfølgende blevet draget i tvivl af cand.merc.jur. og lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Karsten Naundrup Olesen, i et juridisk responsum, som ministeriet har fået forelagt.

Til trods herfor afviser Mette Ring Rossing, kontorchef i Videnskabsministeriet, forsat at imødekomme de nødstedte lektorer. 

Det er en meget lille gruppe lektorer, der har problemer. Hvorfor ikke foretage en ny juridisk vurdering af, om det er muligt at kompensere for beskatningen, når der nu er skabt uklarhed om spørgsmålet? 
“Vi skal sikre, at de penge, som vi forvalter, bruges til gavn for samfundet. Vi kan godt forhøje tilskud for at fastholde lektorer, der måske ellers ville fratræde deres stillinger. Men muligheden for fastholdelse knytter sig til den fremadrettede situation, og derfor har vi afvist bagudrettet at forhøje tilskud til lektorer, der ikke har henvendt sig til skattemyndighederne”, siger Mette Ring Rossing, der også understreger, at ministeriet ikke vil understøtte en situation, hvor lektorer tilbageholder oplysninger, som burde være givet til skattemyndighederne.

Men ifølge Stefan Anbro viser det juridiske responsum klokkeklart, at ministeriet godt kan give kompensation til lektorer, der beskattes. Han undrer sig også over bemærkningen om, at ministeriet ikke vil understøtte lektorer, der tilbageholder oplysninger for lokale myndigheder.

“Det er jo lige præcis det, ministeriet gør. Grunden til, at lektorerne ikke henvender sig til de lokale skattemyndigheder, er jo, at ministeriet ikke vil kompensere fuldt ud for en eventuel beskatning”, siger han.

Ifølge Jens Vraa-Jensen må ministeriet acceptere at dække den fulde beskatning: “Ellers er lektoren startet på falske forudsætninger, da der ikke nogen steder står skrevet andet, end at man kan regne med at have det personlige tilskud ubegrænset til rådighed for at opretholde et rimeligt leveniveau”.