Uenighed om kommende ligestillings-instans
Danmark mangler en uafhængig instans, der kan overvåge ligestillingen herhjemme. Det slog EU-Kommissionen fast i efteråret. Institut for Menneskerettigheder får tilsyneladende mandatet, men ligestillingsorganisationer og politikere er uenige om, hvorvidt det er den bedste beslutning. Bølgerne gik højt, da parterne mødtes til høring. Ligestillingsministeren glimrede ved sit fravær.
Hobe af kvinder og enkelte mænd ønsker bedre ligestilling. Konklusionen er sikkert ikke helt fair, men det var sådan, fremmødet var, da Kvinderådet inviterede til høring på Christiansborg om bedre ligestillingsinstitutioner. Baggrunden for mødet var, at EU-Kommissionen har slået fast, at Danmark ikke lever op til kravene i EU’s ligebehandlingsdirektiv på kønsområdet. Danmark mangler en central og uafhængig instans til at tage sig af ligestillingssager.
Hvis fremmøde er tegn på opbakning, så kan der måske argumenteres for, at ligestillingsproblematikken ligger oppositionen mest på sinde, da den var mødt talstærkt op. Ligestillingsministeren var ikke at finde til høringen – eneste fremmødte repræsentant fra regeringen og dens støtteparti var den konservative Helle Sjelle.
I december oplyste ligestillingsminister Inger Støjberg, at det er Institut for Menneskerettigheder, der får kompetence og myndighed til at se på forskelsbehandling på grund af køn, men siden er der ikke kommet yderligere uddybning. Ifølge Ministeriet for Ligestilling er et lovforslag under forberedelse, og derfor ønsker ligestillingsministeren ikke at kommentere sagen yderligere.
“Men vi vil ikke vente på ministeren. Vi vil insistere på at få en åben og demokratisk diskussion af og om, hvilke opgaver der er behov for at løse, og hvordan vi kan løse dem”, sagde Randi Iversen, forkvinde for Kvinderådet.
DM går ind for ét center
Ingrid Stage, formand for DM, var inviteret til at holde tale, og det var hun glad for, fordi DM er meget optaget af, at der mangler en uafhængig ligestillingsinstitution.
“Vi ser gentagne gange, at ligestillingsloven overtrædes. Det sker ved, at alt fra store reformer til mindre lovforslag ikke bliver vurderet for, hvilke konsekvenser de har for ligestillingen. Men det skal de faktisk både ifølge ligestillingsloven og praksis på området”, sagde Ingrid Stage. Hun understregede, at DM er mest optaget af, hvilke opgaver der skal løses og hvordan, og mindre optaget af formen af den nye ligestillingsinstitution. “Jeg tror dog, at det er bedst, hvis det bliver et helt nyt og samlet ligestillingscenter, der med én stemme kan pege på de problemer, der eksisterer, og på løsning af problemerne. Og frem for alt skal instansen være uafhængig”, sagde Ingrid Stage.
“Ministeren har peget på os, fordi vi har det samme mandat på diskriminering i forhold til race og etnicitet, og vi ligger derfor inde med den nødvendige erfaring. Det er vores tanke at tage nogle af de måder, vi arbejder på, og nogle af vores initiativer og folde dem ud i forhold til kønsdiskriminering. Vi skal altså ikke starte fra bunden, men bygge videre, så vi opnår en synergieffekt”, forklarede Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder.
“Jeg synes, at det er mærkeligt at lægge vidensdelen i en institution som jeres, som praktisk talt ikke ved noget om køn. Især set i lyset af, at vi i KVINFO har så stor erfaring med kvinde- og kønsforskning”, sagde Elisabeth Møller Jensen, direktør i KVINFO.
“Institut for Menneskerettigheder og KVINFO havde jo egentlig forsøgt at komme i hus med et forslag, men så kom ministeren os i forkøbet. Vi havde da nok fundet en løsning. KVINFO vil også være en meget vigtig samarbejdspartner, men der er også andre organisationer, deriblandt mandeorganisationer, som vi skal samarbejde med”, sagde Jonas Christoffersen.
Ligestillingsinstitution ender som kommunalreform
“Jeg synes, at jeg er i et dilemma i den nuværende kontekst, fordi vi har en minister, der hverken melder noget ud til os politikerkolleger eller deltager i de forskellige møder som for eksempel i dag. Og det til trods for, at EU truer med at føre Danmark for EF-Domstolen”, siger Julie Rademacher, ligestillingsordfører for Socialdemokraterne.
Hun mener, at regeringen ikke har tænkt at putte tilstrækkelige ressourcer i en ligestillingsinstitution, så på nuværende tidspunkt er hun mest stemt for en todeling af mandatet, som KVINFO foreslår. Men hvis der kommer en socialdemokratisk statsminister, vil hun foretrække èn stor samlet ligestillingsinstitution, der bliver prioriteret med tilstrækkelige ressourcer til at løfte opgaven.
Synspunktet fik opbakning hos de øvrige af oppositionens ligestillingsordførere.
“Der er ingen tvivl om, at der er meget langt fra det, oppositionen ønsker at gøre på området, og det, regeringen planlægger. Men det er jo bedre at gøre noget nu end slet ikke at gøre noget. Selvom det er en dårlig løsning, er det jo en forbedring. For vi mangler en institution, der sikrer ligebehandling af kvinder og mænd”, sagde Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten. Hun er også fortaler for, at man vælger en todelt model nu med mulighed for udbygning senere.
“Jeg kan ikke lade være med at sammenligne scenariet med kommunalreformen. Den blev lavet helt forkert og med fatale konsekvenser, og der er ikke flere penge i kommunerne. Man undlod at inddrage sagkundskaben og eksperter på området. Man spillede aktørerne ud imod hinanden på den grimmeste måde. Jeg ved godt, at det er en grim sammenligning, men der er en vis sandhed i det. For det er faktisk lykkedes for ministeren at skabe splid. Kvinderådet mener ét, KVINFO mener noget andet, og Institut for Menneskerettigheder sidder som en lus mellem to negle”, sagde Pernille Vigsø Bagge fra SF.
Hvordan skal EU’s ligebehandlingsdirektiv implementeres?
Institut for Menneskerettigheder
Instituttet har samme mandat for ligebehandling med race og etnicitet og vil derfor bygge videre på disse erfaringer og resultater:
KVINFO
Ønsker et todelt mandat i forhold til at varetage ligebehandling af kvinder og mænd. Institut for Menneskerettigheder skal tage sig af de individuelle ofre for diskrimination, og KVINFO skal tage sig af vidensdeling, overvågning og påpegning i forhold til forskelsbehandling på køn.
Kvinderådet
Ønsker en uafhængig ligestillingsinstitution, der på baggrund af lovgivning kan:
DM
DM mener, der er behov for:
Hvis fremmøde er tegn på opbakning, så kan der måske argumenteres for, at ligestillingsproblematikken ligger oppositionen mest på sinde, da den var mødt talstærkt op. Ligestillingsministeren var ikke at finde til høringen – eneste fremmødte repræsentant fra regeringen og dens støtteparti var den konservative Helle Sjelle.
I december oplyste ligestillingsminister Inger Støjberg, at det er Institut for Menneskerettigheder, der får kompetence og myndighed til at se på forskelsbehandling på grund af køn, men siden er der ikke kommet yderligere uddybning. Ifølge Ministeriet for Ligestilling er et lovforslag under forberedelse, og derfor ønsker ligestillingsministeren ikke at kommentere sagen yderligere.
“Men vi vil ikke vente på ministeren. Vi vil insistere på at få en åben og demokratisk diskussion af og om, hvilke opgaver der er behov for at løse, og hvordan vi kan løse dem”, sagde Randi Iversen, forkvinde for Kvinderådet.
DM går ind for ét center
Ingrid Stage, formand for DM, var inviteret til at holde tale, og det var hun glad for, fordi DM er meget optaget af, at der mangler en uafhængig ligestillingsinstitution.
“Vi ser gentagne gange, at ligestillingsloven overtrædes. Det sker ved, at alt fra store reformer til mindre lovforslag ikke bliver vurderet for, hvilke konsekvenser de har for ligestillingen. Men det skal de faktisk både ifølge ligestillingsloven og praksis på området”, sagde Ingrid Stage. Hun understregede, at DM er mest optaget af, hvilke opgaver der skal løses og hvordan, og mindre optaget af formen af den nye ligestillingsinstitution. “Jeg tror dog, at det er bedst, hvis det bliver et helt nyt og samlet ligestillingscenter, der med én stemme kan pege på de problemer, der eksisterer, og på løsning af problemerne. Og frem for alt skal instansen være uafhængig”, sagde Ingrid Stage.
“Ministeren har peget på os, fordi vi har det samme mandat på diskriminering i forhold til race og etnicitet, og vi ligger derfor inde med den nødvendige erfaring. Det er vores tanke at tage nogle af de måder, vi arbejder på, og nogle af vores initiativer og folde dem ud i forhold til kønsdiskriminering. Vi skal altså ikke starte fra bunden, men bygge videre, så vi opnår en synergieffekt”, forklarede Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder.
“Jeg synes, at det er mærkeligt at lægge vidensdelen i en institution som jeres, som praktisk talt ikke ved noget om køn. Især set i lyset af, at vi i KVINFO har så stor erfaring med kvinde- og kønsforskning”, sagde Elisabeth Møller Jensen, direktør i KVINFO.
“Institut for Menneskerettigheder og KVINFO havde jo egentlig forsøgt at komme i hus med et forslag, men så kom ministeren os i forkøbet. Vi havde da nok fundet en løsning. KVINFO vil også være en meget vigtig samarbejdspartner, men der er også andre organisationer, deriblandt mandeorganisationer, som vi skal samarbejde med”, sagde Jonas Christoffersen.
Ligestillingsinstitution ender som kommunalreform
“Jeg synes, at jeg er i et dilemma i den nuværende kontekst, fordi vi har en minister, der hverken melder noget ud til os politikerkolleger eller deltager i de forskellige møder som for eksempel i dag. Og det til trods for, at EU truer med at føre Danmark for EF-Domstolen”, siger Julie Rademacher, ligestillingsordfører for Socialdemokraterne.
Hun mener, at regeringen ikke har tænkt at putte tilstrækkelige ressourcer i en ligestillingsinstitution, så på nuværende tidspunkt er hun mest stemt for en todeling af mandatet, som KVINFO foreslår. Men hvis der kommer en socialdemokratisk statsminister, vil hun foretrække èn stor samlet ligestillingsinstitution, der bliver prioriteret med tilstrækkelige ressourcer til at løfte opgaven.
Synspunktet fik opbakning hos de øvrige af oppositionens ligestillingsordførere.
“Der er ingen tvivl om, at der er meget langt fra det, oppositionen ønsker at gøre på området, og det, regeringen planlægger. Men det er jo bedre at gøre noget nu end slet ikke at gøre noget. Selvom det er en dårlig løsning, er det jo en forbedring. For vi mangler en institution, der sikrer ligebehandling af kvinder og mænd”, sagde Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten. Hun er også fortaler for, at man vælger en todelt model nu med mulighed for udbygning senere.
“Jeg kan ikke lade være med at sammenligne scenariet med kommunalreformen. Den blev lavet helt forkert og med fatale konsekvenser, og der er ikke flere penge i kommunerne. Man undlod at inddrage sagkundskaben og eksperter på området. Man spillede aktørerne ud imod hinanden på den grimmeste måde. Jeg ved godt, at det er en grim sammenligning, men der er en vis sandhed i det. For det er faktisk lykkedes for ministeren at skabe splid. Kvinderådet mener ét, KVINFO mener noget andet, og Institut for Menneskerettigheder sidder som en lus mellem to negle”, sagde Pernille Vigsø Bagge fra SF.
Hvordan skal EU’s ligebehandlingsdirektiv implementeres?
Institut for Menneskerettigheder
Instituttet har samme mandat for ligebehandling med race og etnicitet og vil derfor bygge videre på disse erfaringer og resultater:
- Bistand til ofre for forskelsbehandling på grund af køn
- Udveksling af oplysninger med europæiske organisationer
- Uafhængige undersøgelser, rapporteringer og henstillinger. Sørge for, at konkrete problemstillinger løftes til politiske løsninger, så det fremmer ligestillingen
KVINFO
Ønsker et todelt mandat i forhold til at varetage ligebehandling af kvinder og mænd. Institut for Menneskerettigheder skal tage sig af de individuelle ofre for diskrimination, og KVINFO skal tage sig af vidensdeling, overvågning og påpegning i forhold til forskelsbehandling på køn.
Kvinderådet
Ønsker en uafhængig ligestillingsinstitution, der på baggrund af lovgivning kan:
- føre tilsyn med, at lovgivningens intentioner følges
- komme med vidensbaserede forslag til forbedringer af tiltag inden for ligestillingsområdet
- gå i retten
DM
DM mener, der er behov for:
- en instans, der kan agere som vagthund, og som gennem undersøgelse af forskelsbehandlinger kan dokumentere, hvornår der er behov for politiske indgreb. Der er behov for konstant overvågning af området, så der hurtigt kan skrides ind, når lovgivningen ikke overholdes
- at videnscenterdelen løftes
- ressourcer, da det er en omfattende opgave, der skal løftes
