Nyt liv til lærer- uddannelsen efterlyses

Læreruddannelsen i Skårup lukker, og i Skive og Nr. Nissum breder de sorte skyer sig også. Her er der kastet et forslag på bordet om at lukke de to uddannelsessteder for at flytte dem til Holstebro. For unge i dag gider ikke være skolelærere. Faget står i den værste krise nogensinde, og respekten for lærergerningen er svær at få øje på, mener de forskellige aktører omkring skolen.

Og det er rigtigt, men til gengæld ikke spor overraskende, at læreruddannelsen er blegnet i folkeopfattelsen. Det fastslog blandt andre fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra Fremforsk, da han tog 170 tilhørere i auditoriet på Læreruddannelsen i Skive med på en historisk færd fra Danmark på amagerhyldens tid til nu- og fremtidens generation Y, generation Digital Natives og generation WiFi.

“Læreruddannelsen har oplevet et vedvarende statusfald gennem årene. Hvor læreren tidligere var en vigtig figur, fordi læreren var den person, der havde patent på viden, så er det anderledes i dag. Nu er forældre selv veluddannede. I en klasse med 22 børn og dermed 44 forældre, er 27 af forældrene universitetsuddannede, fem er ph.d.er og tre professorer. Det er altså svært for en lærer at konkurrere på viden der. Vi skal have respekten tilbage til lærerne, men det skal være en ny form for respekt”, fastslår han.

Den nye respekt er det kun professionshøjskolerne og dermed lektorerne på uddannelserne, der kan få skabt, mener Jesper Bo Jensen. Ifølge ham bliver opgaven at få relanceret læreren som lærer – ikke i kraft af den fagfaglige viden, som de studerende opnår gennem den fire år lange uddannelse, men i kraft af de undervisningskompetencer, som er grundlaget for hele lærergerningen.

“Vi er på vej ind i en tid med en ny moralisme, hvor vi vil fokusere enormt på at gøre det rigtige og gøre det gode. Værdier som samvær, hjælpsomhed og overskud kommer i centrum, og nye fokusområder bliver natur, sundhed og sikkerhed. Og her har læreren en enorm berettigelse. Kombineres den profil med en stærk faglighed på selve det at kunne undervise, vil vi opleve, at respekten vender tilbage”, fastslog han. 

Forsimplet fremstilling
At professionshøjskolerne skal profilere sig på at uddanne specialister i læring, er undervisningsminister Bertel Haarder (V) helt enig i. Men der skal også udvikles nye måder at blive lærer på, fremførte han, da han efter fremtidsforskeren indtog talerstolen.

“Visse steder i landet er der en lav uddannelsesfrekvens, og hvorfor ikke gøre læreruddannelsen attraktiv for dem, der er sidst i 20’erne, i 30’erne og måske endnu ældre. For dem kan det være en idé at give mulighed for jobuddannelse, altså at kombinere arbejde og uddannelse, ligesom vi også skal åbne mulighed for mere netuddannelse. Lad os være præget af fantasi og nytænkning. Hvis I vil gå nye veje på uddannelsesstederne, så søg og bed om lov til det. I risikerer, at der bliver sagt ja”, lød det opfordrende fra ministeren til den lyttende forsamling.

Nytænkning vil lektor og cand.theol. Birgit Madsen fra VIA UC i Skive gerne være med til. Som underviser på læreruddannelsen har hun gennem flere år været både offer for og vidne til lærergerningens statusfald, og hun hilser derfor alverdens nye tiltag velkommen. Men situationen er ikke så nem, som ministeren får den til at lyde, mener hun:

“Jeg kan sagtens se, at mange af de tiltag, der kommer fra både ministeriet og andre uddannelsesinstitutioner, sagtens kan fungere i Århus og København, men det kan bare ikke sammenlignes med et udkantsområde som vores. Faktum er, at de unge mennesker her har et andet mønster end unge i storbyerne. Her etablerer de sig tidligere, og de siger selv, at hvis uddannelsen ikke lå tæt på, hvor de bor, ville de aldrig være gået i gang. Derfor er det fint nok, at vi skal være nytænkende og åbne over for anderledes måder at skrue vores uddannelse sammen på, men det hjælper jo ingenting, hvis de eksempelvis flytter vores skole til Holstebro. Jeg kan godt køre til Holstebro for at arbejde, men hvis de studerende ikke følger med, løser vi jo ikke problemet med fremtidens lærermangel”, siger hun. 

Didaktisk styrketræning
At lærergerningen har brug for en ny profil, er Birgit Madsen dog ikke uenig i:

“Vi er ikke tydelige nok i forhold til at få slået fast, at det, den gode lærer kan, er at lære fra sig. Didaktik er i sig selv en faglighed, og den har de veluddannede forældre jo ikke. Kan vi få givet vores studerende den selvforståelse, vil det formentlig hjælpe på jobbets omdømme”, mener hun.

Hendes kollega, Henrik L Nielsen, lektor og cand.pæd. i biologi og pædagogik, er på bølgelængde med fremtidsforskeren:

“Jeg tror, vi må besinde os på, at det, der er vores kerneydelse, er, at vi er eksperter i undervisning. Vi skal stadig fokusere på viden, men viden i dag er ikke forbeholdt læreren. Alle har i dag adgang til viden, og det har vi ikke været opmærksomme på rundt omkring på seminarierne”, siger han.

Henrik L. Nielsen mener, at den megen snak om faglighed er både god og dårlig. God, fordi det naturligvis altid er vigtigt at være opdateret på den nyeste viden inden for sit felt, men dårlig, fordi det implicit ligger i diskursen, at det er det fagfaglige og ikke det didaktiske, der skal styrkes. Og heri ligger måske en af de vigtigste årsager til den manglende lyst til at blive lærer.

“Der bliver fra alle sider talt om, at lærernes faglighed skal styrkes, men vi har fuldstændig glemt, at undervisning også handler om at få etableret et socialt rum. Og det rum skal være til stede, før læring overhovedet kan finde sted. Gennem mange år har vi haft en meget snæver tilgang til det didaktiske, og det, mener jeg, er en fejl”, siger han.

Henrik L. Nielsen mener, at den største udfordring og opgave i årene fremover bliver at få uddannet nogle didaktiske muskelbundter, der forstår at skabe rum for netop læring.

“For os har det været en proces at nå frem til, at vi er og skal være eksperter i undervisning. Vi har ikke været tydelige i vores signaler til omverdenen, og det har smittet af på lysten til at blive lærer. Fremover skal vi sikre, at vi kan tilbyde noget ordentligt didaktisk styrketræning, samtidig med at vi selvfølgelig skal være dygtige rent fagfagligt. Får vi fokus på vores kvaliteter på den måde, tror jeg på, at vi kan få skabt en fornyet respekt for vores arbejde”.