Forlagsbranchen bløder

Mere end hver anden virksomhed i forlagsbranchen tjener ikke penge. Dermed er forlags- og mediebranchen de brancher, hvor andelen af danske virksomheder med underskud er størst. Hele 57 procent af danske forlags- og medievirksomheder kører med underskud. Det viser en analyse fra PricewaterhouseCoopers (PWC), “Virksomhedsanalyse 2010. Dagen derpå – efter krisen”, som omfatter 640 danske virksomheder med over 200 millioner kroners omsætning i 2009.

“Forlagsbranchen er ramt både på grund af konjunkturerne, men også strukturelt. Man har haft et fastprissystem på bøger, som nu virkelig er under pres fra de digitale medier og fra supermarkedskædernes konkurrence med bøger til lavpris”, siger Bent Jørgensen, som er partner i PWC, og som står bag analysen. Han understreger, at det især er faglitteraturen, som trækker i den gale retning.

“Specialbøger som kogebøger og historiebøger er i høj grad overtaget af nettet, hvor folk i dag googler deres viden dagligt. Faktum viser, at der er sket ændringer i omverdenen, som branchen er nødsaget til at forholde sig til på akutbasis. Hvis forretningen ikke tjener penge, dør den på sigt”, siger Bent Jørgensen og pointerer, at det ikke kun er et dansk fænomen, men at boghandlere og forlag over hele verden er truet.

De seneste tal fra Danmarks Statistik over forlagsbranchen viser samme nedadgående tendens som i analysen fra PWC. Fra 2000 til 2007 mindskedes bruttoværditilvæksten for danske forlagsvirksomheder med 65 procent fra 1,5 milliarder kroner til 981 millioner kroner.

Der er ikke guld
Den danske bogbranche står i en af de vanskeligste situationer, som en branche kan stå i, siger Lisbeth Worsøe-Schmidt, som er mag.art. i nordisk litteratur, ph.d. og lektor ved Danmarks Biblioteksskole.

“Bogbranchen har kun et dansk publikum, mens mange andre brancher kan være globale. Resten af bogmarkedet er desuden blevet meget mere globalt og angloficeret. De danske læsere har ligesom resten af verden vænnet sig til at læse på engelsk. Også der står den danske bogbranche over for et voksende pres, for der produceres enormt meget mere litteratur på engelsk i udlandet”, siger Lisbeth Worsøe-Schmidt.

Liberaliseringen af bogmarkedet blev allerede indført i 2001. Derfor er alle bogpriser i praksis frie i dag – også bestselleren, som er faldet mærkbart i pris. Det giver på sigt endnu mindre fortjeneste til at kanalisere over i andre og smallere udgivelser, pointerer Lisbeth Worsøe-­Schmidt.

“Der er ikke guld i den danske bogbranche, og der har aldrig været det. Men der har været et bredt sortiment af bøger, som har kostet det samme som en smallere titel. Nu bliver prisen for alvor afgørende”, siger hun og henviser til, at books on demand kan blive bogbranchens redning.

“Lagerkapacitet er dyrt, og mange mere specialiserede nicher vil gå over til books on demand, som vil gøre det billigere at producere bøger”, siger Lisbeth Worsøe-Schmidt.

Benhård analyse
Hun opfordrer hele bogbranchen til at blive langt mere fokuseret på at lave en benhård analyse af, hvad branchen og bogen kan.

“Forlagene skal ikke konkurrence med det, som internettet er bedre til. Forlagene skal finde deres kerneydelse, for vi vil stadig have bøger om 100 år. Branchen skal lave en benhård analyse og måske samarbejde noget mere på tværs for at finde nøjagtig de medier, som egner sig til den i fremtiden”.

Det er Bent Jørgensen enig i.

“De forlag, der kommer helskindet gennem krisen, er dem, der formår at tilskære sortimentet således, at de får en klar udgivelsesprofil og rammer en snæver målgruppe med indhold og viden, der ikke umiddelbart kan findes på internettet”, siger han.