Det’ mit job: Christoffer Boserup Skov
Christoffer Boserup Skov, 34 år, Filosof, forfatter og freelance kommunikationsrådgiver
Du er uddannet filosof og har netop sagt farvel til et job i en bank, hvor du har været ansat i fem år. Hvad laver en filosof i finansverdenen?
Jeg var ansat som kommunikationsmedarbejder og webredaktør, og det gik faktisk fint i flere år. Jeg prøvede altid at dreje vores kommunikation i en mere filosofisk retning og få flere essentielle værdier ind, og det, synes jeg, i det store hele lykkedes. Jeg har ikke været tvunget til at gå på kompromis med mine idealer, og det er jo nok derfor, at jeg blev der så længe. Men jeg fik sværere og sværere ved at se mig selv i den verden i takt med, at der kom forskellige sager frem om grådige bankdirektører og den slags i finansverdenen. Så i bund og grund passer det mig fint, at der kom en fyringsrunde.
Du har udgivet fire bøger, senest to filosofiske børnebøger. Skal du være forfatter på fuld tid nu?
Det er jo de færreste, der kan leve af at skrive bøger, og jeg forventer ikke, at jeg bliver en af dem. Jeg har jo ikke udgivet en kogebog og er ikke kendt fra Go’morgen Danmark. Så nu har jeg nedsat mig som freelancer i kommunikation, og jeg har fået nogle opgaver i hus, som jeg skal bruge tid på at løse. Ellers er planen, at jeg i løbet af de kommende par måneder skal skrive på de næste to bøger i min serie om drengen Sebastian. Efter planen udkommer den næste i efteråret 2011.
Sebastian står i nogle af de dilemmaer, som vi mennesker ikke kommer uden om i livet. Hvornår er man skyldig? Er ting vigtige? Må man lyve? Du skriver til børn, hvad er din mission med at drage de ting frem?
Overordnet er jeg ude i samme projekt som bogen “Sofies Verden”. Jeg henvender mig bare til børn, der er 8-12 år i stedet for. Og grundlæggende gør jeg det, fordi filosofi helt basalt er menneskeligt. Vi er gode til at reflektere og filosofere, og især børn er nogle fantastiske tænkere, men vi lever i en tid, hvor vi fokuserer ensidigt på kompetencer og på, at børn skal kunne en helt masse. De har ikke længere et frirum til at filosofere over, hvem de er, fordi de skal præstere hele tiden, og det, synes jeg, er synd. Så Sebastian-bøgerne er mit lille bidrag til at få fokus på, hvad der er genuin værdi for os mennesker.
Vidste du selv, hvad du ville bruge filosofien til, da du begyndte at læse?
Nej. Jeg gav mig selv lov til at fare vild, i den forstand at jeg ikke havde nogen anelse om, hvad jeg skulle med det. Jeg var den tænksomme type og har altid spekuleret over den grundliggende mening med livet, så derfor var jeg tiltrukket af netop filosofi. Og det er jeg stadig. Det er de store spørgsmål, der tiltaler mig, så hvis jeg skal have et fast job igen, skal det være et sted, jeg kan identificere med mine værdier. Det skal give mening på et dybere plan, har jeg fundet ud af efter min karriere i finansverdenen.
Vi lever i en tid med et højt omdrejningsmoment. Alting går stærkt, ikke mindst på grund af de mange teknologiske platforme, vi har adgang til. Giver det overhovedet nogen mening at være filosof på kanten til 2011?
Man kan godt sige, at vi umiddelbart er oppe imod alle odds. Men filosofien trækker jo heldigvis på en lang tradition for oplysning og dannelse, og faktisk mener jeg, der er mere brug for filosofi nu end nogensinde før. Vi lever i en global verden og møder forskellige holdninger som aldrig før, og vi har brug for redskaber til at håndtere dem. Ånden i filosofien er dialogen, og derfor giver filosofi blik for nuancer og for, at man kan have forskellige ståsteder her i tilværelsen. I virkeligheden burde filosofi være et fag i skolen. Specielt fordi alting skal gå så stærkt i dag, er der brug for at opøve evnen til at reflektere, og det er ikke noget, vi kan tage for givet, at voksne lærer børn. Mange voksne bliver febrilske, når de skal argumentere for deres synspunkter, og det er da fatalt for vores demokrati. Så der venter faktisk en stor opgave forude for os filosoffer. Men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er sådan en, der er modstander af de teknologiske fremskridt. Mine bøger om Sebastian har for eksempel tilknyttet en hjemmeside, hvor læserne kan møde hinanden og komme i dialog, og det er jo netop i filosofiens ånd.
Du har senest taget en master i retorik og formidling. Hvorfor?
Nu arbejder jeg jo med kommunikation, så derfor er jeg grundlæggende interesseret i retorik og formidling. Men på et dybere plan afspejler retorikken jo de strømninger, der er i tiden, og den politik, der bliver ført. Jeg hæfter mig eksempelvis ved, at unge i dag ikke længere tager et sabbatår, nu hedder det et fjumreår. Det udtrykker jo meget godt det temposkifte, der er sket i vores samfund, og som jeg mener, filosofien kan være et modtræk til. Så retorik og formidling hænger for mig naturligt og nært sammen med min profil som filosof.
Jeg var ansat som kommunikationsmedarbejder og webredaktør, og det gik faktisk fint i flere år. Jeg prøvede altid at dreje vores kommunikation i en mere filosofisk retning og få flere essentielle værdier ind, og det, synes jeg, i det store hele lykkedes. Jeg har ikke været tvunget til at gå på kompromis med mine idealer, og det er jo nok derfor, at jeg blev der så længe. Men jeg fik sværere og sværere ved at se mig selv i den verden i takt med, at der kom forskellige sager frem om grådige bankdirektører og den slags i finansverdenen. Så i bund og grund passer det mig fint, at der kom en fyringsrunde.
Du har udgivet fire bøger, senest to filosofiske børnebøger. Skal du være forfatter på fuld tid nu?
Det er jo de færreste, der kan leve af at skrive bøger, og jeg forventer ikke, at jeg bliver en af dem. Jeg har jo ikke udgivet en kogebog og er ikke kendt fra Go’morgen Danmark. Så nu har jeg nedsat mig som freelancer i kommunikation, og jeg har fået nogle opgaver i hus, som jeg skal bruge tid på at løse. Ellers er planen, at jeg i løbet af de kommende par måneder skal skrive på de næste to bøger i min serie om drengen Sebastian. Efter planen udkommer den næste i efteråret 2011.
Sebastian står i nogle af de dilemmaer, som vi mennesker ikke kommer uden om i livet. Hvornår er man skyldig? Er ting vigtige? Må man lyve? Du skriver til børn, hvad er din mission med at drage de ting frem?
Overordnet er jeg ude i samme projekt som bogen “Sofies Verden”. Jeg henvender mig bare til børn, der er 8-12 år i stedet for. Og grundlæggende gør jeg det, fordi filosofi helt basalt er menneskeligt. Vi er gode til at reflektere og filosofere, og især børn er nogle fantastiske tænkere, men vi lever i en tid, hvor vi fokuserer ensidigt på kompetencer og på, at børn skal kunne en helt masse. De har ikke længere et frirum til at filosofere over, hvem de er, fordi de skal præstere hele tiden, og det, synes jeg, er synd. Så Sebastian-bøgerne er mit lille bidrag til at få fokus på, hvad der er genuin værdi for os mennesker.
Vidste du selv, hvad du ville bruge filosofien til, da du begyndte at læse?
Nej. Jeg gav mig selv lov til at fare vild, i den forstand at jeg ikke havde nogen anelse om, hvad jeg skulle med det. Jeg var den tænksomme type og har altid spekuleret over den grundliggende mening med livet, så derfor var jeg tiltrukket af netop filosofi. Og det er jeg stadig. Det er de store spørgsmål, der tiltaler mig, så hvis jeg skal have et fast job igen, skal det være et sted, jeg kan identificere med mine værdier. Det skal give mening på et dybere plan, har jeg fundet ud af efter min karriere i finansverdenen.
Vi lever i en tid med et højt omdrejningsmoment. Alting går stærkt, ikke mindst på grund af de mange teknologiske platforme, vi har adgang til. Giver det overhovedet nogen mening at være filosof på kanten til 2011?
Man kan godt sige, at vi umiddelbart er oppe imod alle odds. Men filosofien trækker jo heldigvis på en lang tradition for oplysning og dannelse, og faktisk mener jeg, der er mere brug for filosofi nu end nogensinde før. Vi lever i en global verden og møder forskellige holdninger som aldrig før, og vi har brug for redskaber til at håndtere dem. Ånden i filosofien er dialogen, og derfor giver filosofi blik for nuancer og for, at man kan have forskellige ståsteder her i tilværelsen. I virkeligheden burde filosofi være et fag i skolen. Specielt fordi alting skal gå så stærkt i dag, er der brug for at opøve evnen til at reflektere, og det er ikke noget, vi kan tage for givet, at voksne lærer børn. Mange voksne bliver febrilske, når de skal argumentere for deres synspunkter, og det er da fatalt for vores demokrati. Så der venter faktisk en stor opgave forude for os filosoffer. Men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er sådan en, der er modstander af de teknologiske fremskridt. Mine bøger om Sebastian har for eksempel tilknyttet en hjemmeside, hvor læserne kan møde hinanden og komme i dialog, og det er jo netop i filosofiens ånd.
Du har senest taget en master i retorik og formidling. Hvorfor?
Nu arbejder jeg jo med kommunikation, så derfor er jeg grundlæggende interesseret i retorik og formidling. Men på et dybere plan afspejler retorikken jo de strømninger, der er i tiden, og den politik, der bliver ført. Jeg hæfter mig eksempelvis ved, at unge i dag ikke længere tager et sabbatår, nu hedder det et fjumreår. Det udtrykker jo meget godt det temposkifte, der er sket i vores samfund, og som jeg mener, filosofien kan være et modtræk til. Så retorik og formidling hænger for mig naturligt og nært sammen med min profil som filosof.
