Dansk Magisterforening

Helge Sander, 30. november 2007: “Jeg vil ikke indføre brugerbetaling …”

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

… men det vil videnskabsministeren alligevel gerne nu på nye private universiteter, der samtidig skal drage nytte af offentlige tilskud til uddannelse. Det vil lægge et voldsomt pres på gratisprincippet på de eksisterende universiteter, advarer universiteterne og DM.

Hvis videnskabsminister Helge Sander (V) får et flertal bag sit forslag om at lade nye private universiteter opkræve brugerbetaling, samtidig med at de modtager ordinære statstilskud til deres uddannelser, vil det være et første skridt på vej bort fra gratisprincippet i den danske universitetssektor.

Det mener rektorerne på de eksisterende universiteter, der peger på, at forslaget gør op med princippet om lige konkurrence.

Ifølge udspillet skal uddannelserne på de private universiteter ikke godkendes af Videnskabsministeriet, ligesom udspillet lægger op til færre krav og mindre detailregulering af de private universiteter, der heller ikke skal omfattes af universitetsloven.

“De eksisterende universiteter er i den grad reguleret ned i detaljen ud fra argumentet om, at det er statens krav til, at man kan få tilskud. Men de private universiteter skal altså have samme tilskud uden at opfylde disse krav. Altså et system, hvor nogle skal opfylde krav, mens andre ikke skal. Det vil jo ikke kunne fungere”, siger rektor ved Aalborg Universitet Finn Kjærsdam.

Skævvridning som på hospitalerne
Samme holdning har Ingrid Stage, formand for DM. Hun forudser, at forslaget, hvis det gennemføres, vil erodere princippet om gratis, skattefinansierede uddannelser.

“Det er helt usandsynligt, at de øvrige universiteter i længden kan acceptere, at de ikke må opkræve brugerbetaling. Det kan de ganske vist ikke ifølge loven, men en lov gælder jo kun, indtil den bliver lavet om. Det er i hvert fald svært ikke at se, at der vil opstå et massivt pres for at lave lignende vilkår for de nuværende universiteter, især hvis man er tilhænger af lige konkurrence”, siger hun.

Universiteterne er i dag splittet i holdningen til brugerbetaling. Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor på Aarhus Universitet, har for nylig sagt, at det vil være rimeligt at indføre brugerbetaling, fordi højtuddannede høster gevinst af deres uddannelse i kraft af højere løn end gennemsnittet. Han peger på England og Australien som lande med en betalingsmodel, der også kan indføres i Danmark.

I modsætning hertil mener Finn Kjærsdam i lighed med rektor ved Syddansk Universitet Jens Oddershede, at det er en dårlig idé at indføre betalingsuddannelser.

Rektorerne er dog enige om én ting, nemlig at alle universiteter skal have samme vilkår. Skal private universiteter både kunne opkræve brugerbetaling og få tilskud, bør samme vilkår derfor også gælde de offentlige universiteter.

Også Jens Oddershede peger på, at private universiteter med både brugerbetaling og tilskud vil medføre et voldsomt pres for at indføre brugerbetaling på de resterende universiteter. For Sanders forslag vil med sikkerhed føre til en skævvridning af mulighederne for at konkurrere, siger han og sammenligner med situationen på sygehusene.

“De private universiteter vil få flere penge til uddannelse og vil formodentligt af samme årsag kunne tiltrække de bedste studerende og nogle af de dygtigste lærere, som man kan betale høje lønninger til. Det svarer jo til sygehussektoren, hvor privathospitalerne tager de bedst lønnede specialer og så lader de offentlige stå tilbage med dem, der ikke er nogen penge i. Man laver et system, hvor de private skummer fløden og lader det offentlige stå tilbage og klare resten”, lyder det fra Jens Oddershede.

}