S: Undersøgelse af barselsfond skal udvides
100.000 virksomheder opkræves årligt 500 mio. kr. af den statslige barselsfond. Men hvor mange af de tilskudsberettigede ansatte der har gavn af fonden, ved ingen. Beskæftigelsesministeriet har aldrig undersøgt spørgsmålet. Det på trods af, at ministeriet i flere år har undret sig over, at udbetalingerne fra fonden er lavere end forventet.
Selvom den statslige barselsfond, som mere end 650.000 danskere er omfattet af, i øjeblikket gennemgår sin første evaluering, har hverken beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) eller partierne bag loven bedt om at få afklaret et centrale spørgsmål om, hvor mange af de tilskudsberettigede ansatte på barsel der får andel i fondens midler. Heller ikke spørgsmålet om, hvor mange af de 100.000 tilknyttede virksomheder, der bruger ordningen, bliver undersøgt.
Det på trods af, at Beskæftigelsesministeriet siden 2008 har undret sig over, hvorfor udbetalingerne fra fonden har været lavere end forventet. Dengang lød forklaringen fra embedsmænd i Beskæftigelsesministeriet, at virksomhederne muligvis “ikke får søgt om refusion på vegne af deres ansatte i ordentlig tid”.
Daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) eneste forklaring lød, at der var tale om en ny ordning. Men frem for at undersøge problemstillingen valgte regeringen at nedsætte virksomhedernes betaling til ordningen.
Heller ikke ATP, der administrerer loven og har ansvaret for at formidle ordningen til virksomhederne, har undersøgt, hvor mange virksomheder der har brugt ordningen. Ifølge ATP er antallet ikke relevant.
“Hvor mange virksomheder der får refusion, siger i sig selv intet om, hvor mange virksomheder der har kendskab til ordningen og udnytter mulighederne for refusion af lønudgifter i forbindelse med barselsorlov”, siger kundechef i ATP Mogens Højland.
Han påpeger, at ATP ikke har oplysninger om antallet af kvinder i virksomhederne, og hvorvidt disse er i den fødedygtige alder. Har en virksomhed ikke modtaget penge fra barsel.dk, kan det ganske enkelt skyldes, at virksomheden ikke har kvinder ansat, lyder ATP’s logik.
Støjberg: Ikke relevant med nye tal
Adspurgt om, hvorfor COWI, der evaluerer loven, ikke er blevet bedt om at undersøge, hvor mange virksomheder der har modtaget penge fra fonden, henviser beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i en e-mail til ovenstående svar fra ATP og fastslår:
“Jeg har derfor i øjeblikket ingen planer om at indhente nye tal, så længe vi afventer evalueringsrapporten”.
Men ifølge Danmarks Statistik kan en simpel samkørsel af registre give et præcist billede af virksomhedernes brug af ordningen:
“Man kan fastslå, hvor stor en procentdel af barslende ansatte med ret til refusion der rent faktisk udløser udbetalinger fra ordningen”, siger Torben Lundsvig fra Danmarks Statistik.
Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Julie Rademacher, undrer sig over beskæftigelsesministerens holdning.
“Jeg vil kræve at få svar på, hvor mange ansatte på barsel der har fordel af ordningen. Fonden skal være til mest mulig gavn for borgerne, og jeg håber, beskæftigelsesministeren mener det samme. Derfor vil jeg bede forligskredsen om også at få dette med i evalueringen. Hvis det ikke lykkes, vil jeg rejse sagen i Folketinget”, siger Julie Rademacher.
