Dansk Magisterforening

Lederne flyver, mens de menige bliver på jorden

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Lederlønningerne på universiteterne er vokset rigtig pænt de sidste fem år. Berettiget, mener DM’s formand, for systemet har ændret sig. Hun vil dog gerne lave systemet om.

47,7 pct. Så meget er lønnen for universiteternes øverste økonomiansvarlige – universitetsdirektørerne – steget de sidste fem år. Og de øvrige topledere følger pænt med. Rektorer, prorektorer og dekaner har alle oplevet en lønfremgang på 30-40 pct.

Til sammenligning er lektorernes lønninger i samme periode steget med 14,1 pct., mens adjunkter har måttet nøjes med en forbedring på 11,4 pct.

Men der er ingen grund til at skyde på lederlønningerne, mener DM’s formand, Ingrid Stage.

“Vi forhandler jo selv for mange af dem, og som interesseorganisation går vi altid efter at skaffe vores medlemmer den løn, der passer til det job, de skal bestride. Universitetslederne bliver efterhånden alle sammen åremålsansat. Det giver tillæg, men også en større jobusikkerhed, hvilket kan forklare en stor del af lønfremgangen. Og så må vi erkende, at universitetet er blevet en stadig mere kompleks størrelse at lede”, siger Ingrid Stage.

Hun peger i den forbindelse på større enheder, øget konkurrenceudsættelse af midlerne og tæt politisk styring via finanslov, udviklingskontrakter, taxametre, akkrediteringsinstitution og globaliseringsmidler.

Men selvom lederlønningerne således ifølge Ingrid Stage i bund og grund afspejler de seneste års udvikling på universiteterne, er det langtfra ensbetydende med, at udviklingen har været positiv.

“Rigtig mange systemer skal tilgodeses, før universitetet kan begynde på den opgave, som de ifølge universitetsloven helt basalt er sat i verden for at løse, og som vi fortsat mener skal stå helt centralt, nemlig forpligtelsen til at drive forskning og tilbyde forskningsbaserede uddannelser”.

Ingrid Stage hæfter sig samtidig ved, at toplederne ved universiteterne i dag har opgaver, der tåler sammenligning med ledelsesposter i centraladministrationen. Og i sådan en sammenligning ligger universitetsledelsernes lønninger ikke højt, mener hun.

VIP og TAP sidder med sorteper
Ifølge DM-formanden viser løntallene, at det egentlige problem ikke er størrelsen på ledelsens løn, men derimod at menige administrativt og videnskabeligt ansattes løn “slet ikke har fulgt med”. Det på trods af, at arbejdsbyrden er blevet større, og arbejdsdagene tilsvarende længere.

“Det da dybt problematisk, at vi skal høre på, at der aldrig har været flere penge på universiteterne, men samtidig er vidne til den ene fyringsrunde efter den anden og et stigende merarbejdsproblem. Vi vil gerne have mere forskning og især mere undervisning for pengene, men det er ikke DM’s holdning, at det skal opnås ved at skyde på administratorerne eller lederne, men ved at rydde op i det byzantinske bevillingssystem og myriader af styringsmekanismer og krav til afrapporteringer”.

Politikerne må erkende, at de har skabt et bureaukratisk “monster”, som de snarest muligt bør gøre op med, mener Ingrid Stage.

“Tænk hvis det kunne frigøre ressourcer til forbedrede løn- og ansættelsesforhold også for ansatte uden ledelsesansvar og en sikring af uddannelseskvaliteten for de studerende”.

Gennemsnitlig lønudvikling for udvalgte faggrupper på universiteterne 2005-2010
Løn inklusive pension, faste tillæg, engangsvederlag og merarbejdsbetaling. 

Stilling  Årsløn 2005  Årsløn 2010  Lønstigning i % fra 2005 til 2010 
Rektor
1.278.607 1.717.500
34,3%
Universitetsdirektør 961.800 1.381.836  43,7 % 
Prorektor  940.250
1.298.205
38,1%
Dekan
930.000
1.213.416
30,5%
Direktør
892.893
1.046.288
17,2%
Institutleder
798.342
921.666
15,4%
Kontorchef
688.728 838.368 21,7%
Administrationschef
588.735
823.076
39,8%
Professor
690.680  792.580
14,8%
Sekretariatschef
652.611
753.346
15,4%
Personalechef
636.000
741.000
16,5%
Professor MSO
643.648
735.477
14,3%
Studiechef
654.400
729.200 
11,4%
Chefkonsulent
598.606
689.989
15,3%
Lektor
527.380
601.930
14,1%
Specialkonsulent
528.153
600.874
13,8%
Projektleder
494.710
557.363
12,7%
Videnskabelig medarbejde
419.103
519.813
24,0%
Adjunkt 449.033
500.037
11,4%
Postdoc
423.097
493.241
16,6%
Fuldmægtig
428.316
491.246
14,7%
Kommunikationsmedarbejder
370.000 471.872
27,5%
Ekstern lektor
422.779
469.516 11,1%
AC-medarbejder
364.309  468.925
28,7%
Ph.d.-studerende
320.398
388.399
21,2%

Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, november 2010
}