Lås og slå på pengekassen
DM’s medlemmer i private virksomheder har oplevet den laveste lønstigning i dette årtusinde. Unge fik mest. Ældre mindst.
Syv låse på pengekassen og en bidsk økonomichef på låget. Private virksomheder har i år vogtet over hver eneste krone, når det gælder løn til menige medarbejdere.
For privatansatte magistre er lønnen i år steget med bare 4 procent. Alligevel er stemningen nogenlunde fortrøstningsfuld i DM Privats lønudvalg. Formand Jens Groth Andreasen siger:
“Sidste år oplevede vi en pæn lønstigning på 6 procent, selv om mange virksomheder allerede på det tidspunkt kæmpede med svigtende omsætning og svage markeder. I år står vi så med en meget beskeden stigning i vore medlemmers løn. Det er nok den effekt, man må forvente i en situation med økonomisk afmatning. Vi har fået regningen med et års forsinkelse. For en fagforening er det altid skuffende, når lønnen ikke får et ordentligt ryk opad. Vores medlemmer er jo både blevet klogere og mere erfarne i det år, der er gået. Men generelt har vi holdt skindet på næsen. Det vælger vi at glæde os over, og vi forventer at se større stigninger, når virksomhederne igen begynder at få en bedre økonomi”.
Prisen for de trange tider betales igen af ældre magistre. De kan kun lige akkurat bevare deres realløn. Har man 19 års anciennitet eller mere, er lønnen i gennemsnit steget 2,9 procent. I samme periode steg forbrugerpriserne med 2,6 procent.
“De har et godt argument til næste års lønforhandling”, understreger Jens Groth Andreasen.
Fakta om løn 2010
I private virksomheder
For privatansatte magistre er lønnen i år steget med bare 4 procent. Alligevel er stemningen nogenlunde fortrøstningsfuld i DM Privats lønudvalg. Formand Jens Groth Andreasen siger:
“Sidste år oplevede vi en pæn lønstigning på 6 procent, selv om mange virksomheder allerede på det tidspunkt kæmpede med svigtende omsætning og svage markeder. I år står vi så med en meget beskeden stigning i vore medlemmers løn. Det er nok den effekt, man må forvente i en situation med økonomisk afmatning. Vi har fået regningen med et års forsinkelse. For en fagforening er det altid skuffende, når lønnen ikke får et ordentligt ryk opad. Vores medlemmer er jo både blevet klogere og mere erfarne i det år, der er gået. Men generelt har vi holdt skindet på næsen. Det vælger vi at glæde os over, og vi forventer at se større stigninger, når virksomhederne igen begynder at få en bedre økonomi”.
Prisen for de trange tider betales igen af ældre magistre. De kan kun lige akkurat bevare deres realløn. Har man 19 års anciennitet eller mere, er lønnen i gennemsnit steget 2,9 procent. I samme periode steg forbrugerpriserne med 2,6 procent.
“De har et godt argument til næste års lønforhandling”, understreger Jens Groth Andreasen.
Fakta om løn 2010
I private virksomheder
- DM’s medlemmer i private virksomheder har i år opnået en lønstigning på 4 procent i gennemsnit. Sidste år steg lønnen med 6,4 procent.
- De ældste magistre bevarer i år deres realløn, men kun lige akkurat. For kandidater fra 1991 eller før er lønnen i år steget med 2,9 procent. I samme periode steg forbrugerpriserne med 2,6 procent.
- Nyansatte kandidater fra 2010 tjener i gennemsnit 32.800 kroner. Den fjerdedel, som tjener mindst, får mindre end 27.900 kroner om måneden.
- Gennemsnitslønnen for en privatansat cand.scient., som blev færdig med sin uddannelse i 2010, er på 35.300.
- Lønstigningen for de ældste privatansatte DM’ere er i år på 2,9 procent. Lønnen for de yngste DM’ere er steget med 6,8 procent.
- Privatansatte magistre med it-arbejde tjente 50.400 kroner i september 2010, mens kommunikationsmedarbejdere tjente 39.100 kroner.
- Ansatte i bioteknologiske virksomheder tjente næsten 30 procent mere end ansatte, som arbejder med privat jobformidling.
- En mandlig cand.mag. tjener i gennemsnit 11 procent mere end en kvindelig cand.mag.
- Kultur, sport, forlystelser og jobformidling er de dårligst lønnede brancher blandt privatansatte magistre.
- 84 procent af alle privatansatte DM-medlemmer har en sjette ferieuge.
- Over halvdelen af privatansatte DM-medlemmer har en sundhedsordning eller -forsikring.
