Dansk Magisterforening

Kram og hug til Magisterbladet

Liv Alfast Kretzschmer
Del artikel:

Flertallet er tilfreds, men mange savner mere stof om deres eget fagområde. Det er hovedkonklusionerne på den læserundersøgelse, Magisterbladet for nylig sendte ud.

Den gode nyhed er , at Magisterbladet bliver læst. 76 procent læser alle 20 årlige numre eller næsten alle. Der bliver også brugt tid på bladet, og især de journalistiske artikler og debatstoffet er populært blandt læserne. Den knap så gode nyhed er til gengæld, at hele 67 procent af DM’s medlemmer efterlyser flere artikler om deres profession og det faglige indhold i deres job.

Mest tilfredse med deres fagblad er de offentligt ansatte DM-medlemmer, mens der blandt de privatansatte er flere skeptikere. Mens 57 procent af de offentligt ansatte er tilfredse eller meget tilfredse, gælder det samme en del færre privatansatte – helt præcis 45 procent.

Ser man på ansættelsessteder, finder man de mest tilfredse læsere på professionshøjskolerne, hvor 69 procent er tilfredse eller meget tilfredse med Magisterbladet. Betragter man til gengæld tilfredsheden geografisk, så er fynboerne mest tilfredse, herefter kommer jyderne, mens sjællænderne er mindst glade for Magisterbladet.

Uddannelsesbaggrunden har også betydning, når læserne skal vurdere Magisterbladet. De samfundsvidenskabeligt uddannede og humanisterne er en anelse mere positive over for bladet end medlemmer med naturvidenskabelig uddannelse.

Tilfredsheden med bladet er – måske oplagt – stor blandt dem, der læser alle eller næsten alle numre – her er henholdsvis 73 procent og 54 procent tilfredse og meget tilfredse. Mindre oplagt er det måske, at 40 procent af dem, der ikke har læst et eneste nummer, er utilfredse eller meget utilfredse med bladet.

Rigtig mange har benyttet muligheden for at knytte en kommentar til deres svar, og her er masser af reaktioner, holdninger og inspiration at hente. I alt 2.148 kommentarer er der kommet i forbindelse med undersøgelsen.

Fire skud til Magisterbladets redaktør Mogens Tanggaard
Der er en del, der foreslår, at Magisterbladet kan gå ned i numre og dermed spare penge og måske sætte kontingentet ned. Er det til overvejelse?
Ikke lige nu. Hvis man skærer i antallet af udgivelser, så mister man en betragtelig del af annonceomsætningen. Man kan ikke sige, at hvis man går en fjerdedel ned i numre, så mister man en fjerdedel af annonceindtægten. Færre blade vil føre til betydeligt færre annoncer, for jobannoncerne er afhængige af en vis frekvens, så det er ikke vejen til at spare kontingentkroner. Så længe bladet kan tilføre mange millioner til foreningen, så holder vi os til de 20 numre om året.

Hver fjerde vil være tilfreds med kun at have Magister­bladet på nettet. Er det bladets fremtid?
Lige nu er det ikke aktuelt, men hvis markedet for printannoncer falder voldsomt, så kan man se på mulighederne. Vi overvejer løbende forskellige platforme for at komme i forbindelse med medlemmerne – om det så skal være mobiltelefon, tablets eller et digitalt magasin som de studerendes blad DMStud. er blevet, det må tiden vise.

Mange efterlyser mere stof  om deres faglige område. Vil de ­blive hørt?
Jeg kan godt forstå ønsket, og det er noget, vi arbejder med både i foreningen og i bladet. Men samtidig er det vanskeligt at favne en så heterogen gruppe i bladet, hvilket læsernes kommentarer i undersøgelsen også viser. Magisterbladets koncept er egentlig ikke fagligt i den forstand.

 Vi skriver om arbejdsmarked, holdninger og synspunkter – det, der forener medlemmerne på tværs af ansættelse. Men derfor skal man ikke glemme det faglige perspektiv.  

Hvordan vil undersøgelsen blive brugt?
Vi studerer den nøje. Der er kommet rigtig mange spændende og gode forslag, og det vil vi tage meget alvorligt. Vi kigger på, om vi skal ændre, tilføre eller lave noget helt nyt, og om prioriteringen skal være anderledes. Men når det er sagt, så er der også meget modsatrettede svar i undersøgelsen. Nogle svarer fx, at de ikke orker at høre mere om ligestilling, og andre er glade for, at vi skriver om det. Og det kan være svært at handle på.

Citater fra undersøgelsen
  • “Der er for få artikler, som er vedkommende i forhold til min baggrund som humanist”. 
  • “Der er ikke meget relevant for naturvidenskabelige som biologer og geologer”. 
  • “Der er ikke noget af generel interesse for mig, da jeg er pensionist. Ville ønske, der var et par sider i hvert blad med emner og aktuelle områder for denne gruppe”. 
  • “Der er meget lidt om it-udvikling samt meget lidt om naturvidenskab”.
  • “Jeg arbejder med udvikling og læring – det kunne jeg da godt savne stof om”.
  • “Jeg er ansat som HR-specialist i det private. Der er ikke så mange artikler, der er relevante for mit arbejdsområde”.
  • “Jeg er inden for kvantitativ forskning på det sociale område og savner mere om mit område”.
  • “Kunne sagtens bruge lidt flere artikler om magistre i den kommunale verden”.
  • “Magisterbladet er alt for fokuseret på det private erhvervsliv”.
  • “Siden jeg blev medlem i 2006, har bladet skiftet til en mere naturvidenskabelig retning med flere artikler herom. Dejligt, når nu jeg kommer fra naturvidenskab”.
  • “Jeg savner artikler om os kommunikationsfolk, der enten bliver fyret i stor stil for tiden eller slet ikke kommer i gang”.
}