Fælles barsel er kun for kvinder
De 21 såkaldte “fælles” barselsuger i den lovbaserede barselsfond bliver næsten udelukkende brugt af kvinder, viser tal fra ATP. Reglerne er udtryk for hykleri, siger arbejdsmarkedsforsker.
Barselsudligningsordningen blev indført for at skabe mere ligestilling på det private arbejdsmarked og give mænd og kvinder mulighed for at få løn under barsel i op til 29 uger.
Men nu viser tal fra ATP, som Magisterbladet har set, at de 21 uger, som moren og faren har til deling, næsten udelukkende bliver brugt af moren. Kvinder tegner sig således for en andel på 92 pct. ud af de 21 fælles uger.
Problemet er tilsyneladende, at fædre reelt ikke har adgang til de 21 uger, der allerede er sat til at begynde to uger efter fødslen. I langt de fleste tilfælde vil moren tilbringe den første tid med barnet. Men barselsudligningsloven støder også sammen med reglerne i funktionærloven. Ifølge den er arbejdsgivere forpligtede til at betale halv løn til kvinder i 4 uger før og op til 14 uger efter fødslen. Med andre ord betyder funktionærloven, at kvinder i praksis er tvunget til at holde orlov i størstedelen af den periode, der kaldes “fælles” orlov under barselsudligningsordningen.
Tallene fra ATP får Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, til at rette en hård kritik af loven.
Forsker: Loven fastholder kvinder hjemme
“Det er rent hykleri at kalde det en fælles orlov. Det er en helt skæv betegnelse. Lovgivningen er tværtimod lavet noget så snedigt, at man sikrer sig, at det er kvinden, der holder barslen”, siger han.
I Beskæftigelsesministeriet er holdningen til dette problem omvendt: Loven om barselsudligning er et ligestillingsinitiativ, der først og fremmest skal gøre det attraktivt for arbejdsgivere at ansætte kvinder. At moren på grund af anden lovgivning eller familiepraksis ender med at tage hovedparten af den fælles barsel, opfattes som et mindre problem.
Men ifølge Henning Jørgensen viser problemstillingen, at argumentationen bag loven halter.
“Det er en floskel at sige, at man vil gøre det attraktivt for arbejdsgivere at ansætte kvinder. Det findes intet grundlag for at tro, at man kan incitamentsstyre arbejdsgiverne. Det handler jo om benhård økonomi og familiebeslutninger, og det er ikke arbejdsgiverne, der kommer til at bestemme noget her. Reguleringen og lovgivningen må være anderledes, det er den eneste måde, man kan gøre noget ved problemet.
Julie Rademacher, ligestillingsordfører for Socialdemokraterne, mener, at den fælles orlov også reelt skal være fælles.
“Det er selvfølgelig ikke godt nok, at kun kvinder har adgang til den fælles barsel og de midler, der er afsat hertil. Socialdemokraterne har den holdning, at barslen skal være lige for begge køn, og derfor vil jeg kræve handling fra ministerens side. Hun må redegøre for, hvorfor den fælles barsel kun tilkommer kvinder, og om ikke reglerne diskriminerer mænd”.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg (V).
