Dansk Magisterforening

Arbejdsgiver ville ikke betale arbejdsmarkedsbidrag

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Det burde være let. Men Lise Hansens arbejdsgiver var ikke umiddelbart interesseret i at lade hende få andel i de mange millioner kroner i barsel.dk.

Lise Hansen arbejder i en lille finansiel rådgivningsvirksomhed med 15 ansatte. Da hun blev gravid og undersøgte sin ansættelseskontrakt, fandt hun ud af, at virksomheden alene gav hende løn i overensstemmelse med kravene i funktionærloven. Det svarer til halv løn i fire uger før og 14 uger efter fødslen.

“Da vi er en lille virksomhed, er det “blot” en bogholder, der holder styr på reglerne, og vi har selv måttet gøre hende opmærksom på, at man kunne udnytte mulighederne i barselsfonden. Hvorfor det var sådan, skyldtes enten, at hun havde for meget at lave og derfor ikke havde tid til at sætte sig ind i reglerne, eller at hun ikke var blevet godt nok informeret om mulighederne”.

Men selvom reglerne tilsyneladende var klare, var bogholderen ikke nem at overbevise.

“Jeg foreslog selvfølgelig, at virksomheden udnyttede mulighederne i ordningen, da det jo ville stille mig bedre, men opfattelsen var, at det for det første ville kræve noget mere administration end blot at få refunderet penge fra kommunen, for det andet skulle virksomheden stadig betale arbejdsmarkedsbidrag i modsætning til slet ingenting. Endvidere mente vores bogholder, at den måde, vi ville bruge Barselsfonden på, var forkert, for hvis alle benyttede fonden, så blev alle pengene brugt”, fortæller Lise, der også fik oplyst, at der var uafklarede spørgsmål i forhold til virksomhedens indbetaling til hendes pensionsopsparing.

Firmaer ser ikke ordningen som en fordel
Først da hun gik til direktøren og argumenterede for, at ordningen ikke medførte nogen ulempe for virksomheden – og i øvrigt selv tilbød at betale arbejdsmarkedsbidraget – tog sagen en drejning.

“Det med økonomien var vigtigt for ham, og for mig selv var det alligevel bedre end ingenting. Så det endte med, at jeg fik gavn af fonden ved at gå væsentligt ned i løn og ikke få pension. Jeg mener også, at arbejdsmarkedsbidraget på en eller anden måde blev lagt over på mig. I sidste ende fik jeg flere penge, end jeg ellers havde i udsigt. Men selvfølgelig stadig meget mindre end min normale løn”, fortæller Lise.

Hun mener, at uvidenhed og forventningen om ekstra administrationsbesvær er den største forhindring for at få virksomhederne til at bruge ordningen.

“For virksomheder, der i forvejen betaler løn under barsel, er det helt klart en fordel, men for virksomheder, der ikke giver noget, er det ikke en fordel set med arbejdsgiverøjne”.

}