Fodboldlønninger og tung administration dræner universiteterne

Der er tilført flere penge til de danske universiteter de senere år. Det slår forskerne Susan Wright og Rebecca Boden fast i en ny undersøgelse. Men hvor er pengene egentlig blevet af? Og er der kommet flere penge til kerneområderne forskning og undervisning? Det svarer de to engelske forskere også på i deres granskning af universiteternes økonomi, som blev offentliggjort på Dansk Magisterforenings konference Follow the money.

I perioden 2005-2009 er universiteternes indtægter steget med 40 procent. Men det er især administrationen, der får flere penge.

“Tallene viser, at der er tilført mere til undervisning og forskning, men der er tale om mindre beløb – ikke nogen, der matcher den generelle stigning. Huslejestigninger på universiteterne tager en god bid af kagen. Men den største stigning er sket i den centrale administration med PR-arbejde osv.”, siger Susan Wright, professor i organisation ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Også regeringens egne tal viser, at pengestrømmen ikke først og fremmest går i retning af forskning og undervisning, men snarere bliver brugt på mere administration.

De administrative udgifter er på fire år steget med 75,7 procent, og det giver en proportionel stigning på 2,4 procent af universiteternes samlede udgifter. Det svarer til 553 millioner kroner.

“Havde man holdt udgifterne til administration på samme niveau som i 2005, så havde man i stedet kunne ansætte, hvad der svarer til 1.290 akademikere”, siger Rebecca Boden, professor i kritisk ledelse ved University of Wales Institute Cardiff.

Udgifterne til den centrale administration er i samme periode steget med 89 procent – altså tæt på fordoblet. Til gengæld er udgifterne til undervisning kun steget med 19 procent, mens bevillingerne til forskning er steget 70 procent.

“Der er kommet lidt flere penge til forskning og undervisning, som er universiteternes kerneområder. Men tallene viser, at det giver god mening, at forskerne ikke nødvendigvis mærker en kraftig pengestrøm”, bemærker Rebecca Boden.

“Færre rektorer”
Andelen af TAP’er (teknisk/administrativt personale) på de danske universiteter er nu næsten på 47 procent. Samme udvikling har man set i England, og det huer ikke den konservative britiske videnskabsminister David Willets, som vil sætte ind. I sin tale til de britiske universiteter i september i år sagde han blandt andet:

“I 2009 steg antallet af TAP’er med 6 procent til 14.250, mens antallet af VIP’er faldt med 4 procent til 15.530. Fortsætter tendensen, kan antallet af TAP’er overstige antallet af VIP’er i år”.

Også i Wales er der fokus på og bekymring over det voksende administrative lag på universiteterne – her udgør antallet af TAP’er 52 procent og har dermed oversteget andelen af VIP’er (videnskabeligt personale). Den walisiske undervisningsminister, Leighton Andrews, erklærede for et par måneder siden krig mod den dyre administration – blandt andet ved at kræve færre, men større universiteter. Om manøvren siger han:

“Målet betyder ikke færre studerende, men det betyder sandsynligvis færre rektorer”.

I England kan den tungere administration virkelig mærkes på universiteternes budgetter. Universiteterne er blevet virksomheder, og rektorerne er blevet direktører med enorme lønsummer. Mange får det, Rebecca Boden kalder for “fodbold-lønninger”, og tre ud af fire rektorer får mere i løn end premierminister David Cameron. Er det en effektiv måde at bruge pengene på, og er det nødvendigt med så meget administration, er man begyndt at spørge.

Kan gøres klogere
Samme tendens ser vi i Danmark, mener de to professorer, for her har den såkaldte professionalisering af ledelserne, som fulgte efter universitetsloven, også betydet højere løn til administratorerne.

“Vi ser ikke bare mere administration på de danske universiteter, vi ser også her fodboldlønninger. I England er der en interessant situation lige nu, hvor regeringen er begyndt at få øje på problemerne. Man kan se, at man selv har skabt dem, men nu også må løse dem”, mener Rebecca Boden.

TAP’erne omfatter, hvad de to professorer kalder fuldstændigt uundværlige medarbejdere som laboratorieassistenter og bibliotekarer. Men de mener, at udviklingen er uheldig, når væksten i det administrative og tekniske personale sker på bekostning af det videnskabelige personale.

“Vi ser, at der er kommet langt mere kontrol fra regeringens side. Der bliver opstillet klare mål, og derfor må universiteterne ansætte administrativt personale til at sikre, at forskerne når målene. Det er et klart brud på tilliden mellem universiteter og regering”, mener Susan Wright.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (Kons.) havde ikke set tallene fra “Follow the money” inden konferencen og blev ikke længe nok til at kunne kommentere dem, men hun er klar til at se nærmere på, hvordan pengene bruges på universiteterne.

“Vi er overbevist om, at basisadministrationen kan vi godt gøre klogere. Nu er tiden inde til at kigge på de administrative systemer. Vi må gribe i egen barm, for vi er kommet til at sætte lidt for mange administrative systemer op. Ressourcerne skal i så høj grad som muligt bruges på forskning og undervisning”, fastslår ministeren.

Ingen brugerbetaling
I England kan universiteterne kræve op til 3.400 £ om året fra deres studerende. Mange af universiteterne er begyndt at kræve, at loftet hæves til 10.000 £ om året – andre, at der slet ikke er et loft, men at det er markedskræfterne, der styrer. Derfor går diskussionen på, om de studerende skal betale mere, eller om pengene skal bruges klogere.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen er klar til at gå nye veje i forhold til finansieringen af universiteterne.

“Der har aldrig været flere midler til forskning og uddannelse end i dag, og ambitionerne har aldrig været større. Men der er god grund til at drøfte fremtidens finansiering, og det er ikke naturgivent, at alle midlerne skal komme fra staten”.

Til gengæld afviser hun, at det bliver de studerende, der skal punge ud. To universitetsrektorer ytrede for nylig ønske om brugerbetaling, men det er ikke vejen at gå, fastslår Charlotte Sahl-Madsen.

Ændring i administrationen på de otte universiteter