Det’ mit job: Michael Thing
Michael Thing, 52 år, Process facilitator på projekt Next Generation, Copenhagen Business School
Jeg skal hjælpe et antal undervisere fra tre uddannelsesinstitutioner – CBS, DTU og Københavns Universitet – med at få flere praksiselementer i entreprenørskab ind i deres undervisning. Over tre år skal jeg coache og undervise 18 lærere på de tre uddannelser. Målet er, at studierne skal være med til at give fremtidige studerende nogle flere værktøjer inden for iværksætteri, så de forhåbentlig får mere lyst til at starte for sig selv eller får en mere innovativ tilgang til de job, de får.
På hvilke områder mener du, der er behov for at styrke fremtidens entreprenører?
Dels er der behov for at støtte innovationen og kreativiteten: Hvordan får vi overhovedet de gode idéer? Dels er der et behov for at hjælpe de unge videre fra idé til handling. Give dem en større forståelse for, hvordan de fremmer deres gode idéer. Jeg kender fx selv et par forskere, der har gjort en genial opfindelse, hvorefter de har sat sig tilbage i stolen og undret sig over, at pengene ikke bare begynder at rulle ind af sig selv.
Hvad er din baggrund for nu at skulle virke som coach og underviser i entreprenørskab?
Min baggrund er learningbydoing. Sammen med to andre startede jeg for 22 år siden en forretning og et skirejsebureau i en kælderbutik på Nørrebro. Vi var alle inkarnerede skiinstruktører og havde fået den idé at sælge skiture til Frankrig med skiundervisning på dansk samt lave en butik, hvor vi solgte brugt skiudstyr. I starten var det en hobbyvirksomhed, men vi havde ramt lige ned i et stort behov, så efter fire år havde vi alle sagt vores job op for at arbejde på mere end fuld tid med virksomheden, Pist’ase ski. På få år voksede vi ud af vores beskedne kælderbutik, fik 80 mennesker ansat og opnåede en årlig omsætning på 45 millioner kroner.
Hvorfor har du taget springet fra direktør med fod under eget skrivebord til et job som underviser og facilitator?
19 år er lang tid, når man arbejder meget. Vi solgte vores virksomhed på et godt tidspunkt, hvor jeg trængte til forandring, og så har jeg altid haft meget lyst til at undervise og coache.
Hvad er det vigtigste, du selv har lært som iværksætter?
Bl.a. det, som med lidt af en floskel hedder at netværke. Hvis du er biolog, er det vigtigt at alliere sig med folk, der har forstand på forretning eller måske jura. Det er afgørende, at man understøtter sin virksomhed med de kompetencer og den viden, man ikke selv har. Vi har alle en tilbøjelighed til at omgive os med akademikere, hvis vi selv er akademikere, eller kulturradikale, hvis vi holdningsmæssigt hører til der. Nogle udefra skal stille spørgsmål og byde ind med andre vinkler. Man skal gå til venner, bekendte og deres forældre og opbygge et net af rådgivere. Og man skal turde få afslag og lide nederlag en gang imellem.
Nogle af de udfordringer, du nævner, bliver også i andre sammenhænge fremhævet som særligt danske benspænd for iværksætteri. Er du enig i, at vi har en udfordring i at fremme foretagsomheden og det private initiativ?
Iværksættere kommer som oftest selv fra iværksætterfamilier, så ja, det er meget kulturelt bestemt. Det er også bl.a. derfor, at EU støtter projekt Next Generation, som vi er en del af, med i alt 36 millioner kroner. Da jeg i sin tid startede min egen virksomhed, blev jeg mødt med en del rynkede næser i omgangskredsen, og jeg havde heller ingen i familien, jeg kunne støtte mig til. De fleste akademikere har fortsat som udgangspunkt en forestilling om, at de skal ansættes i det offentlige – måske på et universitet – hvor også pensionen er sikret. Efter at jeg er startet i mit nuværende job, har jeg mødt 130 studieledere på de tre højere læreanstalter, jeg arbejder for, og jeg synes, der er taget flere skridt i den rigtige retning. Der er i dag en bredere forståelse for, at det er iværksætteri, vi skal leve af i fremtiden. Og at det ikke kun handler om kroner og øre at være virksomhedsejer og entreprenør, men at man samtidig godt kan være et både nyttigt og ordentligt menneske.
