Ingrid Stage genvalgt som DM’s formand

Du er nu blevet genvalgt til en sjette valgperiode. Hvad giver dig modet til at fortsætte som DM’s formand endnu to år?
“Det står helt klar for mig, for det er nemlig mødet med medlemmerne. Jeg bruger meget tid på medlemsmøder og på kurser for tillidsrepræsentanter. DM’s medlemsskare dækker meget bredt med stor mangfoldighed, så man bliver virkelig meget klogere af at møde de mange specialister, som er medlem af DM uansat alder. Her møder jeg en stor accept og værdsættelse af at tegne DM’s ansigt udadtil, og det er virkelig den helt store glæde som formand at opleve”.

Hvad vil du fremhæve som de væsentligste hændelser i den periode, hvor du har været DM’s formand?
“Det har haft meget stor betydning, at vi i AC-regi besluttede, at der skulle være frit valg af organisation. Det tvinger os til at fokusere på, om vi gør det optimalt over for medlemmerne. Men samtidig tvinger det os også til at fokusere rigtigt meget på at profilere os over for andre organisationer i stedet for at kunne bruge kræfterne på at fokusere mere på at samarbejde. Desuden har ændringer i forhandlings- og lønsystemet i retning af mere vægt på det individuelle og lokale haft store konsekvenser for offentligt ansatte. Det har øget presset på de kollektive løsninger, som fagforeninger arbejder for, hvor der konstant er behov for at forklare, at det kollektive fundament er til fordel for den enkelte. Endelig er der sket et skred i retning af et større behov for, at DM skal kunne tilbyde flere ydelser, der understøtter den faglige identitet, i form af faglige netværk og efteruddannelse og kurser. Det har virkelig taget fart og har i dag stor indflydelse på, hvordan DM tænker, agerer og anvender ressourcerne”.

Hvad er den største udfordring for DM som organisation i de kommende år?
“Det er at have en skarp profil, så vi derigennem fastholder vores medlemmer og rekrutterer nye potentielle. På den måde kan DM fortsætte med at være blandt de største og vigtigste AC-organisationer. Udfordringen er, at DM er så mangfoldig. Det er sundt og godt, fordi jeg tror på, at man i fremtiden skal være tværfaglig, og det har netop DM muligheden for at være. Men mangfoldigheden blandt DM’s medlemmer gør det samtidig vanskeligt at opretholde en skarp profil og identitet, og det er den udfordring, vi står over for. Derfor er det glimrende, at vi er slået ind på et samarbejde med de mindre professionsorienterede organisationer og de faglige foreninger”.

Hvad er vigtigst for dig at have fokus på i forhold til medlemmerne? Nævn tre områder i prioriteret rækkefølge.
“Jeg er forarget over, at vi har specialister gående på eksempelvis museer, miljø- og sundhedsforvaltninger, som er uden tillæg og må nøjes med en urimelig lav løn. Vi kom et stykke vej ved sidste overenskomst med at skaffe rådighedstillæg til generalisterne, men vi mangler stadig specialisterne. Vi skal desuden have fundet en måde at begrænse merarbejde og stressrelaterede sygdomme blandt vores medlemmer på. Det drejer sig om at holde snor i merarbejdet, ikke mindst på universiteterne, hvor man må slås med en undtagelsesregel i forhold til registrering og kompensation for merarbejde. Alle undersøgelser viser, at der gennemsnitligt lægges 10 timer gratis for hver ansat universitetslærer. Så har jeg en forhåbning om, at vi kan få ryddet op i timelærerproblematikken. Det er lykkedes at få en gruppe timelærere ansat på overenskomst, det kan forhåbentlig smitte af. Helt overordnet skal vi værne om arbejdstiden. Det bliver svært, men også strengt nødvendigt”.

Hvad har du tænkt dig at gøre for at få flere medlemmer til at engagere sig aktivt i fagforeningsarbejdet?
“Vi skal starte på arbejdspladsen. Hvor det kan lade sig gøre, skal der være klubber, som kan få bistand og støtte fra DM. Men der skal også være plads til de medlemmer, som identificerer sig med DM, men ikke har lyst til at indgå i formaliseret bestyrelsesarbejde. De kan bidrage med energi og viden gennem egne netværk og fagceller. DM har mange kloge hoveder med specialviden, som vi kan udnytte i højere grad. Det skal vi finde en løsning på. Vi skal desuden arbejde videre med at præcisere, at medlemmerne kan bruge os til at kanalisere de problemer, som de måtte have på deres arbejdspladser, videre til myndigheder og politikere og derigennem sikre opmærksomhed om behovet for ændringer og forbedringer”.

Skal DM efter din mening deltage i den generelle politiske debat om fx skattepolitik, indvandrerpolitik, udenrigspolitik osv.?
“Nej og ja. Vi skal deltage i den politiske debat på de områder, der vedrører vores medlemmers arbejdsliv. Vi har lov til at blande os i eksempelvis debatten om vandmiljøplaner, hvis man underminerer muligheden for at lave en ordentlig overvågning, fordi vores medlemmer ved noget om det og har behov for at sige fra, hvis arbejdsvilkårene bliver forringet. Men vi skal ikke have en holdning til skatteniveauet. Det kunne vi nok sige noget begavet om, men det vil splitte medlemmerne og derfor være upassende. Vi skal varetage medlemmernes faglige interesser og deres forhold på arbejdspladsen. Det er det bærende. Skillelinjen mellem det fagpolitiske og det rent politiske er dog ikke altid entydig”.

Skal det efter din mening være gratis for studerende at være medlem af DM?
“Principielt set synes jeg ikke, det skal være gratis. Ud over usikkerhed omkring, hvorvidt det er det rigtige signal at sende, og om de bliver hos os, når de skal betale fuldt medlemskontingent, så er det jo vores ordinære medlemmer, som enten skal betale et højere kontingent eller får færre ydelser. Det koster jo at have gratis medlemmer. Vi skal nok hellere forsøge at holde kontingentet så lavt som muligt, eventuelt reducere det yderligere og støtte på anden vis”.

Hvilken hovedbestyrelsesbeslutning i de forløbne to år har du været glad for?
“Vi fik lavet en analyse af samarbejdet mellem vores sekretariat og det politiske niveau, og efterfølgende arbejdede vi med at udforme en skarpere profil, som nu fører til en større udadvendt kampagne, hvor vi gør opmærksom på, hvad DM står for og kæmper for. Det har taget to år og har vel været en af de vigtigste beslutninger overhovedet. Jeg håber, at medlemmerne tager godt imod den”.
Hvilken hovedbestyrelsesbeslutning i de forløbne to år har ærgret dig mest?
“Jeg har været meget ked af, at vi blev nødt til at ekskludere nogle medlemmer. Det var smertefuldt og ikke særlig let, men det har vi gjort, og jeg mener også, at det var den rigtige beslutning”.

Nævn tre områder eller emner, som Hovedbestyrelsen efter din mening bør give højeste prioritet i den kommende periode.
“Vi skal til stadighed arbejde med, hvordan vi bedst muligt understøtter medlemmernes faglighed. Og så skal vi arbejde benhårdt på både at fastholde og rekruttere nye medlemmer, så vi kan fortsætte den gode vækst, vi er i. Her skal det politiske niveau være synligt. Jeg har fået mange positive tilkendegivelser på vores fokus på ligestilling og politik på universitetsområdet som særlige områder, og det er jo affødt af beslutninger i Hovedbestyrelsen”.

Valgdeltagelsen til Hovedbestyrelsen ligger traditionelt på 15-20 procent. Hvordan fortolker du denne valgprocent?
“Mange er generelt set nok tilfredse med blot at være medlem af DM og få den medlemsbetjening, man har behov for. Man kan måske ikke nødvendigvis se, hvad vi skal med et valg, eller hvor vigtigt det er, hvem der sidder i Hovedbestyrelsen. Der er ikke så stor politisk forskel fra den ene ende af Hovedbestyrelsen til den anden. Vi er ikke særligt uenige om de overordnede linjer. Derfor kan det som menigt medlem være svært at forholde sig til at skulle stemme – endda på nogen, som man måske slet ikke kender. Uenigheden går mere på prioriteringen af de forskellige typer arbejdspladser og altså mellem sektorerne. Det kommer måske ikke så tydeligt frem i det daglige, at når man stemmer ved valget til Hovedbestyrelsen, er man faktisk med til at bestemme, hvilke fokusområder DM skal arbejde med. Her kunne Magisterbladet måske godt gøre mere for at beskrive og forklarer skillelinjerne i DM’s hovedbestyrelse”.

Hvad vil du foreslå, man kan gøre for at bringe valgdeltagelsen op?
“Listerne kan nok være lidt mere kreative, end de somme tider har været. Ren lokalt kan man nok også blive bedre til at spørge medlemmerne om, hvad de gerne vil have, at DM skal kæmpe for og beskæftige sig med. DM skal helt generelt nok også blive bedre til at forklare medlemmerne, hvad hovedbestyrelsesvalget handler om, og hvilke principielle diskussioner der er i Hovedbestyrelsen”.