Dansk Magisterforening

Vindere af prisopgave fundet

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Dommen er faldet, og vinderne fundet.

DM-HTDA (sektoren for honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdsledige) udskrev i foråret en prisopgave med det formål at undersøge og belyse de forhold, der bydes arbejdsløse akademikere.

Deltagerne blev bedt om at forholde sig til temaet “arbejdsløshedsidentitet og selvværd”, og nu er fire besvarelser blevet udpeget som de bedste af dommerkomiteen.

Noget utraditionelt valgte komiteen at droppe førstepræmien til fordel for hele tre andenpræmier samt en tredjepræmie. Dommerkomitéen bestod af fire medlemmer af HTDA’s velfærdspolitiske udvalg; Vibeke Keck Olesen, Peter Magnussen, Jacob Worm Buhl og Ole R. Kentmark.

Uddrag fra de fire vindende opgaver:

2.-præmie: Skarp pen på stålsat kurs mod søfartsstyrelsen
“Jeg har med stor interesse læst stillingsopslaget på jobnet.dk og søger hermed ansættelse som økonomifuldmægtig i Søfartsstyrelsen (…) Hvad angår mine økonomiske kompetencer, fulgte jeg med interesse 2. års obligatorisk naturfag i gymnasiet og fik et stort 9-tal på den gamle karakterskala. Desuden er jeg god til at holde hus med mine dagpenge og handler kun i Netto. (…) Når Søfartsstyrelsen skal vælge mig frem for de 296 andre kvalificerede kandidater, skyldes det for det første, at jeg er virkelig på spanden, hvis ikke jeg inden kl. 12 leverer nogle resultater til min anden aktør. For det andet skal Søfartsstyrelsen vælge mig, fordi jeg er en medarbejder med et ukueligt gåpåmod, hvilket bevises ved, at jeg endnu ikke er gået ned med stress over at være reduceret til et arbejdsløst cpr-nummer, som konstant ligger med røven økonomisk i vandskorpen og alligevel finder mig selv omtalt i samfundsdebatten som noget nært et dovent svin, der nasser på staten, fordi jeg ikke vil arbejde (…) jeg ser frem til at høre fra jer…”.

2.-præmie: Ledig, Lort og Lagkage
“… Når man har influenza, har man ikke de samme kræfter eller lyst til tingene. I bedste fald hygger man sig og passer sit helbred, indtil det er overstået. Man kan holde det ud, fordi man ved, det går over, og kan næsten sætte antal dage på. Som ledig er det fuldstændig det samme, men værre. Man kan ikke sætte dage på sin ledighed, man kender ikke datoen, hvor man skal raskmelde sig, og man ved ikke, hvad der skal til for at lindre tilstanden …”.

2.-præmie: Alle tiders svøbe
“… Hvad gør denne ensidige fokusering på arbejdsidentitet ved os? Hvad gør det ved os alle sammen – både dem inden for og uden for arbejdsmarkedet? De arbejdsledige kæmper med den ydmygelse, det er ikke at være “med på vognen”, ikke at være fuldgyldigt medlem af arbejdsfællesskabet og dermed det sociale liv. Dem i arbejde knokler for at gøre sig gældende på den taburet, de nu engang har. Der knokles for at holde det hele kørende for at sikre familiens levestandard og det saliggørende i “at være med på vognen”, at have et arbejde. Jeg har set mange mennesker betale dyrt på den konto. Mange vil hellere køre så hårdt på med arbejdet, at de til sidst bukker under med stress. I tillæg får mange invaliderende følgevirkninger, et smadret familieliv og venner, der for længst er borte.”

3.-præmie: Kan man være politisk i en prisopgave?
“… Kan du huske Jonas med de blå øjne? Jeg mødte ham for ikke så længe siden. Han er deltidsansat på Det Kongelige Bibliotek, hvor han laver events. Han fortalte, at de alene i hans afdeling har tre løntilskudsansatte gående. Og alle ved, at der ikke er råd til at ansætte en eneste af dem. Kan du huske Berit med det lange ansigt? Hun var i løntilskud i Københavns Kommune i et år, hvor hun knoklede på dimittendsats. Hun var heldig. Hendes fastansatte kollega gik ned med stress og sagde op, så Berit kunne få jobbet. Nu er Berit stresset, så de er ved at ansætte en ny medarbejder – i løntilskud. Og tit møder jeg Anders med de tynde fingre. Ham husker du nok. Han arbejder med rekruttering i en stor medicinalvirksomhed. Han sidder på løntilskud og hverver medarbejdere uden at vide, om han selv kan blive ansat …”

}