Dansk Magisterforening

“Det virkede fuldstændigt absurd”

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Ledige med en gennemsnitsalder på omkring 50 år skulle lære at balancere med søm på et aktiveringskursus, fortæller DM-medlem Inger Staahl, som har mistet troen på aktiveringssystemet.

Hvis du lærer at balancere med søm, så optimeres din chance for at få et arbejde.

Det var opgaven til DM-medlem Inger Staahl og knap 20 andre kursister, da de mødte første dag på et 4-ugers aktiveringskursus hos den private jobaktør IKU/Capacent i Køge. En af de omkring 20 private jobaktører, der får penge fra det offentlige for at aktivere ledige i hele landet.

At balancere med søm er blot endnu en af en række opsigtsvækkende metoder, som private jobaktører øjensynligt bruger for at aktivere ledige. Flere ledige har også fortalt om aktiveringskurser, hvor de skal finde ud af, hvilken fugl de er.

“Vi fik udleveret 10-12 søm, som vi skulle få til at balancere på hinanden. Det skulle ryste os sammen som gruppe, ligesom på et personalekursus i samarbejde. Det virkede fuldstændigt absurd”, fortæller Inger Staahl om starten på sit aktiveringskursus.

Opgaven bestod i, at kursisterne skulle få de mange søm til at balancere på ét søm, som var slået i en træplade. Løsningen blev, at der skulle ligge et søm på tværs af det søm, der var slået i træpladen, mens resten af sømmene skulle balancere på de to første søm. Det gik der tre timer med.

“I forvejen var folk hovedrystende over for overhovedet at være sendt på det aktiveringskursus, hvor vi skulle lære at skrive ansøgninger og at lave et cv. Gennemsnits­alderen på holdet var omkring de 50 år, og langt de fleste havde et langt og aktivt arbejdsliv bag sig. De skal ikke lære at skrive ansøgninger, men have hjælp til at finde eller skabe kontakt til en virksomhed, der vil give dem et job”, siger Inger Staahl.

Den opgave viste sig dog åbenbart umulig. For beskeden fra IKU/Capacent til alle kursisterne på den første dag af aktiveringskurset “Virksomhedskontakten” var: Det er ikke muligt få kontakt til virksomhederne. Derfor skulle kurset gå med at lære at skrive ansøgninger, undrer Inger Staahl sig.

Jeg skal ikke opkvalificeres
IKU/Capacents lokaler var desuden lejet ud kl. 9-12 samtlige de 4 uger, som kurset varede. Derfor skulle kursisterne gå fra IKU’s lokaler til Køges lokale Brigdecenter, hvor dagens aktiveringskursus i stedet for skulle finde sted.

“Her sad vi ved små ustabile bridgeborde, som bestemt ikke egnede sig til at tage notater ved. Derefter kunne vi gå tilbage til IKU’s lokaler, hvor vi sad i et lille rum med 12 pc’er, som af og til virkede, fortæller Inger Staahl. 

Hun er uddannet korrespondent i engelsk, men blev træt af det sekretærarbejde, som uddannelsen førte med sig, og valgte derfor at læse videre på RUC og Københavns Universitet. Samtidig med studierne arbejdede hun hver dag fra kl. 6 til 10 om morgenen som postbud. I 1997 blev hun færdig som cand.mag. i filosofi og historie, men kom ud til stor arbejdsløshed for humanister. Da hun og hendes mand fik deres første barn – i dag har de tre – flyttede familien i 1999 fra det indre København til landlig idyl i Stubberup tæt ved Borup by i Køge Kommune. Inger Staahl fik forskellig slags arbejde gennem et vikarbureau, blandt andet hos Novo Nordisk og mobilselskabet Ericsson, hvor hun var med til at opbygge WAP-afdelingen i år 2000. Hun ville dog hellere beskæftige sig med personale og læste derfor til merkonom i personaleadministration på Niels Brock. Derefter blev det til blandt andet lidt over et års barselsvikariat som konsulent i DM. Herefter hendes første faste job i Høje-­Taastrups personaleafdeling, inden hun vendte tilbage til fagbevægelsen og fik arbejde hos FOA. Her knoklede hun i to år, indtil stillingen pludselig blev nedlagt på selve arbejdernes festdag i 2009. Inger Staahl er nu igen ledig. 

“Jeg skal ikke opkvalificeres til at skrive ansøgninger. Jeg har søgt masser af arbejde og også været til hen ved 20 jobsamtaler. Jeg har desuden mange års erfaring på arbejdsmarkedet, så jeg mangler bare lige det sidste lille skub for at komme tilbage. Jeg har ikke brug for et kursus i at skrive ansøgninger og cv. Men det bliver der ikke taget højde for i systemet og på et sådant aktiveringskursus”.

Ulovlig aktivering
Aktiveringskurset ledte ikke til arbejde for Inger Staahl. På grund af lovgivningen blev hun i stedet rykket op i matchgruppe 2 og skulle nu kontrolleres oftere. Kort tid efter var fristen for aktivering igen nået, så derfor skulle hun på et nyt kursus, hvor hun denne gang skulle undervise ledige i at søge arbejde og i at tale med arbejdsgivere.

“Så jeg blev sendt i fire ugers virksomhedspraktik igen hos IKU/Capacent, men nu som underviser og denne gang i Ringsted. Jeg tænkte, okay, nu har jeg været aktiveret to gange på et år og kan få lidt fred fra systemet til at søge arbejde, fordi jeg så har levet op til lovgivningens krav”, konstaterer Inger Staahl.

Lederen af kurset var ansat med løntilskud. Hun gjorde alt for at bevise sit værd og overtrådte endda loven, forklarer Inger Staahl.

“Lederen ringede rundt og tilbød ledige fra kurset til alt muligt slags arbejde. Hun ringede også på opslåede stillinger, hvilket er ulovligt. Man må ikke ringe til virksomheder, der har opslået en stilling, og tilbyde ledige som gratis arbejdskraft af en måneds varighed for derefter at få dem ansat på løntilskud i en måned. Men det gjorde hun. Og hun ville også have mig til at gøre det, men det skulle jeg ikke nyde noget af, så det nægtede jeg”, siger Inger Staahl. 

Går en lang tur
Inger Staahl har efter mange måneders ledighed ikke meget til overs for aktiveringssystemet. Ud over sin a-kasse synes hun ikke, der er meget hjælp at få som ledig. Sidst hun tjekkede jobnet.dk, var der 210.000 cv’er og knap 6.000 stillinger. Selv vikarbureauerne melder pas. Det virker håbløst. Hun understreger dog, at det ikke hjælper at blive irriteret over, hvordan systemet er indrettet.

“Jeg har affundet mig med det, og når jeg bliver for irriteret, så går jeg mig en tur. Det er der jo heldigvis rig mulighed for herude”, siger hun og slår ud med armen mod det store vinduesparti fra husets 1. sal, hvorfra man kan se solen kaste et smukt, diset skær over langstrakte grønne marker, bøgeskov og den lille sø tæt ved husets baghave.

“Når man sender ledige med vidt forskellig uddannelse og baggrund i aktivering på sådanne massekurser, mister aktiveringen fuldstændig sin relevans. Jeg havde fået lige så meget ud af at blive sat til at løbe på marken her udenfor”, siger Inger Staahl.

Regeringen forkortede dagpengeperioden per 1. juli 2010 til to år. Seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juli måned var en stigning på 5.800 personer i aktivering til nu samlet 58.000 arbejdsmarkedsparate personer i aktivering.

I dag har Inger Staahl knap et år og ti måneders dagpenge tilbage. Hendes mand har heldigvis et fast og godt lønnet arbejde, men hvis hun mister retten til dagpenge, kan den lille familie blive tvunget til at revurdere situationen.

Køge Kommune har ligesom Inger ­Staahl tydeligvis heller ikke været tilfreds med den private jobaktør. Virksomheden har ikke fået fornyet sin kontrakt med kommunen. Inger Staahl fortsætter med at skrive ansøgninger, men venter bare på en ny opringning fra kommunens jobcenter, som vil tildele hende en ny privat jobaktør.

“Så bliver det spændende at se, hvad jeg så bliver udsat for denne gang”, siger hun.

}