25 akademiske daglejere har fået overenskomst
De har været ansat som undervisere ved Københavns Universitet (KU) i 5, 20, ja i et enkelt tilfælde sågar 39 år. I alle årene uden at få en krone i pension og stort set uden ret til løn under sygdom eller barsel.
Men det har ændret sig med fastansættelsen af 25 undervisningsassistenter ved musikvidenskab på KU. “Jeg er tilfreds, men du ser mig ikke slå vejrmøller, for det eneste, vi har fået, er almindelige lønmodtagerrettigheder, som alle andre mennesker betragter som selvfølgelige”, lød det fra Morten Hjelt, formand for de deltidsansatte ved KU, i forbindelse med DM’s fejring af fastansættelsen. Han pegede samtidig på, at ansættelserne kun er kommet på plads, efter at det blev opdaget, at KU havde udformet ulovlige kontrakter for de 25 undervisere.
Trods sagens særlige omstændigheder tror DM-formand Ingrid Stage, der selv har deltaget i arbejdet for de 25, at fastansættelsen kan få bredere betydning.
“Centralt kæmper vi for de løstansatte i overenskomstsammenhæng, men timelærerne er lokalt også blevet meget aktive i kampen for deres vilkår. Og når så KU som i dette tilfælde aktivt går ind og arbejder for en ordentlig løsning, så sender det et signal både centralt og til de øvrige universiteter”.
Hvad betyder fastansættelsen for dig?
Britt Hein Jespersen, løstansat undervisningsassistent ved musikvidenskab i 5 år.
Det er meget problematisk at gå 5 semestre med en nogenlunde fast løn og derefter tre-fire måneder uden. Nu ved jeg, hvad jeg har mellem hænderne hver måned i modsætning til før, hvor mit timetal hele tiden varierede, og indtægtsgrundlaget først blev kendt, når jeg fik min undervisningsplan. Når man har to børn, så vil man gerne have økonomisk stabilitet, og det er fantastisk, at jeg nu har det.
Ib Flemming Hansen, løstansat undervisningsassistent ved musikvidenskab i 39 år.
Jeg er begyndt at sige: Alt kommer åbenbart til den, der kan vente. Selvom jeg ikke skal være på arbejdsmarkedet i mange år endnu, så er det en stor tilfredsstillelse. Men der måtte jo også ske et eller andet efter så mange år. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kunne bygge en tilværelse på det, og har haft andre job ved siden af. På et tidspunkt var jeg løstansat undervisningsassistent ved fire forskellige institutioner.
Susanne Riber, løstansat undervisningsassistent ved musikvidenskab i 16 år.
Det er en fantastisk stor lettelse. Pludselig har jeg løn under sygdom og ikke mindst pension. Jeg har jo ellers kun min folkepension at se hen til, og det er jo ikke meget, så pensionsretten er næsten det allerbedste. Den vil få mig til at blive længere på arbejdsmarkedet. Vi har jo følt, at vi ikke hørte ordentligt til arbejdspladsen, og jeg er sikker på, at vores fastansættelse vil føre til utroligt mange gode ting. Jeg tænker på engagementet både kollegialt og undervisningsmæssigt.
