Ny Undersøgelse: Stress skyldes dårlig ledelse

Stress hænger direkte sammen med dårlig ledelse. Er en stor gruppe medarbejdere i en virksomhed ramt af stress, vil man i toppen af virksomheden sandsynligvis finde en ledelse, der gennemfører store organisatoriske forandringer i en sky af halve sandheder og egenrådig adfærd.

Det er konklusionen på en omfattende og grundig undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, som analysefirmaet CASA har foretaget for DM blandt privatansatte medlemmer.

“Sammenhængen mellem stress og lav social kapital er entydig. Virksomheder med lav social kapital har høj forekomst af stress og omvendt. Det er tankevækkende, at stress næsten ikke konstateres i virksomheder med meget god social kapital”, siger seniorforsker Jørgen Møller Christiansen fra CASA.

Fint med fleksibilitet
Social kapital handler om graden af tillid, retfærdighed og samarbejdsevne i en virksomhed. Og den falder støt og systematisk i virksomheder, der har været gennem store forandringer.

“Vi kan ikke sige, præcis hvornår og hvordan ledelsen sætter medarbejdernes tillid over styr sammen med deres følelse af retfærdighed og mulighed for at samarbejde. Men vi kan nu klart dokumentere, at det sker. Organisatoriske forandringer svækker den sociale kapital, og de får samtidig stressniveauet til at stige”, forklarer Jørgen Christiansen.

Netop fordi undersøgelsen fra CASA er meget grundig, kan man udelukke en række andre forklaringer.

For eksempel bliver DM’s medlemmer ikke stressede af forandringer i sig selv. De kan sagtens arbejde med skiftende opgaver, i skiftende grupper og med opgaver, der er nye og ligger uden for deres fagområde, uden at det i sig selv giver mere stress. Tværtimod viser undersøgelsen, at faglig fleksibilitet er knyttet til større meningsfuldhed i arbejdet.

Teori om begejstring dumper
Pilen peger på ledelsen, når medarbejdere går ned med stress.

“DM’s medlemmer er utroligt fleksible og omstillingskompetente. De bliver ikke stressede af forandringer i sig selv. De bliver stressede i kølvandet på bestemte typer af forandring, især når information, forudsigelighed, indflydelse og medbestemmelse tilsidesættes”, siger Jørgen Christiansen.

Dermed udfordrer DM-medlemmers erfaringer et af arbejdsmiljøforskningens centrale teorier om vidensmedarbejdere.

“Det er en udbredt opfattelse blandt mange forskere, at begejstring og belastning er to sider af samme sag, altså at det er vidensmedarbejdernes store engagement og arbejdets grænseløse karakter, der fører dem ud over kanten. Det er ikke det billede, vi ser i denne undersøgelse”, fremhæver CASA-forskeren. 

Ledelser skaber mistillid
Undersøgelsen vidner om medarbejdere, der føler sig kørt over af deres ledelse. De bliver ikke hørt, de bliver ikke inddraget i forandringer, og de har ikke tillid til, at ledelsen fortæller dem sandheden.

“Desværre svarer det nøje til de meldinger, vi får fra arbejdspladserne”, siger Frederik Dehlholm, der er formand for DM’s privatansatte medlemmer.

“Medarbejderindflydelse er i stigende grad bare et ord, som ledelsen tager frem ved festlige lejligheder. Generelt opfatter ledelsen de ansatte som besværlige. Konsekvensen er øget utilfredshed. Som medarbejder mister man lysten til at engagere sig i forbedringer, og derfor forbliver kæmpemæssige ressourcer ubrugte. Det er dem, der har skoen på, der ved, hvor den trykker”, understreger Frederik Dehlholm.

DM sætter nu gang i et projekt om indflydelse på eget arbejde. Projektet skal blandt andet føre til en række værktøjer, som kan bruges til at skaffe sig mere indflydelse på rammerne for arbejdet.

“Samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg og AC-klubber kan alle være vigtige veje til indflydelse, men i dette projekt vil vi udarbejde nogle mere konkrete strategier for den enkeltes indflydelse”, oplyser Dehlholm fra DM Privat.