Dårlig ledelse giver mobbekultur
Mobning er ikke et ukendt fænomen på magisterarbejdspladser. Næsten hver fjerde DM’er kender til mobning på sin arbejdsplads, og hver tiende er blevet mobbet. Årsagen skal ofte findes hos ledelsen, som enten er fraværende eller inkompetent.
Er det mobning, når de andre holder møde, og du ikke har fået at vide, at I skulle mødes? Er det mobning, når kollegaen giver udtryk for, at du nok ikke kan klare opgaven tilfredsstillende? Og hvad med når du altid får tildelt de dårligste opgaver? Ja, det er mobning, hvis det foregår over længere tid og gentagne gange. Men det er ikke altid helt nemt at definere, hvornår det, man selv eller en kollega oplever, er egentlig mobning, viser en rundspørge i Magisterbladets læserpanel.
Som en skriver: “Det er svært for mig at definere, hvad mobning er. Nogle medarbejdere værdsættes mere end andre, det er tydeligt selv på min arbejdsplads. Men det vil jeg ikke betegne som decideret chikane”. En anden magister i rundspørgen har samme oplevelse:
“Det kan godt være svært at vurdere, hvornår der er tale om chikane, og hvornår det bare er exceptionelt dårlig ledelse”. En anden har samme oplevelse: “Hvor går grænsen? Har haft svær chef, som det var meget svært at gøre tilfreds, hvilket førte til, at mit arbejde blev detailkontrolleret og kritiseret. Er det mobning? Eller blot dårlig ledelse?”.
Andre er dog slet ikke i tvivl om, at de har været udsat for egentlig mobning: “Jeg og to kolleger er blevet mobbet og chikaneret af en tidligere chef. Vi har alle skiftet afdeling”.
Ledelsen ansvarlig
Rundspørgen viser, at mobning er et forholdsvis udbredt problem også på magisterarbejdspladser. 23 procent svarer, at de kender til et enkelt tilfælde af mobning på deres arbejdsplads, mens 17 procent kender til flere tilfælde.
11 procent har selv været udsat for mobning på deres nuværende arbejdsplads, mens 13 procent har været udsat for mobning på en tidligere arbejdsplads.
Ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø er der ofte nogle bestemte faktorer, der udløser mobning på arbejdspladsen. Det kan være uklar eller uhensigtsmæssig organisering af arbejdet, magtforskelle, der ikke kendes eller respekteres, og manglende uddelegering af ansvar. Mobningen på arbejdspladsen kan også udvikle sig, hvis der er en uklar kommunikation om, hvordan opgaverne fordeles. Desuden er der oftere mobning på arbejdspladser, hvor ledelsen er fraværende, inkompetent eller konfliktsky.
At dårlig ledelse kan føre til mobning, er en erfaring, flere af de medvirkende i undersøgelsen også har gjort sig. En skriver:
“Mange af mine kolleger gik ned med stress, enten som følge af mobning eller dårlig ledelse (det første skyldes ofte det sidste)”. En anden tilføjer: “I øvrigt mener jeg, at mobning af kolleger kan skyldes svag ledelse: Hvis ledelsen ikke deler sol og vind lige, fx ved fordeling af arbejdsopgaver eller ved at se igennem fingre med efterladenhed, således at andre får merarbejde, ja, så indfinder mobningen sig”.
Og heldigvis kan man også se i Magisterbladets rundspørge, at mobning er et emne, som en del virksomheder har fokus på. Som en skriver om oplevelsen med mobning:
“Der blev taget hånd om sagen med det samme fra ledelsen”. Andre beskriver, hvordan arbejdspladsen på forskellig vis har forsøgt at løse problemerne. “Vi har lavet en kortlægning af problemet via det lokale samarbejdsudvalg, diskuteret løsninger i samarbejdsudvalget og lavet en kort politik, som primært består i udpegning af lokale mobbekonsulenter”.
Flere chefer medvirker i undersøgelsen, og en skriver: “En af mine medarbejdere blev udsat for chikane eller at blive holdt uden for gruppen, og der blev talt hen over hovedet på hende. De, som gjorde dette, er ikke ansat hos mig længere!”
