KU’s nye næstkommanderende

Kaster man et blik hen over Thomas Bjørnholms meritter, er det ikke svært at regne ud, hvorfor rektor Ralf Hemmingsen i den succesfulde professor i materialekemi har set den helt oplagte kandidat til at indtage posten som prorektor ved Købehavns Universitet (KU).

Bjørnholm, der med udnævnelsen får ansvaret for at udstikke rammerne for forskningen ved KU, er typen, der får tingene til at ske.

På blot 10 år har han opbygget Nano-Science Center, et forskningscenter, der i dag er et af verdens førende og arbejdsplads for ca. 150 forskere.

At det har kunnet lade sig gøre, skyldes ikke kun Bjørnholms forskertalent, men også hans evner som organisator og ikke mindst fundraiser.

Alene mellem 2005-2009 har Bjørnholm sammen med sine kolleger, der forsker i blandt andet nano-medicin og organsike nano-chip, formået at hente 380 mio. kr. hjem til centret fra eksterne kilder.

Læg hertil, at Bjørnholm er kendt for at få forskere på KU til at samarbejde på tværs af traditionelle faggrænser og med en mængde af eksterne partnere, både offentlige og private, ja, så har man en oplagt forklaring på, hvorfor Ralf Hemmingsen har valgt Bjørnholm som den, der skal videreføre den omstillingsproces på KU, der blev indvarslet med universitetsloven i 2003. Med dets evne til at tiltrække forskningsmidler og få grundforskning og anvendt forskning til at indgå i et tæt samarbejde fremstår Bjørnholms nanocenter som en materialisering af den politiske dagsorden, der har domineret universiteterne siden 2003.

Det nye universitet
Bjørnholm bekender sig da også uforbeholdent til idéerne.

“For ti-tyve år siden var universitetet en kulturinstitution på linje med operaen eller et symfoniorkester. Det ændrede sig med universitetsloven. Nu skulle universitetet meget mere direkte indgå som strategisk partner i udviklingen af Danmark til et højteknologisk samfund, hvor der bliver skabt nye job baseret på viden. Det er jo en helt utrolig glædelig udvikling. Pludselig er vi kommet i første række og skal være med til at sikre fremtiden”, siger Thomas Bjørnholm og fortsætter:

“Samtidig med den øgede interesse – og finansiering – er der kommet betydelige strukturelle ændringer af universitetet. Mantraet har været, at midlerne i højere grad skulle konkurrenceudsættes, ligesom vi også skulle indgå i den internationale konkurrence. Det er en opgave, vi må løse, og det er jo ikke sådan, at det er noget nyt, vi har opfundet. Opgaven er jo allerede løst i fx USA. Udfordringen for os er at løse den med den danske mentalitet og tradition. Det, synes jeg, vi har vist et eksempel på med Nano-Science Center”.

Helt præcist har Nano-Science Center altså hentet 380 mio. kr. hjem de sidste fem år, hvilket ifølge Bjørnholm er to-tre gange bedre end gennemsnittet for naturvidenskab. Og det er langtfra kun private virksomheder, der spytter i kassen. Faktisk er det mindre end 10 pct. af pengene, der kommer direkte fra erhvervslivet, der til gengæld er involveret i en tredjedel af de omkring 100 nuværende forskningsprojekter ved centret.

Vil forene anvendt og fri forskning
Som prorektor får Bjørnholm til opgave at styrke forbindelsen mellem universitetet og omverdenen – to verdner, der, når det gælder forskning, traditionelt har haft fokus på henholdsvis grundforskning og anvendt forskning. Men det er en kunstig modsætning, siger Bjørnholm.

“Tag nanocentrets samarbejde med Mærsk Olie & Gas, hvor vi har en gruppe på over 40 forskere, der arbejder med de allerseneste nanoteknologiske metoder til at øge indvindingsgraden af den eksisterende olie i Nordsøen. Det projekt involverer også en masse studerende og publiceres i de bedste tidsskrifter for grundvidenskab, nøjagtigt samtidig med at Mærsk Olie & Gas bruger resultaterne”, siger Thomas Bjørnholm.

Skeptikere, der frygter, at alt nu kommer til at handle om “fra forskning til faktura”, kan dog trøste sig med, at de i Bjørnholm også får en prorektor, der tidligere i skarpe vendinger har forsvaret forskningsfriheden. I dag siger han:

“Der skal ikke pilles ved den fri forskning. Du kan ikke fortælle en forsker, hvad vedkommende skal lave, og der er heller ikke nogen, der synes, det er sjovt at lave bestillingsarbejde”.

Alligevel er det hele ikke så firkantet, mener han.

Den danske vej
“Hvis du spørger en forsker hos Lundbeck, om han ikke laver forskning, så vil vedkommende sige ja, for der er jo stadigvæk frit spil for originale løsninger. Tingene kan forenes på nogle områder – men ikke alle. Fx har vi jo ved nanocentret valgt at give virksomhederne indflydelse på en tredjedel af vores forskningsprojekter, men så er der jo trods alt stadigvæk to tredjedele tilbage til fri leg”.

Ud over at styrke båndene til erhvervslivet skal Bjørnholm især være med til at udvikle nye tværfaglige forskningsfelter og arbejde for den fortsatte internationalisering af KU.

“De 25 bedste universiteter i verden er engelsktalende, og ud over at de selvfølgelig gennem en lang årrække har fået flere penge end os, så har de også opnået den position ved at være åbne for hele verdens forskere. Der, synes jeg, vi har en særlig udfordring. Samtidig skal vi optimere det talent, vi har i Danmark, hvor fordelen er, at vi er helt utroligt gode til at samarbejde. Kig bare til Tyskland, Frankrig eller Sverige, hvor de er meget mere hierarkisk opbyggede. Når det kommer til stykket, har vi en meget flad struktur, hvor alle idéer er lige velkomne, uanset om de kommer fra en ung forsker eller en ældre og velrenommeret”.