Naturvidenskab til folket

“En bog om alger sælger nok ikke 5.000 eksemplarer, men måske 500. Det handler om, at den bliver udgivet og er der for eftertiden. Jeg tror ikke på, at fagbogen er død, for når det handler om videnskab, så tror jeg på, at den trykte bog har en langt længere levetid end den digitale”, slår Lone Bruun fast.

Hun har siden april været indehaver af forlaget Epsilon, som udgiver både smalle og brede bøger om naturvidenskab.

Når man ser på hendes karriere, er det nærmest selvfølgeligt, at hun skal sidde her som bogudgiver i dag. Men sådan var det ikke i begyndelsen. I folkeskolen ville lærerne nemlig ikke lade hende fortsætte i realen, og forældrene fik besked på, at de lige så godt kunne tage hende ud efter 7. klasse, for hun kunne ikke blive andet end rengøringskone. Heldigvis opdagede en matematiklærerinde efterfølgende hendes talent, og hun endte – noget sent – med at komme i realen. Det nye fag biologi overbeviste hende øjeblikkeligt om, at det var fremtiden. Derfor gik hun meget målbevidst gennem gymnasiet og gik efterfølgende direkte på universitetet, hvor hun læste biologi. Hun fik job som studenterkustode på Zoologisk Museum og stiftede for første gang bekendtskab med formidling af videnskab.

På studiet fik hun et stipendium fra Danisco til specialet, og efterfølgende fik hun forskningsmidler til licentiatgraden (datidens ph.d.) i botanik.

“Jeg satsede på en forskningskarriere, for jeg syntes, det var rigtig sjovt. Men jeg havde også en formidler i mig, som blev vækket af, at jeg så, hvor meget dårlig formidling der var på universitetet. Det fik mig til at arrangere formidlingskurser for de studerende”.

Forskerne fortæller
I 1993 endte forskningskarrieren dog for Lone Bruun.

“Pengene til min postdoc udløb, og samtidig kollapsede planteforskningen i Europa, så det var helt umuligt at skaffe midler. Jeg sagde til mig selv, at det måske ikke var på universitetet, jeg skulle lægge mit liv”.

Men kort efter den beslutning var truffet, fik Zoologisk Museum brug for en koordinator til en udstilling om fabeldyr. Jobbet blev Lone Bruuns, og hun formidlede dermed igen viden. Hun nåede også at arbejde med formidling i Arbejdsmarkedets Feriefond og som kommunikationsmedarbejder på Danmarks Akvarium. Men da hun så en stilling som skolebogsredaktør på forlaget Malling Beck, var hun solgt. Her blev hendes første opgave at videreføre et fysik-kemi-system til folkeskolen.

“Det var rigtig sjovt at få så mange forskellige typer mennesker til at arbejde sammen. Og det hang godt sammen med, at jeg havde erfaring med at formidle naturvidenskab til børn”, fortæller Lone Bruun.

En stor fond var optaget af at få flere unge til at interessere sig for naturvidenskab og satte derfor flere millioner af til det formål. Malling Beck fik fondspengene til at udvikle et it-baseret produkt henvendt til folkeskolens 8.-10.-klasses elever, og Lone Bruun blev projektleder.

“Jeg tænkte for første gang tanken “forskerne fortæller”, for vi har så mange danske forskere, der ligger inde med en fantastisk viden. Den viden ville jeg formidle til de unge, og det blev til materialet “Videnskabet” med seks forskellige bøger skrevet af danske forskere om emner som formlen for evig ungdom, rejsen til tidernes morgen og stjernestøv. Bøgerne blev suppleret med en interaktiv cd-rom, hvor man fx kan arbejde med en reaktor eller sende et meteor mod jorden – alt det, man ikke kan lave i et almindeligt fysiklokale”.

Da projektet sluttede, oprettede Lone Bruun firmaet LB-formidling og blev dermed selvstændig for første gang for otte år siden. Samtidig fik hun tilbudt redaktørposten på tidsskriftet Naturens Verden, men hendes betingelse var, at hun kunne fortsætte som selvstændig og fakturere for sit arbejde. På Naturens Verden hjalp hun igen forskerne med at fortælle deres gode historier og formidle deres resultater, så de kunne forstås.

Hævede sparepengene
“Min forskerbaggrund trækker jeg utrolig meget på, for dels gør det forskerne trygge, at jeg kender deres verden og selv har forsket, dels ville det være nærmest umuligt, hvis jeg skulle formidle noget, jeg slet ikke forstod”.

Lone Bruun blev kontaktet af Arktisk Station, som ville have skrevet bogen i forbindelse med deres 100-års jubilæum. Her skulle hun styre bidrag fra de 62 forskere, der skulle skrive til bogen.

“Jeg så det som min vigtigste opgave at sætte mig i læserens sted og sørge for, at bogen blev ensartet, så man ikke mærkede, at der var 62 forfattere. Det var rigtig sjovt at få så mange forskellige mennesker til at brænde for den samme ting, og det var på en måde min dåb, for hvis jeg kan styre 62 folk, så kan meget lade sig gøre”, griner Lone Bruun.

Undervejs fik hun sammen med en astrofysiker idéen til en bog om dansk astronomisk forskning. De fik fondsmidler, men havde ikke lyst til at gå på kompromis med kvaliteten.

“Derfor tog jeg en beslutning. Jeg hævede mine sparepenge og lavede et forlag. ForlagetEpsilon.dk, der udgiver bøger om dansk naturvidenskab, så dagens lys i april i år, men der lå en del arbejde inden da, fordi jeg ville have, at der allerede var en bog. Derfor lå “Dansk astronomi i kikkerten” klar, da vi åbnede”.

Lone Bruun har flere bogudgivelser, der enten er i gang eller på tegnebrættet. Blandt andet en lidt smal bog om Grønlands havalger, en bog om fiskesygdomme og en undervisningsbog om det danske retssystem.