Vandhuller samler forskere og virksomheder

“Humanistisk forskning kan være værdiskabende i virksomheders innovationsprocesser. Derfor har vi skabt en platform, hvor vi gør forskningen tilgængelig for private og offentlige virksomheder”, fortæller Sigurd Lauridsen, projektleder på Human-Centered Research Hub (HRH).

Projektet drives af Copenhagen Living Lab og Danmarks Erhvervsforskningsakademi (DEA) i samarbejde med samtlige danske universiteter med humanistisk forskning.

HRH benytter sig af såkaldte vandhuller, som er en form for sparring. Metoden lægger ikke direkte op til løsning af problemet, men forsyner virksomheden med kommentarer og input fra forskernes vidensmæssige baggrund. “Vi bruger meget tid på at finde virksomheder, der står over for komplekse udfordringer. Det er nemlig vigtigt for projektets succesrate, at vi finder dem i opstartsfasen, når virksomhederne stadig er lidt uklare over for, hvad problemet er. Vi tilbyder jo en form for erkendelsesproces og ikke en fuldstændig løsning på problemet. Efter forløbet skulle de gerne selv være klar til at fuldføre projektet eller i hvert fald være bevidste om, hvad det kræver”, siger Sigurd Lauridsen.

Inden forskere og virksomheden mødes til et vandhul, har HRH først holdt møde og siden korresponderet med virksomheden for at coache den til at finde ud af, hvad den helt nøjagtigt ønsker belyst. Virksomheden er desuden blevet klædt på, så den er i stand til at fremlægge problemstillingen konkret og præcist og gøre rede for, hvad den ønsker af vandhullets forskere. Dernæst giver forskerne deres tanker og erfaringer om problemet til kende. Efter mødet laver HRH en rapport for at opsummere kommentarer og forslag fra vandhullet.

Humanistisk forskning er overset
Metoden stammer fra Stanford Universitys innovationsforskning og bruges oprindeligt internt i en organisation til at opdyrke nye idéer. “Vi har rykket det væk fra det interne i virksomheden og får i stedet de bedste eksperter til at rådgive den. Det er der mange fordele ved”, fortæller Sigurd Lauridsen. En af fordelene er, at HRH sørger for en forventningsafstemning og fungerer som en neutral mægler imellem forskerne og virksomheden. Det er også projektlederens erfaring, at firmaerne oplever, at de ikke kan gøre det lige så effektivt selv, hvis de ønsker at involvere forskere. Det vil normalt være mere tidskrævende at undersøge muligheder i forskningsverdenen. “Universitetsverdenen er svært tilgængelig, og det kan være en labyrint at komme til de rette eksperter. Det har vi også brugt meget tid på i opstartsfasen”, siger han.

Allerede nu, et år efter at Human-Centered Research Hub (HRH) startede op som projekt, har de opbygget en betydelig forskerbank. Målet er at finde de bedste forskere inden for humanistisk forskning, som er interesseret i erhvervssamarbejde. Både virksomheder og forskere har vist stor interesse, og det ser Sigurd Lauridsen som tegn på, at der har været et behov for at forene humanistisk forskning med virksomhedernes udvikling. 

Stort uudnyttet potentiale
“Humaniora er nok det forskningsmæssige felt, der er mindst i direkte interaktion med omverdenen, og det er en skam, for der ligger et kæmpemæssigt uudnyttet potentiale i det. Det er måske overset, fordi humanistisk forskning ikke har direkte indflydelse på bundlinjen i firmaet”, siger Sigurd Lauridsen.

HRH har blandt andet haft en projekt for Sundhedsstyrelsen, der ønskede at komme på forkant med den etiske diskussion af forebyggelse og sundhedsfremme. De har også gennemført to vandhulsforløb i samarbejde med fødevarevirksomheden Chr. Hansen om henholdsvis udvikling af en vinderkultur i virksomheden og om, hvordan talentudvikling blandt specialister bedst fordres.

Et vandhulsforløb koster ikke noget for firmaet, og forskerne får et honorar for at deltage i mødet. De er blevet orienteret om emnet, inden de deltager, men forskerne skal ikke forberede sig inden mødet, men blot bidrage med kommentarer og input fra deres forskningsmæssige baggrund. Rådet for Teknologi og Innovation medfinansierer HRH med det formål at fremme anvendelsesorienteret erhvervsforskning via øget samspil mellem forskning og erhvervsliv.