Dansk Magisterforening

Mænd tjener stadig mest

Lisbeth Ammitzbøll
Del artikel:

DM’s mandlige medlemmer henter fortsat de højeste hyrer hos private arbejdsgivere. Forskellen mellem DM’s privatansatte mænd og kvinder er næsten 8.000 kroner om måneden i gennemsnit.

Næsten 8.000 kroner om måneden. Eller næsten 100.000 kroner om året. Eller langt over 3 millioner i løbet af et arbejdsliv.

Så stor er forskellen i dag på mandlige og kvindelige DM-medlemmers løn i gennemsnit, hvis de er ansat i private virksomheder.

Mænd tjener i gennemsnit lige under 50.000 kroner. Kvinder lidt over 40.000 kroner. En lønforskel på 19 procent.

Det viser en ny undersøgelse fra Uni•C, der for DM har vendt og drejet 2.500 privatansatte DM-medlemmers oplysninger om løn, uddannelse og job. “Så stor en lønforskel virker umiddelbart himmelråbende uretfærdig”, siger Frederik Dehlholm, der er formand for DM’s medlemmer i private virksomheder.

Naturvidenskab fører an
Ikke alle 19 procent handler om kønsdiskrimination. Den største forskel i månedsløn opstår, fordi mænd og kvinder vælger forskellige uddannelser, og fordi de har forskellig anciennitet og arbejdstid.

At DM’s naturvidenskabsfolk historisk set var først til at søge job i private virksomheder, forklarer, at der er flere ældre mænd i DM’s lønstatistik. De får en højere løn. Og det er i orden, mener formanden for DM Privat.

“Vi går ind for, at løn og erfaring følges ad. Det virker heller ikke urimeligt, at forskellig arbejdstid giver forskellig løn. Men at cand.scient.er og cand.mag.er systematisk aflønnes forskelligt, kan jeg ikke se nogen rimelig begrundelse for”, siger Frederik Dehlholm.

Medico-kvinder trækker op
Medicinalindustri og biotek ligger i top på DM-kvinders løntabel. Her er en månedsløn typisk omkring 50.000 kroner. Da hver tredje privatansatte DM-kvinde i dag er ansat i medico-branchen, trækker de gevaldigt op i DM-kvindernes samlede gennemsnit. Langt de fleste er uddannet i naturvidenskabelige fag.

“Vi har ikke markante forskelle mellem mænd og kvinder. Jeg tror, at den ligger mellem 3 og 6 procent, og en del af forskellen skyldes sandsynligvis, at flere kvinder end mænd er på nedsat tid”, siger Nanna Bruun, project quality manager i NNE Pharmaplan A/S. Hun er også eneste humanist blandt virksomhedens omkring 400 akademikere.

Kulturarbejde lønnes lavt 
Lønnen er langt lavere i humanitære virksomheder, på forlag og i boligselskaber. Et faktum, der ikke kommer bag på Lya Moestrup, cand.mag. i film- og medievidenskab og leder af et boligsocialt projekt på Nørrebro.

Hun er begejstret for sit arbejde, især på grund af indholdet.

“På mit eget område, hvor de akademiske kvalifikationer bliver brugt til socialt og kulturelt arbejde, er lønnen traditionelt lavere. Ofte bliver lønnen taget direkte ud af projektets budget, så ens egen aflønning er i konkurrence med antallet af nye håndboldmål eller kulturdage, eller hvad projektet nu ellers går ud. Dertil kommer, at de boligsociale job oprindeligt blev varetaget af socialrådgivere eller folk med pædagogisk baggrund. Men måske kan den nye overenskomst give os et løft”, siger Lya Moestrup.

TDC på vej mod ligeløn
I TDC har mænd i årevis fået højere løn end kvinder. Alligevel er akademikernes tillidsrepræsentant optimistisk, når det gælder udsigt til ligeløn.

“Forskellen på mænds og kvinders løn er størst blandt de ældre årgange. Blandt unge årgange er gabet langt mindre. Vores startløn er nogenlunde kønsneutral. Samtidig kan vi se, at kvinderne stiger mest. Så det går den rigtige vej”, oplyser Jan Bardino, der repræsenterer omkring 1.100 akademikere i TDC.

Mænd er i klart overtal i telegigantens AC-klub, der har lige under 750 mænd og lidt over 350 kvinder.

Ligeløn kommer ikke af sig selv, fremhæver Jan Bardino. Der skal kæmpes for sagen. Et middel blandt mange hedder Fars Kram.

“Fædre har nu mulighed for at holde 13 ugers barsel efter fødslen mod tidligere 10 uger. Kvinder går typisk glip af noget lønudvikling, mens de er væk fra virksomheden. Det modvirker vi ved at give mere barsel til mændene”, fortæller Jan Bardino.

Kamp for ligeløn
Anciennitet, uddannelse, arbejdsfunktion, branche og arbejdstid forklarer omkring 5.000 kroner af den gennemsnitlige forskel på 8.000 kroner i månedsløn. De sidste 3.000 kroner giver undersøgelsen af køn og løn ingen forklaring på.

“Det handler om kønsdiskriminering, der grundlæggende handler om fordomme. Dem skal vi naturligvis bekæmpe”, understreger Frederik Dehlholm.

Han fremhæver, at DM samtidig bør bekæmpe de lønforskelle, der handler om for eksempel uddannelse og branche. “Vores mål er lige løn for lige arbejde. Den direkte vej til det mål, tror jeg, er overenskomster og lønsystemer med faste skalatrin, hvor kvinder optjener anciennitet og pension under barslen. Men desværre møder vi modstand mod den model hos mange arbejdsgivere. Derfor kæmper vi også på mange andre fronter. DM skal være den bedste ligelønsforhandler på det akademiske arbejdsmarked”, siger DM Privats formand.

}