Ligestilling i Danmark er uændret i 35 år

Ligestillingen i Danmark har stået stille i tre og et halvt årti. Den største udligning på ligestillingsområdet herhjemme skete i 1970’erne med rødstrømpernes kamp for at skabe solidaritet og kampen for lige muligheder uanset køn. Men siden den danske ligestillingslov i 1975 er der stort set ikke sket noget som helst på området i Danmark. Sådan lød det opsigtsvækkende budskab fra ligestillingsforsker og professor ved Handelshøjskolen i Århus Nina Smith på DM’s årsdag for ledersektionen, som blev afholdt den 7. maj i Nordatlantens Brygge i København.

“Det er gået mere og mere tilbage med ligestillingen for højtuddannede kvinder i Danmark, mens det for højtuddannede kvinder i eksempelvis Sverige og USA er gået stik modsat”, sagde Nina Smith.

Hun kan lide at provokere og gør det også gerne, fortæller hun. Men udsagnene er ikke grebet ud af den blå luft. Hun har talrige danske og internationale undersøgelser til at bakke sine udsagn op, og det fik selv ligestillingsminister Lykke Friis (V) til at spidse ører og byde ligestillingsforskeren på frokost. Det fortalte den indbudte minister fra samme talerstol lidt senere på dagen. 

Glasloftet er knækket 
Nina Smiths oplæg var denne dag centreret omkring danske kvinders muligheder for at gøre karriere i det private erhvervsliv. Er danske kvinder for alvor på vej ind på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne, eller er der brug for politiske tiltag som kvoter for at ændre på udviklingen?

Hun pointerede, at der er kommet 60 procent flere kvinder i topstillinger herhjemme. Det virker jo umiddelbart flot, men når man kigger bag om tallene, er det samlede resultat for antal kvinder i topstillinger kun oppe på fem procent.

“Tallet stiger da lidt, så glasloftet er knækket. Løngabet for eksempelvis kvindelige CEO’er (Chief Executive Officer) er blevet mindre. Men der er stadig strukturelle hindringer på det danske arbejdsmarked for kvinder. Disse problemer er ganske vigtige og afledt af velfærdsmodellen. Derfor er et øget fokus på problemet meget vigtigt”, sagde Nina Smith og påpegede, at mentorordninger kan være et godt redskab for at få kvinder sluset ind i ledende stillinger. Men kvinderne skal også virkelig ville det, hvis det skal rykke sig, påpegede Nina Smith.

For at få flere danske kvinder ind i topposter i det private erhvervsliv skal man dog starte et helt andet sted end ved at indføre kvoter som i Sverige og Norge. Udfordringerne herhjemme ligger et andet sted:

“Danske kvinder er blevet lidt konservative og gammeldags i betrækket. Vi vil helst ikke afgive noget af barslen, men vi vil gerne tjene mere. Danske kvinder skal være parate til at afgive en større barselsperiode til manden. Kvinderne skal helt enkelt have et spark bagi”, provokerede Nina Smith.

Vi sakker bagud
Der er brug for at gøre noget nu. For Danmark sakker rent faktisk meget bagud på dette område og især i forhold til de lande, vi sammenligner os med, mener Nina Smith.

Det kan blandt andet skyldes holdningen. I Danmark er forestillingen om kvinders lyst til at gøre karriere i hvert fald ganske anderledes end i de andre 26 EU-lande. Nina Smith henviser til en nyere Eurobarometer-undersøgelse, hvor et flertal adspurgte danskere har den opfattelse, at danske kvinder er mindre interesseret i at få et større ansvar. I de 26 andre EU-lande er holdningen stik modsat. Selve ligestillingsdebatten i Danmark er desuden anderledes end i eksempelvis Sverige og Norge. Mens ligestilling i vores nabolande især tager udgangspunkt i synspunktet om, at det handler om fairness og demokrati, så bliver der herhjemme mere fokuseret på, at det handler om diversitet og et godt resultat på bundlinjen i de private virksomheder.

“Flere undersøgelser viser da også, at kvindelige topchefer og direktører giver en signifikant positiv effekt på bundlinjen i en virksomhed, som simpelthen bliver økonomisk bedre, når der er kvindelige ledere”, slog Nina Smith fast.

Hun afviser forestillingen om, at danske kvinder er mere dobbeltarbejdende end mænd. Flere undersøgelser viser nemlig, at danske mænd tager en stadig voksende del af arbejdet i hjemmet. Problemet er derimod, at kvinderne oftest tager det “ufleksible arbejde” som at hente og bringe børn i skole og til fritidsaktiviteter. Det skader karrieren og udvider løngabet mellem kønnene.

“Når kvinder bliver gravide, søger de ofte fra den private over i den offentlige sektor, fordi der her er længere barselsorlov og flere omsorgsdage. Men i det offentlige er det økonomiske pres også større, og det har det været siden 1975. Det får indvirkning på lønnen og karrieremulighederne og dermed på ligestillingen”.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik tager danske mænd fortsat forsvindende lidt barsel. Den udvikling rykker kun lidt på sig i forhold til vores nordiske nabolande, hvor lovændringer opdeler barslen mere ligeligt mellem kønnene. Mens danske mænd i dag samlet set tager under fem procent af barslen, tager norske mænd dobbelt så meget, svenske mænd tager over 20 procent, mens islandske mænd tager over 30 procent af den samlede barselsperiode.