Forklaringer efterlyses i DPU-afskedigelsessag

Hvorfor skal tre anerkendte forskere på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) fyres?

Fordi deres forskning på Institut for Pædagogik ikke “lever op til kriteriet om relevans i forhold til instituttets og DPU’s formål og opgaveportefølje”, som det hedder i fyringsvarslingen til de tre.

Sagen har vakt opsigt i ind- og udland, og fagfæller, jurister og eksperter, ja sågar to danske biskopper og billedhuggeren Bjørn Nørgaard har skrevet under på en formel protest.

Hvorfor?

Fordi argumenterne for at afskedige de tre ifølge kritikerne har været særdeles tvivlsomme og dårligt belyste, hvilket igen har ført til rygter og mistanker, ikke mindst om, at DPU-ledelsen under overskriften “økonomisk tilpasning” i virkeligheden har benyttet lejligheden til en ideologisk udrensning af et forskningsområde, som ledelsen ikke ønsker.

De tre fyringstruede er klassisk normative filosoffer, og det er velkendt, at DPU-dekan Lars Qvortrup ønsker at dreje DPU i retning af mere evidensbaseret forskning, der blandt andet skal bruges til at opnå bedre indlæring i grundskolen. 

Velrenommerede forskere 
I varslingsskrivelserne til de tre forskere, der hidtil har passet deres arbejde uden en eneste anmærkning fra ledelsen, er det ikke konkret uddybet, på hvilken måde de tre ikke lever op til “kriteriet om relevans” i deres forskning.

Ifølge forhandlingsleder i DM Lotte Espenhain Møller har DPU trods en anmodning fra DM ikke formået at uddybe, hvordan relevanskriteriet udlægges på DPU.

Hun henviser til et svar sendt fra DPU til de varslede, indeholdende et notat af DPU-dekan Lars Qvortrup. Notatet – der bærer overskriften “Notat om relevans­kriteriet i forhold til varslingen om afskedigelse af tre VIP’ere” – nævner reelt kun relevanskriteriet i en enkelt sætning og indeholder en henvisning til, at relevansen af forskningen på DPU skal ses i forhold til DPU’s profil, som den er beskrevet i paragraf 1 i lov om Danmarks Pædagogiske Universitet fra 2000:

“Universitetet har til opgave at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste niveau inden for hele det pædagogiske felt”. Til det siger Lotte Espenhain Møller:

“Vi taler om velrenommerede forskere, der publicerer, som de skal, er dygtige undervisere og overholder DPU-kravet om selv at indtjene 60 pct. af lønnen. De har ikke tidligere fået at vide, at de forskede i noget forkert. Og nu kan vi ikke få ordentligt forklaret, hvori det irrelevante i deres forskning består”. 

Blev bedømt relevant ved ansættelsen 
I varslingsskrivelsen til Asger Sørensen, en af de tre berørte forskere, der alle er lektorer i pædagogisk filosofi, skriver DPU’s personalechef, at pædagogisk institutleder “Jens Erik Kristensen har vurderet, at du kun i meget begrænset omfang har leveret eller publiceret relevant pædagogisk-filosofisk forskning”.

Men det er en helt igennem usaglig vurdering, mener Asger Sørensen, der siden sin ansættelse på instituttet i 2008 har publiceret tre bøger og en række artikler.

Han peger på, at flere af publikationerne blev indsendt som manuskripter til bedømmelse i forbindelse med hans ansættelse, mens andre publikationer blev varslet over for det fagkyndige udvalg, der i 2007 bedømte ham som kvalificeret på “internationalt niveau” til et lektorat i pædagogisk filosofi.

“Min forskning blev altså af et fagkyndigt udvalg bedømt som pædagogisk-filosofisk på internationalt niveau. Alligevel står der i varslingen, at den ikke er pædagogisk-filosofisk relevant. Det er simpelthen usagligt”, siger Asger Sørensen.

Ifølge Asger Sørensen har han siden sin ansættelse fokuseret stadig mere på at leve op til stillingsopslagets formuleringer om, at han skulle “bidrage til udviklingen af forskningen inden for demokrati og medborgerskab i pædagogisk perspektiv”.

Det gælder ikke kun publikationer, men også en lang række andre aktiviteter, herunder undervisning og paper-præsentationer på konferencer.

“Jeg har i stigende grad beskæftiget mig med politisk filosofi, diskussioner om demokrati og ikke mindst betydningen af, hvad dannelse, uddannelse og opdragelse betyder for politik og især demokrati”, siger han. Og hvis instituttet under hans ansættelse har fortaget en kursændring, undrer det ham, at han ikke har fået noget at vide:

“Man kunne forestille sig et sådant indgreb som en del af en MUS-samtale, men sådan en har jeg ikke været indkaldt til i min tid på DPU. I stedet for blev jeg i november 2009 af den nuværende ledelse tildelt et varigt kvalifikationstillæg”, siger Asger Sørensen.