Naturvidenskab – også for humanister

Lige der, hvor man ikke tror, man møder andet end regntung, grå himmel og jysk provinskedsomhed, dukker det frem. Naturvidenskabernes Hus. Stort, hvidt, rundt. Alternativt. Spændende.

Huset signalerer med sin fremtoning hele formålet med, at det ligger der: Naturvidenskab skal vække nysgerrighed og fremme lysten til at stille spørgsmål. Til det bestående, til fremtiden, til meningen med det hele.

“Det overordnede mål med Naturvidenskabernes Hus er at fremme naturvidenskabsinteressen hos børn og unge. Vi skal kunne undervise alle fra 0. klasse til og med 3.g. Men vi skal også undervise lærere, så de får udfordret lysten til at undersøge det ukendte”, fortæller Mai Louise Agerskov, civilingeniør og direktør for huset.

For det kniber med interessen for naturvidenskab rundt omkring i uddannelsessystemet. På læreruddannelserne er de naturvidenskabelige discipliner i krise. Flere steder vælger kun en håndfuld lærerstuderende naturvidenskab som et af deres favoritfag, og det smitter af på børnene, der i løbet af deres skoletid møder lærere, som er langt mere interesserede i samfundsvidenskab end naturvidenskab. Men naturvidenskab er også samfundsvidenskab, mener direktøren:

“Ud fra nogle samfundsvidenskabelige vinkler udspringer en helt masse naturvidenskab. Tag nu bare hele klimadebatten. Klima er i virkeligheden naturvidenskab, der bare bliver sat ind i en mere samfundsvidenskabelig kontekst”, argumenterer hun.

Dermed lægger hun sig op ad de ord, som Danmarks nye klimaminister, Lykke Friis (V), brugte, den dag hun sagde ja tak til at træde ind på den politiske scene. Her fremhævede ministeren netop naturvidenskab som det, Danmark skal leve af i fremtiden, og klima- og energipolitik som fremtidens udenrigs- og sikkerhedspolitik. Ifølge naturvidenskabs-direktøren handler det ganske simpelt om at få aflivet det stereotype billede af naturvidenskab som kedeligt og nørdet. Et billede, der stadig dominerer i mange grundskoler, gymnasier og universitetsmiljøer.

“Naturfagene på læreruddannelserne er i krise, fordi læreruddannelserne typisk tiltrækker de humanistiske typer. Og humanister har ofte svært ved at se, hvad de skal med naturvidenskab. Men vi vil gerne sætte noget nyt i gang, der blandt humanister øger forståelsen for, at naturvidenskab også er for dem”, siger Mai Louise Agerskov. 

Faglige grænser skal brydes
Ved sin side har Mai Louise Agerskov sin kollega, Jeppe Hust. Han er uddannet cand.scient. i biologi fra Aarhus Universitet og har ud over nogle år hos Teknologisk Institut arbejdet fem år som gymnasielærer. I Naturvidenskabernes Hus er det hans opgave at stå for de forskellige undervisningsforløb, der skal skabe liv i huset. Både forløb for børn, men også for lærere og erhvervsfolk, der er mere end velkomne til at banke på med deres problemer ude fra virkeligheden.

“I mit job her ser jeg en oplagt mulighed for at bruge mine brede kvalifikationer som magister. Jeg har en faglighed i kraft af min viden om biologien, og samtidig får jeg rig mulighed for at bruge mine formidlingsevner samt tænke på tværs af fagkundskaber”, siger han.

Krydsfeltet mellem forskellige faggrene er det, der får Jeppe Hust til at kalde sin ansættelse i Naturvidenskabernes Hus for et drømmejob. For det er mange kompetencer, der dagen igennem skal i spil. Lige fra at stå over for en gruppe 0.-klasses-rollinger, der mærker en slimet fiskefinne for første gang i deres liv, til en gruppe gymnasieelever, der har fået til opgave at designe en gyllevogn, der både skal være funktionel, ikke-lugtende og se godt ud på landevejen. I øvrigt i samarbejde med en privat virksomhed, som gerne vil tænke visionært på lige præcis det område.

I dagligdagen i det runde hus går øvelsen således ud på hele tiden at være anvendelsesorienteret. Virkelige børn oplever virkelige problemer, og det er vigtigt at huske på, pointerer direktør Mai Louise Agerskov. For virkeligheden kan hurtigt blive for højttravende og for langt fra den nysgerrighed, som er drivkraften bag lysten til indlæring.

Åbenheden over for alt det uudforskede er derfor trækakslen hos husets syv fastansatte og den stadigt voksende gruppe freelancemedarbejdere, der er tilknyttet. Som fælles kvalifikationskrav er både evnen og viljen til at krydse faglige grænser og derved skabe rum for videbegærligheden samt faglige spidskompetencer. Begge dele er lige vigtige, fastslår direktøren:

“Som jeg ser det, er det helt grundliggende problem den metode, der mange steder bliver undervist i naturvidenskab på. Man fokuserer rigtigt meget på at lære børn og unge det, man har vidst i hundrede år, og kun meget lidt på alt det, vi ikke ved. Det spændende og innovative er jo alt det, vi ikke ved i forvejen. Det, der gennem tiderne har tiltrukket de store tænkere, er jo dybest set et ønske om at forstå verden. Vi er ikke ude på at slå de traditioner, som gymnasier og universiteter tager udgangspunkt i, ihjel, men vi vil gerne åbne undervisernes øjne for, at der er andre måder at gøre det på”, forklarer hun. 

Fordybelse er yt
En af metoderne er at inddrage erhvervslivet i undervisningen. Dels fordi erhvervslivet kommer anstigende med problemer, der har deres udspring i virkeligheden i stedet for i teorien, dels fordi det i sig selv giver en anden tilgang til undervisningen, at der er aktører med, som normalt ikke er til at få øje på i løbet af en skoledag.

Gyllevognen, som gymnasieeleverne er i færd med at designe, er et godt eksempel på, hvordan det kan gøres, mener Jeppe Hust:

“I sådan en udfordring ligger der mange problemer gemt. Der skal tages hensyn til miljøet, der er en masse politik i, hvordan landbruget kan få lov til at vokse sig stort uden at genere omgivelserne unødigt, og så er der den kreative designproces. I det hele kan naturvidenskaben anvendes, og det er ved at være anvendelsesorienteret på den måde, vi vil vise, at naturvidenskaben er alt andet end nørdet”, forklarer han.

Jeppe Hust og Mai Louise Agerskov har også som erklæret mål, at de vil ændre opfattelse af det at fordybe sig. I dag er de akademiske klasser relativt alene om begejstringen for fordybelse, og det er ærgerligt, mener de to:

“I dag er det blevet den almindelige opfattelse, at det er yt at fordybe sig. Det er ikke sejt blandt børn og unge og desværre heller ikke hos en helt masse af de voksne, de møder på deres vej. Derfor skal lysten til at stille spørgsmål fremmes, så børnene ikke kan undgå at komme til at fordybe sig i jagten på svarene. Lige nu oplever vi en praksislammelse på det naturvidenskabelige felt, og det er trist. Men det åbner samtidig muligheden for, at vi med Naturvidenskabernes Hus kan få implementeret en anden forståelse af, at naturvidenskab er samfundsvidenskab i en ny fortolkning. Som altså også er for humanister”, siger direktøren.