Dansk Magisterforening

Personalestyrelsen: fagforeninger skyld i forældede forsikringer

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Forsikringer til statsansatte på udlandsarbejde er ikkeblevet justeret af Personalestyrelsen under Finansministeriet i 20 år. Men Personalestyrelsen giver aben videre til fagforeningerne.

Dør du på arbejde i udlandet, så får du 20.000 kroner i erstatning. I hvert fald hvis du er ansat i staten og ikke er forsørger. For statens tjenesterejseforsikring er ikke blevet justeret i 20 år, og beløbene er derfor de samme i dag, som de var i 1989. Statens forsikring på arbejde i udlandet for både ikke-forsørgere og forsørgere er helt utidssvarende, når man følger prisudviklingen de seneste 20 år. Det fastslog eksperter over for Magisterbladet i sidste nummer.

Det er Personalestyrelsen under Finansministeriet, som forvalter tjenesterejseforsikringen. I Personalestyrelsen afviser man overhovedet at overveje at regulere på dækningen i forsikringen, så længe fagforeninger for statens ansatte ikke klager over den, forklarer kontorchef Klaus Matthiesen.

“Det er Personalestyrelsens opfattelse, at eventuelle forbedringer af tjenesterejseforsikringen skal finansieres via overenskomstforhandlingerne. Og jeg må konstatere, at organisationerne ikke har stillet krav om en forhøjelse ved forhandlingerne”, siger Klaus Matthiesen.

Den udmelding er taktisk klog, men meget utilfredsstillende for statens medarbejdere. Det siger Jørgen Leth, som er tillids- og sikkerhedsrepræsentant hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Flere ansatte i GEUS udfører hver dag risikabelt arbejde på havet, og Jørgen Leth har derfor rejst problemstillingen om tjenesterejseforsikringen. Han mener, at Personalestyrelsen reagerer uansvarligt, da den står med arbejdsgiveransvar for statens ansatte.

“Det burde efterhånden være helt tydeligt for Personalestyrelsen, at der er en stor del af statens medarbejdere, der udfører opgaver uden at være forsvarligt dækket i forhold til opgavetyper og risici. Det er utroligt, at staten som forsikringsselskab ikke kan finde ud af at regulere dækningen til et tidssvarende niveau, ligesom andre forsikringsselskaber gør”, siger Jørgen Leth. 

Burde reguleres
Staten er selvforsikrende og fastsætter størrelsen på tjenesterejseforsikringen sammen med Europæiske Rejseforsikring. Mens ikke-forsørgere får blot 20.000 kroner i erstatning, hvis de dør på arbejde i statens tjeneste i udlandet, så får forsørgere 400.000 kroner i erstatning. Men hvis man alene prisregulerer de beløb, burde dækningen være vokset med mindst 57 procent, fastslår Jesper Rangvid, som er professor i finansiering ved CBS. Desuden understreger flere forsikringsselskaber over for Magisterbladet, at arbejde offshore på boreplatforme, indlandsisen og åbent hav hører til i øverste risikoklasse, og her bør man ved død være forsikret for minimum en million kroner.

I Akademikernes Centralorganisation (AC) har man ikke hørt om denne problemstilling, forklarer chefkonsulent Philip Nordentoft.

“Tjenesterejseforsikringen er nok et spørgsmål, som ikke har den store bevågenhed, og som derfor eksisterer i det skjulte, så længe der ikke er nogen, som interesserer sig specifikt for ordningen. Vi kigger altid på sagerne i AC, hvis nogle medlemmer tager en problematik op. Vi må starte med, at nogen anerkender, at der er et problem”, siger Philip Nordentoft.

Men at få de enkelte arbejdspladser til at reagere er ikke mest formålstjenligt, mener Jørgen Leth.

“Det kan måske løse det akutte problem for nogen, men AC har således ikke forstået problemets omfang. Vi vil herfra bede DM om at tage kontakt til AC for at få AC til at tage sagen op samlet for organisationerne”, siger han.

}