Også en humanist arbejder med bundlinjer

En næsten umærkelig duft af eukalyptus kalder sammen med et blødt orangegult lys langsomt sjælen til ro, mens blid meditativ musik stopper tankernes flugt og drejer dem mod nye, ukendte horisonter.

Ser du nu en indisk ashram for dig? Med en guru svøbt i spirituel magi og en hvid sari og en sal fyldt med mennesker i dyb meditation. Tænk igen!

Vi er nemlig dybt nede i maven på forsikringsgiganten TrygVesta A/S hovedkontor i Ballerup i København, og det er innovatør Bethina Røge, der med et par tryk på en computerskærm har fremkaldt præcis denne stemning af ro og harmoni i rummet, der til dagligt rummer workshopper for ansatte og kunder. Havde hun valgt anderledes på displayet, kunne stemningen have været stresset, med et rum fyldt af goldt lys og et råt lystapet, eller hun kunne have kaldt på romantikken med fuglefløjt og lyserøde stråler.

Men uanset farver, dufte og stemninger, så er rummet ikke bygget til hygge og teambuilding.

Vi er i selve koncernens kommandocentral for innovation, hvor Bethina Louise Røge og hendes kolleger faciliterer workshopper for koncernens ansatte. Her gælder det om at tænke nye tanker til gavn for kunder og bundlinje.

I øjeblikket sidder hun og kollegerne og lægger sidste hånd på en række nye produkter, som kommer på markedet i løbet af sommeren. Opgaven for innovatørerne er at genfortolke forsikringstankegangen. Blandt andet skal kunderne via de nye produkter i højere grad kunne forebygge skader.

“Vi arbejder målrettet på at blive bedre til at komme hurtigt fra tanke til handling”, siger humanisten, som efterhånden har vænnet sig til at tænke i markeder og afkast uden at give afkald på den humanistiske tankegang.

En sammenhæng, som arbejdspladsen i kælderen understøtter.

Rummet minder mest om en slags teatersal. Gulvet indbyder til bare tæer, og små hyggekroge udstyret med store sækkestole bag de svagt pink vægge kalder på processer, der rækker ud over forsikringspolicer og assurandørovervejelser. Men her er også skærme til brug for konferencer med søsterselskaber i Norden, så de nye tanker hurtigt kan afprøves over for chefer og kolleger i andre afdelinger.

Det er rammen om Bethina Louise Røges hverdag.

En fremtid i anderledes almindelige teatersale havde ellers været naturlig for humanisten, som har læst teatervidenskab og italiensk. Men siden hun begyndte på kandidatdelen, har hun været interesseret i de muligheder, der lå i at arbejde sammen med erhvervslivet, og selv om hun indimellem føler, at det nærmest er en tilfældighed, at hun i dag er ansat som innovatør i en hardcore forsikringsverden, så viser et spor af fortidige valg direkte hen til rummet i Ballerup.

Theatre-in-business
Teaterinteressen begyndte allerede i skolen, hvor en lærer var med til at sætte forestillinger op i skovene omkring hjembyen Brovst. For Bethina Louise Røge åbnede det en dør på klem til en ny verden.

I gymnasiet valgte hun gammelsproglig linje og fik dermed en indsigt i de tilhørende græske tragedier, og interessen for teateret blev dermed yderligere vakt. Da hun senere valgte at tage teaterlinjen på Musik og Teaterhøjskolen iToftlund blev døren endelig åbnet på vid gab.

En skæbne var beseglet og blev sat i system med et studie i teatervidenskab på Københavns Universitet.

Et studiejob på Danmarks Radios P2 og Teatermagasinet endte med at blive hendes videre billet til erhvervslivet.

“Jeg troede, jeg skulle være anmelder, og det var en spændende mulighed for at prøve det af”.

En dag i 2006 dumpede der imidlertid en pressemeddelelse ind. Copenhagen Business School lagde lokaler til et arrangement om teater i erhvervslivet.

“Det skulle jeg bare med til. Det kunne jeg mærke”, siger Bethina Louise Røge.

Det kom hun, og noget faldt på plads for hende, mens hun lyttede til to amerikanske forskeres drøm om at inkludere teaterets verden i virksomhederne. Sammen med fire medstuderende dannede hun efterfølgende forskningsenheden “Theatre-in-business”, som arbejder med, hvordan teater kan bruges til at facilitere udviklings- og forandringsprocesser i erhvervslivet.

Sammen arrangerede de så flere seminarer med deres ideer og tanker, og her blev de opdaget af en ErhvervsPhD-studerende, som sad hos TrygVesta og arbejdede med sin forskning. Han så muligheder i konceptet, og kort efter blev Bethina Louise Røge inviteret til forsikringskoncernen for at være med til at indvi deres nye innovationsrum.

Og således er vi tilbage i det gyldne rum med de smukke toner og den trygge duft.

Et blidt kultursammenstød
Bethina Louise Røge blev nemlig kort efter indvielsen tilbudt et fire måneders job som facilitator på et udviklingsprojekt hos TrygVesta. Og hun sprang med det samme til – også selv om det ville udskyde hendes speciale.

“Jeg kunne bare ikke sige nej. Det job forenede teori og praksis, præcis som jeg godt kan lide det”, siger hun.

Efter de fire måneder talte cheferne om fastansættelse, og Bethina Røge, som sagtens kunne få øje på mulighederne i et job, der handlede om værdibaseret innovation, sprang til. Med lidt bankende hjerte. For selv om erhvervslivet interesserede hende, så havde hun måske ikke forestillet sig, at hendes første job skulle være i den finansielle sektor, som traditionelt ligger langt fra humaniora.

“Det har da også været en udfordring”, smiler hun og indikerer, at udfordringen hovedsageligt har været af den gode slags.

At nogle kolleger fra tid til anden har haft svært ved at se, hvad en dramaturg havde at gøre i en forsikringsvirksomhed, har hun godt fornemmet, men den skepsis er forstummet, efterhånden som de fleste har været på en eller flere workshopper bag de pink vægge i virksomhedens bug. For man kommer ikke i innovatørernes verden, uden der er en mening med det i form af bedre produkter og dermed bedre afkast på bundlinjen.

“Vi arbejder ud fra et holistisk syn på vores kunder og dermed vores arbejdsprocesser”, siger hun lidt forsigtigt. Lyder det nu for teater-humanistisk? Så smiler hun igen, for holisme kan sagtens leve side om side med profit.


“I starten tænkte jeg meget, at det var vigtigt for mig at holde godt fast i mig selv og min faglighed, samtidig med at jeg godt vidste, jeg måtte ændre mig. De tanker har jeg ikke længere. Mine metoder hviler på et videnskabeligt fundament, og i sidste ende bliver det hele jo til forretning. Vi er her ikke for at lave teambuilding, men for at skabe resultater. Og jeg kan se, at vores metoder virker.”