Namedropping dur ikke i et foredrag

Filosof! Alene titlen kalder på dæmpet stemmeføring og dybe tænkerynker i panden.

“Uha ja, filosoffer, det er jo sådan nogle, der har tænkt og tænkt. Meget længe, dybt og eksistentielt”, siger Niels Jakob Harbo alvorligt. Så griner han.

“Vi er jo altså også bare helt almindelige mennesker. Personligt kan jeg være nervøs, når jeg skal kontakte en økonom eller en advokat, fordi de ved en masse, jeg ikke aner noget om”.

Og det er netop pointen for ham, der er uddannet cand.mag. i filosofi og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet: Vi kan alle sammen noget forskelligt. Han selv kan noget med at se på tingene og livet fra flere sider, hæve problematikkerne op i luften, så de kommer lidt væk fra den personlige sfære og dermed bliver nemmere at overskue. En evne, han bruger i sin virksomhed som filosofisk vejleder for private mennesker, eller som foredragsholder for erhvervslivet.

Det lå ellers ikke lige for, at den unge filosofistuderende skulle finde sig selv som selvstændig erhvervsdrivende.

På universitetet var Niels Jakob Harbo nemlig de første år dybt optaget af fagfilosofien. En ph.d. var en oplagt overbygning, tænkte han, for intet kunne være mere interessant end at få lov at grave sig ned i en filosofs eller filosofis dunklere krinkelkroge.

“Men på overbygningen blev jeg blandt andet involveret i vores fredagsbar og opdagede, at der var en verden uden for murene”, siger han med et smil.

Det blev pludselig tydeligt for den unge Niels Jakob, at han ikke kunne forestille sig et liv på universitetet alene.

“Det havde ganske enkelt nogle mangler i forhold til det almindelige liv. Det ville blive for teknisk for mig i længden”, forklarer han.

Derfor tog han efter kandidateksamen job på Koefoeds Skole som værkstedsmedarbejder, og nye tanker begyndte at forme sig med henblik på fremtiden.

Sokrates og Sartre nævner vi ikke
“Når jeg så rundt i dagens Danmark og hørte de ting, der blev debatteret, eller læste om de emner, der var aktuelle, var det indlysende for mig, at det, der blev talt om, i bund og grund var emner, som filosofien har beskæftiget sig med de sidste 2.500 år”, siger Niels Jakob Harbo, som startede sin egen virksomhed i 2005 med hjemmesiden www.filosofiskvejleder.dk.

Foredrag blev hurtig en vigtig del af hans praksis.

At overføre filosofiens tanker til konkrete problemstillinger på dagens arbejdsmarked viste sig at være lettere, end han havde regnet med.

Eksempelvis ville en leder for en større børneinstitution gerne have filosoffens hjælp til at give medarbejderne et fælles grundlag at se og identificere problemer ud fra i hverdagen.

Immanuel Kant har i sin filosofi netop beskæftiget sig med menneskers moralske opførsel, og hvor vigtigt det er at have et fælles fundament for at kunne have en fælles moral, så med udgangspunkt i hans tanker gik Niels Jakob Harbo i gang med at forberede sit foredrag.

Tilbagemeldingerne var begejstrede.

“Kant havde noget at sige de her mennesker – og det til trods for, at jeg aldrig nævnede hans navn”, siger Harbo.

Og det er netop vigtigt for ham ikke at namedroppe Sokrates eller Sartre i et foredrag, for det skaber øjeblikkeligt fraværende blikke og afstand.

“Jeg vil helst tale med folk i øjenhøjde, og det giver en niveauforskel, hvis jeg bliver for faglig”, siger filosoffen, som dog også gerne – som en sand filosof – indrømmer, at den erkendelse hviler på både erfaring og eftertanke.

“I begyndelsen havde jeg et behov for at vise, at jeg var fagligt velfunderet, så de sagesløse tilhørere fik alle mulige referencer med i foredraget. Det var ikke nogen succes”, griner han.

I dag kender han sit publikum, og han hviler i sin faglighed, som ikke behøver at blive flashet, for at han føler sig på sikker grund.

“Men jeg bliver uafladeligt slået af, hvor filosofiske folk er, og hvor gerne de vil forholde sig til filosofiske emner. Mange brænder inde med de store spørgsmål til daglig. Jeg fornemmer, at de føler, der ikke er plads til at tale om noget filosofisk og fundamentalt i hverdagen på arbejdspladsen. Det betyder, at der ofte opstår meget fundamentale diskussioner i kølvandet på et foredrag”.

Fremtidssikring
Selvom Niels Jakob Harbo trives i det private erhvervsliv, så føler han sig også mere og mere draget mod universitetet.

“Jeg kan mærke, at jeg har lyst til at blive fagfilosofisk udfordret igen og til at kunne tale lige ud af posen og blive forstået”, siger han eftertænksomt.

“Men jeg kan ikke forestille mig at slippe min virksomhed. Det ideelle ville være at have en vekselvirkning mellem undervisning og min forretning, fordi jeg også har en markedsmæssig identitet, som jeg ikke kan lægge fra mig”.

Harbo har derfor henvendt sig til både Københavns og Aarhus Universitet med et forslag til undervisningsforløb for filosofistuderende om, hvordan de kan komme ud over rampen fra universitetsverdenen til det private arbejdsmarked.

Foreløbigt har Århus vist stor interesse, så filosoffen håber, at han fra efteråret kan skabe en ny sammenhæng mellem fag og marked – også for andre end sig selv.