Morderligt chikt

Ordspætten har til denne gang lavet et hurtigt skøjteløb over dagligdagens vendinger fra 1945 til i dag. Det er til læserens ahaoplevelse, ak ja, det var dengang, og til læserens undren: “Er det virkeligt så gammelt – eller nyt?”.

Nogle af udtrykkene er forsvundet igen, andre lever og har det godt. Hovedkilderne til denne samling af tidsbestemte dagligdags vendinger er “Ordbog over det Danske Sprogs Supplementsbind” (som udkom 1992-2005) og “Nye ord i dansk 1955-1998” (1999).

I perioden 1945-55 var det blandt mange andre disse udtryk: hele balladen (mens hele svineriet er fra 1988), the crazy look, ikke få et ben til jorden. Man kan stå og blomstre, og bliver det for længe, så må der være en blonde, for ellers er det nødvendigt at tale med store bogstaver. Nogle bliver slidt af til et brystbillede, andre deler (fx rovet) i porten, enkelte er simpelthen røven af fjerde division, og skulle man sige undskyld til nogen, kunne det være med dette udtryk: det må du altså meget pardon.

Dagligdagens vendinger i det næste årti er laber larve (i dag: en sild), starte op (som mange anser for en sprogfejl, men det er jo noget andet end blot at starte; fx kan man kun starte en maskine, en virksomhed op én gang, mens man kan starte en maskine, en virksomhed mange gange).

Fra denne periode stammer disse verbale udtryk: køre noget igennem, peppe noget op, bakke op om nogen, sparke nogen opad, og skulle man have fat i noget, blev det med ordet gafle. Dengang talte man om en ny mandetype: den vrede unge mand (udtrykket stammer fra engelsk angry young man, en karakteristik som den engelske skuespilforfatter John Osborne skabte i skuespillet “Look back in Anger” (“Ung vrede”) i 1956). Mange udtryk blev forbundet med på drengen, fx knald på drengen som den gamle slangordbogsforfatter Kaj Bom kendte tilbage til 1930’erne, og som han associerede med gashåndtaget på en Nimbusmotorcykel: knald på drengen var det knald som maskinen havde i sig. Men udtrykket fik sin store udbredelse og popularitet med Ernst Bruun Olsens musical Teenagerlove fra 1962.

Dagligdagens vendinger i 1965-75: Navnet børge blev en landeplage, det blev brugt synonymt med “ting”, og i en sådan grad at det omtrent ødelagde det som et pænt drengenavn. Andre populære udtryk var dødens pølse, give pote, falde i hak, knyt sylten, koste det hvide ud af øjnene (eller som det nu hedder: koste spidsen af en jetjager), superduper, give den hele armen, som en brækket arm, død sild, bvadr, hård banan og skyde fra hoften. 

Dagligdagens vendinger efter 1975-85 er fx: gak i låget, dybt godnat, gå agurk, høj karse, bred ymer. Lidt mere seriøse vendinger er: kridte banen af, sælge billetter, binde op om situationen, bombe noget tilbage til stenalderen, bure nogen inde (sætte i fængsel). Karl Smart havde høj cigarføring, noget der skete, kunne være ude i hampen, og man kunne høre historiens vingesus.

I perioden 1985-95 opstod udtrykket al xx’s moder som karakteristik af noget som var “det vigtigste, bedste, retfærdigste af xx”. Det er efter udtrykket i arabisk umm al-ma’arik alle kriges moder. Det er kommet til dansk via engelsk mother of all battles. Udtrykket alle kriges moder stammer fra den irakiske leder Saddam Husseins karakteristik af Golfkrigen i 1991. Udtrykket blev populært i dansk, som i dette citat: “Når jeg ser en pølsevogn, rykker det i mig. Åh disse farvestrålende fotos af glinsende frankfurtere. Den klassiske ristede, som består af pølse, brød og ketchup, sennep, remoulade, begge slags løg (…) er og bliver alle hotdogs’ moder”. (Politiken 10. januar 1994). I begyndelsen af 1990’erne var der som nu finansiel krise, og det gav udtryk som den store slagtedag, dagen for prikkerunden hvor de ansatte fik et prik, “en fyreseddel”. Det kunne udtrykkes i newspeak: fritstilling, justering af bemandingsprofilen, negativt ansættelsesbehov.

Fra 1995 til i dag kan vi høre om trillekørsel (når køerne er tætte på motorvejen), og flettesammenstød sker når biler i to motorveje flettes sammen, og trængselsafgift blev det danske ord for road pricing. Ordene festbanan og tudefjæs er om personer, mens muskelhund er eufemistisk om kamphund eller dræberhund, hunderacer som lige p.t. foreslås forbudt. Forleddet øko- har været meget brugt i perioden: økobaby, økocamping og økolingvist hører blandt de mere kuriøse. For året i år er det klima- der er det superhyppige, lige til at få klimakvalme af.