Indvandrere giver danske kvinder bedre karrieremuligheder

Dilemmaet er velkendt for enhver, der ønsker at forene en krævende karriere med et godt familieliv: Der er sjældent timer nok i døgnet til at gøre begge dele ordentligt.

For mange er en af løsningerne på det problem imidlertid også et dilemma – af etisk karakter.

En au pair-pige i Danmark får 2.500 kroner i lommepenge om måneden og kan fint overkomme både at hente børn samt klare strygning, rengøring og indkøb i de fem timer om dagen, hun skal stille sig til rådighed for en værtsfamilie. Har man to gode indtægter boende på samme adresse, er det en pris, der er til at overkomme.

Siden Claus Hjorth Frederiksen i 2001 indførte den såkaldte au pair-ordning, er piger fra især Filippinerne og de østeuropæiske lande strømmet til. Sidste år fik rekordmange – knap 3.000 kvinder – ophold i Danmark under ordningen. Så mange, at man kun skænker det en flygtig tanke, når de kommer gående med hunde, barnevogne og indkøbsposer i ellers formiddagsøde velhaverkvarterer i omegnen af København.

Samlet i EU arbejder alt i alt 11 millioner kvinder med rengøring og børnepasning for EU-borgere, som selv har for travlt med karrieren.

Og hvorfor egentlig ikke tage glad imod de kvinder, som gerne vil arbejde, tjene penge, være med til at aflaste stressede børnefamilier, give de højtuddannede muligheden for virkelig at give den en skalle på arbejdsmarkedet og måske medvirke til, at flere kvinder søger lederjob uden at skulle bekymre sig om de hjemlige vasketøjsbunker?

Det ville Britta Thomsen, EU-parlamentariker for Socialdemokraterne og ordfører på ligestillings- og immigrationsområderne, også inderligt gerne. Hun er nemlig varm tilhænger af ordninger, der fremmer eksporten af huslige pligter.

I sin bog “Den nødvendige indvandring”, som udkom i januar, argumenterer hun endda for nødvendigheden af, at vi tiltrækker endnu mere arbejdskraft til den europæiske service-sektor, og at vi gør vort yderste for, at de ikke rejser hjem igen lige med det samme, når deres opholdstilladelse udløber. Men Au pair-ordningen har den 55-årige cand.mag. i dansk og portugisisk imidlertid kun foragt tilovers for. 

Utrygge, usle vilkår
“I dag er en au pair-pige kun yderst sjældent en 18-årig, der kommer til Danmark et års tid for at lære lidt kultur og sprog, mens hun trækker vejret mellem gymnasiet og universitetet. Hun er oftest en voksen kvinde fra Ukraine, Filippinerne eller et andet fattigt land, som har ladt sine egne børn tilbage for at rejse ud og tjene penge til sin familie. Nogle gange skylder hun tilmed adskillige tusinde kroner til mellemmænd, som har afpresset hende, så hun fik den nødvendige tilladelse til at rejse ud. Så når hun først er i Danmark eller et andet europæisk land, må hun tage sort arbejde ved siden af jobbet som au pair for at skrabe løn nok ind”, forklarer Britta Thomsen.

Kvinderne har ingen rettigheder, de er ikke fagligt organiseret og får en mindsteløn, der svarer til, hvad flertallet af danske teenagere bruger i lommepenge på en måned. De nyder ingen beskyttelse mod at blive udnyttet af værtsfamilien eller menneskehandlere. For nylig, da en ung filippinsk au pair-pige blev dræbt ved en trafikulykke i København, ville ingen betale for hjemtransporten af hendes kiste.

“De kvinder, der kommer her på au pair-vilkår, er vores nye underklasse, og det er helt uanstændigt, at man i velfærds-Danmark tillader import af arbejdskraft på så utrygge og usle vilkår”, understreger Britta Thomsen.“I universitetsverdenen taler man om brain drain, når de bedste hjerner tilbydes så gode vilkår, at de forlader fx fattige tredjeverdenslande for at arbejde i Vesten. Når det gælder de millioner af “domestic workers”, der arbejder i EU, kan man tale om et care drain, fordi fattige kvinder forlader deres egne børn for at komme til Europa og passe vores. Det sætter mange herboende kvinder med karriereønsker og -potentiale og lange uddannelser i et etisk dilemma, for hjælpen derhjemme har de hårdt brug for, hvis arbejds- og familieliv skal hænge sammen. Derfor skal vi erstatte den urimelige au pair-ordning med ordentlige opholds- og arbejdsvilkår for udenlandske kvinder i servicesektoren. Det indbefatter både en løn, der er højere, samt fx en tilladelse til at medbringe egne børn. Herfra skal lyde en opfordring til, at de hjemlige fagforeninger går ind i den sag”, pointerer Britta Thomsen.

Flere hænder
Den hjemmeserviceordning, som blev indført, da Mimi Jakobsen i sin tid var socialminister, er et godt bud på noget, der kunne træde i stedet for au pair-ordningen.
“Der er mange gode grunde til at genindføre en ordning med statstilskud. Folk behøver ikke vælge mellem børn og karriere, og samfundet har brug for både masser af nye babyer og forældre, der begge er på arbejdsmarkedet. Vi kommer samtidig meget af den sorte rengøring til livs, og ikke mindst kan vi tilbyde dem løn- og arbejdsvilkår, som vi kan være bekendt. Vi giver tilskud til så meget andet, plejehjem, handicappede, daginstitutioner osv. Jeg tog heller ikke selv hjem fra Bruxelles for at passe og pleje min gamle far, da han blev syg og døde for nogle år siden. Vi har ingen problemer med at lade det offentlige tage sig af vores syge, gamle og handicappede. Derfor forstår jeg ikke den politiske berøringsangst over for at give tilskud til, at vi får andre til at klare opgaver i hjemmet”, argumenterer Britta Thomsen.
Også den indvending, at vi i stedet kunne arbejde på at indrette vores arbejdsmarked sådan, at vi selv havde tid til at gøre rent efter os og ikke indirekte var skyld i et care drain i fattige lande, fejer europaparlamentarikeren af banen.
“Jeg kender en speciallæge, som arbejder 26 timer om ugen, fordi hun også skal passe sine børn og sit hjem. Imens går en masse mennesker rundt med smerter, fordi der ikke er nok specialister. Generelt bliver højtuddannet arbejdskraft en mere og mere udbredt mangelvare, så samfundsøkonomisk kan vi slet ikke bære, at kvinder og andre begynder at arbejde mindre. EU-Kommissionen forudsiger, at vi får brug for mindst 40 millioner indvandrere i løbet af de næste fire årtier. I 1984 blev halvt så mange danskere født i forhold til i 1946. I andre europæiske lande daler befolkningstallet endnu mere drastisk, så det er for mig indlysende, at vi skal satse på at indføre ordninger, der sender flere, især højtuddannede, hænder på arbejdsmarkedet”, siger Britta Thomsen.