Dansk Magisterforening

Erhvervslivet er glad for humanister

Mette Engell Friis
Del artikel:

Danske virksomheder ansætter i dag dobbelt så mange humanister som for bare ti år siden.

Dengang var kun en tredjedel af humanisterne ansat i det private erhvervsliv. I dag er tallet steget til 52 procent.

Samtidig er det ikke længere kun humanister fra mere erhvervsrettede og moderne fag inden for medier og kommunikation, som havner i erhvervslivet. Også de klassiske humanister inden for sprog, historie og kultur er i langt højere grad ansat i det private.

Humanisterne besætter især job inden for konsulent-, rådgivnings-, medie- og it-virksomhed.

DM’s medlemmer i erhvervslivet er især yngre kvinder og ældre mænd. I alt var 6.638 ud af DM’s 36.383 medlemmer beskæftiget på det private arbejdsmarked pr. 1. april 2009.

En stor undersøgelse om humanister i erhvervslivet fra 2007 tog udgangspunkt i svar fra 8.043 kandidater, der dimitterede fra 2001 til 2006. Bag undersøgelsen stod Københavns Universitet, RUC, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, mens DM var med i styregruppen.

Undersøgelsen viste blandt andet:
  • en tredjedel af humanisterne i dag får arbejde, før de er færdige med deres uddannelse
  • en voksende andel vælger en karriere som selvstændige iværksættere
  • mange har ledelsesansvar allerede i deres første job
  • to tredjedele af dimittenderne er blevet ansat på deres fagspecifikke kompetencer
  • kandidater, der har haft relevant studiejob eller har været i praktik, kommer hurtigere i arbejde end dem, der ikke har samlet set har 55 procent dimittender et job, som enten ligger i direkte forlængelse af deres speciale/afgangsprojekt eller inden for uddannelsens traditionelle fagområde
  • i den modsatte ende er det hver sjette blandt dimittender i første job, som har et arbejde uden faglig sammenhæng til deres uddannelse, men det er bemærkelsesværdigt, at deres andet job i højere grad ligger i forlængelse af deres fag. Ud af disse arbejdede næsten 9 ud af 10 i en ikke-akademisk stilling
På de følgende sider kan du læse om tre humanister, Niels Jakob Harbo, Bethina Røge og Lars Frølund, der alle er beskæftiget i det private erhvervsliv, enten som selvstændige eller som ansatte.  I næste nummer af Magisterbladet følger vi op med artikler, hvor chefer i det private erhvervsliv kan fortælle om værdien af at have humanister ansat.
}