Dansk Magisterforening

Tjenesterejseforsikringen langt mindre end anbefalet

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Flere forsikringsselskaber sidestiller risikoen i farefuldt forskerarbejde på indlandsisen og åbent hav med arbejde i krigsområder. Det gør staten ikke.

Dækningen i statens tjenesterejseforsikring har været den samme i 20 år. Dermed er den ifølge forbrugerindekset og prisudviklingen i resten af samfundet 57 procent lavere, end den burde være. Men et er, at tjenesterejseforsikringen ikke har fulgt prisudviklingen i samfundet, noget andet er, at størrelsen på dækningen i tjenesterejseforsikringen desuden er langt under, hvad flere forsikringsselskaber anbefaler til statsansatte, når de er på risikofyldt arbejde i udlandet.

Statsansatte forskere og ingeniører som eksempelvis maringeologer og havbiologer har arbejdsopgaver på boreplatforme, på indlandsisen i Grønland og arbejder på åbent hav med kraner og tungt elektronisk grej. Den slags arbejde bliver af forsikringsselskaber placeret i de øverste risikoklasser og ligestilles dermed med arbejde i krigsområder og dykkerarbejde. Her anbefaler flere forsikringsselskaber, som Magisterbladet har ringet rundt til, en ulykkesforsikring med minimumsdækning på en million kroner og gerne højere. Det er langt mere end tjenesterejseforsikringens dækning på 400.000 kroner ved en forsørgers død. For en ikke-forsørger er dækningen ved død bare 20.000 kroner.

Hos Tryg Forsikring anbefaler man en ulykkesforsikring, der er opdelt i fire klasser. Ved død starter forsikringen på 914.000 kroner og ender på 3,6 millioner som det højeste. Ved invaliditet rækker forsikringen fra 1,8 op 7,3 millioner kroner som det højeste, som alle er beløb, der er langt højere end tjenesterejseforsikringen. Ekspeditioner kan desuden være så farlige, at Tryg slet ikke dækker dem, forklarer produktudvikler i Tryg Forsikring Karin Holm Larsen.

“Tryg vurderer fra sag til sag, men har en generel politik om, at ekspeditioner til søs er en risiko ud over det sædvanlige, hvor risikoen er væsentlig højere, og hvor prisen for forsikringen for kunden derfor er meget højere. Derfor dækker forsikringen generelt ikke arbejde, hvor ekspeditioner indgår, fordi risikoen her er så stor”, siger Karin Holm Larsen. 

Ikke seriøst
Hos IDA Forsikring inddeler man ulykkesforsikringen i seks fareklasser.
“Den laveste er bag et skrivebord. Hvis man arbejder på en boreplatform, så ryger man i fareklasse seks, som er den værste. En dækning på mindre end 500.000 for arbejde af den art er ikke seriøst”, siger Nils Holm Jørgensen, som er forsikringschef i IDA Forsikring.

Forskerarbejde til søs, som blandt andet maringeologer udfører, svarer hos IDA Forsikring til fareklasse 5. Det sidestilles dermed med andet arbejde inden for søtransport, som blandt andet maskinmestre, færgemænd og styrmænd udfører, og som typisk opholder sig på skibe og derfor udsættes for samme risici i arbejdet. Ved den slags arbejde anbefaler IDA Forsikring en million kroner som minimumsdækning, siger Nils Holm Jørgensen.

I forsikringsselskabet Top Danmark klassificeres arbejde bredt inden for søfart i næsthøjeste risikoklasse, og her er anbefalingen en ulykkesforsikring på minimum 500.000 kroner ved død og en million kroner ved invaliditet og gerne højere, forklarer afdelingschef i Top Danmark Ib Thage.

Statens tjenesterejseforsikring bliver modsat de private forsikringsordninger ikke forhandlet på et frit marked mellem arbejdsgiver og arbejdstager. De ansatte i staten bliver hermed ikke spurgt, men staten sætter selv taksterne, og det ser mærkeligt ud, at taksterne er låst fast på den måde, fastslår forsikringsekspert Mogens Steffensen, som er professor på Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet.

“Det er sikkert, fordi man er i gang med at gøre ordningen mindre ved at låse taksterne fast. Når der ikke er noget marked eller pres fra arbejdstagerne, er det et udtryk for politik, ligesom med alle tjenestemandsaftaler, hvis vilkår ligger fast”, siger Mogens Steffensen.

}