Dansk Magisterforening

Regeringen forskelsbehandler på forsikringer til statsansatte

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Energistyrelsen har fået dispensation af Finansministeriet til at tegne en særlig tillægsforsikring, der dækker ved risikable arbejdsopgaver til havs. Men det er forskelsbehandling mod andre statsansatte, som har lignende arbejde, lyder kritikken.

Den danske stat forsikrer alle ansatte lige godt. Og så alligevel ikke. Hvorfor nu det?

Den danske stat er selvforsikret. Det vil sige, at alle ansatte i staten er dækket ind under samme specifikke forsikringsordninger. Men Energistyrelsen under Klima- og Energiministeriet har forhandlet en speciel aftale med Finansministeriet på plads om en tillægsforsikring, der giver dem en højere dækning end andre, der er ansat i staten.

Energistyrelsen har knap 20 ansatte, som på skift er på flyvninger med helikopter til bore- og produktionsplatforme i Nordsøen, hvor de foretager tilsyn og tjekker, om sikkerheden er i orden. Den slags arbejde klassificeres som risikabelt af flere forsikringsselskaber. Men Energistyrelsens ansatte er ved sådant særligt risikabelt arbejde dækket favorabelt med den tillægsforsikring, som Energistyrelsen har fået lov til at tegne af Finansministeriet. Dækningen i tillægsforsikringen er nemlig langt bedre end almindelig arbejdsskadeforsikring. Ifølge civilingeniør og tillidsrepræsentant i Energistyrelsen Rolf Kallesøe vil det være meget vanskeligt at motivere ansatte i Energistyrelsen til at tage af sted på disse risikable arbejdsopgaver, hvis de ikke er dækket af denne tillægsforsikring.

“Vi er ikke dækket af den normale tjenesterejseforsikring, fordi vi ikke rejser ud af Danmark, når vi er på opgaver til vands i Danmark. Hvis der er en reel risiko for, at man mister livet i sit arbejde, er størrelsen på erstatningen i den almindelige arbejdsskadeforsikring heller ikke ordentlig”, siger Rolf Kallesøe.

Han forklarer, at aftalen mellem Finansministeriet og Energistyrelsen blev lavet for at fastholde den forsikringsmæssige dækning, der har været, lige så længe Energistyrelsen har ført tilsyn offshore. De tilsynsførende i Energistyrelsen er dækket på samme måde som de ansatte, og forsikringspræmien betales af olieselskaberne ved arbejdsopgaver offshore. 

Forskelsbehandling
Som hovedprincip tegner staten ikke forsikringer. Den beslutning er taget ud fra devisen om, at staten som virksomhed er så stor, at det ud fra en statistisk beregning vil medføre en merudgift at tegne forsikring. Selvforsikringsprincippet er således ikke en forsikringsordning, men et forbud mod, at statens institutioner kan tegne egne forsikringer uden formel godkendelse til det. Det er Finansministeriet, som tilrettelægger og administrerer denne ordning, og det er ministeriet, som har givet dispensation til, at Energistyrelsen kan tegne tillægsforsikringer på trods af statens princip om selvforsikring. Det sker ud fra nogle særlige begrundelser, som gør sig gældende for Energistyrelsens ansatte på arbejde offshore, forklarer Jacob Buhl Vestergaard, som er kontorchef i Finansministeriets Center for Offentlige Selskaber, Klima og Energi.

”For det første er det olieselskaberne selv, som betaler og dermed forsikrer Energistyrelsens medarbejdere med denne tillægsforsikring. Derfor er det ikke staten, som skal betale for en ekstra forsikring. For det andet er arbejdet risikofyldt, og for det tredje har Energistyrelsen haft disse forsikringer i en årrække. For at Energistyrelsens ordning kunne køre videre, skulle styrelsen have en dispensation fra statens princip om at være selvforsikret, og det har den fået”, siger Jacob Buhl Vestergaard.

Men beslutningen i Finansministeriet om at give Energistyrelsen lov til at få en tillægsforsikring er forskelsbehandling, mener tillids- og sikkerhedsrepræsentant i De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Jørgen Leth.

“Vi kan ikke leve med, at der er en forskelsbehandling på forskningsarbejde for statslige midler, eller når vi som statsansatte udfører opgaver for private firmaer. Der skal være ens regler for ansatte i staten, for det kan ikke være rigtigt, at nogen er bedre forsikret end andre”, siger Jørgen Leth.

Det synspunkt er tillidsrepræsentant hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Niels Kristian Petersen enig i. Han kan heller ikke forstå, hvorfor der skal være forskelsbehandling på de statslige institutioner, for hos DMI er der som i både Energistyrelsen og hos GEUS også ansatte, der har arbejdsopgaver offshore.

“Vi har teknikere, som har været ude for at skulle nedlægge en isbjørn, som angreb dem, da de var på arbejde i Grønland. Men jeg er ikke bekendt med, at der findes en mulighed for en ekstra forsikringsordning ud over tjenesterejseforsikringen til vores akademikere, som rejser til Grønland, og som fx skal udføre feltarbejde på havis”, siger Niels Kristian Petersen.

Han vil nu drøfte dette med ledelsen i DMI for at tage skridt til, at man i DMI vil kunne få en lignende aftale om en tillægsforsikring, som Energistyrelsen har fået med Finansministeriet. 

Afviser kritik
I Finansministeriet afviser man kritikken af, at ministeriet forskelsbehandler på de statslige institutioners muligheder for at blive forsikret.

“Vi har, så vidt jeg ved, ikke hørt fra andre institutioner om, at de vil have en lignende ordning. Jeg kan ikke se, at der er forskelsbehandling mellem institutionerne”, siger Jacob Buhl Vestergaard.

Men Jørgen Leth pointerer, at andre statslige institutioner står i samme arbejdssituation som Energistyrelsen. GEUS udfører kommercielle opgaver for blandt andet private energiselskaber og råstoffirmaer, ligesom Energistyrelsen udfører opgaver for private olieselskaber på boreplatforme. Begge dele er risikabelt off-shorearbejde, og derfor bør der gælde de samme forsikringsregler, pointerer Jørgen Leth:

“På GEUS har vi ikke haft mulighed for at lave lignende aftaler for lignende arbejdsopgaver som i Energistyrelsen. GEUS udfører blandt andet kommercielle opgaver, hvor vi laver forundersøgelser til havvindmølleparker i Danmark. I den situation ville det være oplagt og forventeligt, at vi også kunne tegne en tillægsforsikring, fordi en ekstern kunde beder os om at udføre dette risikable arbejde”, siger han.

Energistyrelsens tillægsforsikring dækker arbejde med tilsyn offshore i Norden. Det drejer sig om tilsynsopgaver med lovgivningens krav til sikkerhed og sundhed på boreanlæg og produktionsbrønde i Nordsøen, hvor man udvinder olie og gas. Langt den største del af det arbejde foretages på anlæg i de danske farvande, oplyser man i Energistyrelsen og understreger, at omkostningerne til tilsynsarbejdet betales af olieselskaberne. Det gælder dermed også omkostningerne til tillægsforsikringen, og derfor har staten ikke merudgifter forbundet med denne specielle ordning. 

Større dækning
Aftalen mellem Finansministeriet og Energistyrelsen sikrer Styrelsens ansatte en langt bedre ulykkesforsikring, end de ville have fået med arbejdsskadeforsikringen under opgaver i Danmark og med arbejdsskadeforsikringen og tjenesterejseforsikringen under opgaver i udlandet.

Energistyrelsens tillægsforsikring har en grunddækning i Norden, og den bliver tegnet af Energistyrelsen i Europæiske Rejseforsikring, hver gang en medarbejder skal på arbejde offshore i Norden. Dagspræmien betales af det selskab, som skal have udført en tilsynsopgave fra en eller flere af Energistyrelsens ansatte. Det er typisk selskaber som Shell eller A.P. Møller.

Med en dagspræmie på knap 248 kroner per person dækker tillægsforsikringen 1,1 millioner kroner ved død og op til 1,6 millioner kroner ved invaliditet. De tilsvarende beløb i tjenesterejseforsikringen er ved død 20.000 kroner til ikke-forsørgere og 400.000 kroner ved død til forsørgere, mens 100 procent invaliditet dækker med 800.000 kroner til både forsørgere og ikke-forsørgere. Arbejdsskadeforsikringen dækker 136.000 kroner ved død og op til 723.000 kroner ved 100 procent invaliditet, oplyser Arbejdsskadestyrelsen. Dækningen i tillægsforsikringen er med andre ord langt større end både arbejdsskadeforsikringen og tjenesterejseforsikringen, og Energistyrelsens ansatte på arbejde offshore er derfor langt bedre forsikret, end de ellers ville have været det gennem disse normale forsikringsordninger, som gælder for statsansatte.

Da regeringen i 2006 besluttede, at staten skal være selvforsikrende, gav det problemer med den hidtidige aftale mellem Finansministeriet og Energistyrelsen, forklarer Rolf Kallesøe.

“Det er ikke muligt at tegne en privat heltidsulykkesforsikring til normal præmie, og når du oplyser, at du tager på inspektion offshore, så mangedobles forsikringspræmien. Oplyser du ikke om de særlige arbejdsforhold, kan du risikere at miste erstatningen, eller i bedste fald reduceres den i forhold til den manglende præmieindbetaling”, siger Rolf Kallesøe. 

Risikabelt arbejde
Arbejde offshore bliver klassificeret som meget risikabelt af flere forsikringsselskaber, som Magisterbladet har ringet rundt til. Præmierne for en ulykkesforsikring til sådan en slags arbejde er, som Energistyrelsen også pointerer, derfor dyre. Det bekræfter forsikringschef i IDA Forsikring Nils Holm Jørgensen.
“Vi inddeler ulykkesforsikringen i seks fareklasser. Den laveste er bag skrivebord. Hvis man arbejder på en boreplatform, så ryger man i fareklasse seks, som er den værste. Den koster 200 kroner per 100.000 kroners dækning, så det er dyrt”, siger han.
Der er ifølge Energistyrelsen to centrale årsager til, at Energistyrelsen har ønsket en speciel aftale med Finansministeriet om forsikringer på arbejde offshore. Den ene er, fordi en tillægsforsikring til arbejde offshore, som dækker ud over de normale forsikringer i staten, nærmest er ubetalelig. Desuden har tillægsforsikringen samtidig en større dækning end en normal arbejdsskadeforsikring. Aftalen om en speciel tillægsforsikring har Energistyrelsen nu haft med ministeriet i en årrække. Men da regeringen i 2006 besluttede, at staten skal være selvforsikrende, blev det nødvendigt at lave en ny formel aftale, der gav styrelsen dispensation fra statens selvforsikringsprincip. Den aftale blev indgået i 2007. Den gunstige særaftale, som Energistyrelsen har fået med Finansministeriet, har man også brug for i GEUS, understreger Jørgen Leth.
“Det er lykkedes Energistyrelsen at få forhandlet en aftale med Finansministeriet på plads på dette område. GEUS har forskere, der udfører samme slags risikable arbejde, som ansatte i Energistyrelsen gør. Det er derfor, vi har behov for præcis samme forsikringsdækning. Vi er absolut sammenlignelige, men vi har ikke lige så gunstige forsikringsaftaler, og det er forskelsbehandling”, siger Jørgen Leth.

Åben over for aftaler
I Finansministeriet vil man ifølge Jacob Buhl Vestergaard ikke på forhånd udelukke, at andre statslige institutioner kan få en lignende aftale, som den Energistyrelsen har fået med ministeriet.
“Kommer der en ansøgning om en tillægsforsikring, vil vi lægge de samme ting til grund i behandlingen af den, som vi har gjort i aftalen med Energistyrelsen, og så vil vi lave en samlet vurdering”, siger Jacob Buhl Vestergaard.
At ministeriet nu åbner op for, at andre statslige institutioner kan få en lignende forsikringsordning som Energistyrelsens, glæder Jørgen Leth.
“Jeg synes, det er meget vigtigt at få at vide, at vores arbejdsgiver, som er staten, er indstillet på at løse det problem, som har stået udækket hen. Hidtil har man kun løst problemerne for Energistyrelsen”, siger Jørgen Leth og pointerer, at GEUS ligesom DMI nu også vil henvende sig til ministeriet for at diskutere mulighederne for at få en lignende forsikringsordning. Men han synes, det er kritisabelt, at Finansministeriet som arbejdsgiver ikke selv gør noget for at løse problemet.
“Det er kritisabelt, at Finansministeriet forholder sig afventende, når ministeriet via Energistyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at der er et problem på dette område. Hvorfor undersøger de som arbejdsgiver ikke, om der er andre af deres ansatte, der har lignende risici i deres arbejde, som Energistyrelsen har det? Det er meget beklageligt”, siger Jørgen Leth.
}