Dansk Magisterforening

Nyt håb for universiteternes daglejere

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Et nyligt vedtaget EU-direktiv, der giver vikarer samme vilkår som fastansatte, giver universiteternes deltidsansatte fornyet håb om, at også de en dag vil få ret til pension, feriepenge, løn under sygdom osv. Sagen ligger lige nu i Europa-Kommissionen.

De kan blive sparket ud med dags varsel, til trods for at de har undervist i årevis. Bliver de syge, trækkes det fra i lønnen. I de måneder, hvor universiteterne er lukket for studerende, tjener de ingen penge. Først i sidste øjeblik ved de, om de også er hyret til at undervise det kommende semester. Pensionsopsparing er der ikke noget af.

“De fundamentalt usikre løn- og arbejdsvilkår, som gælder for de deltidsansatte universitetslærere, findes ikke engang i industrien længere. En ekstern lektor tjener jo ikke kassen, så vedkommende uden problemer selv kan lægge til side til pensionen. Samtidig nyder universiteterne godt af en utrolig fleksibilitet og et stort engagement fra timelærerne. Set med mine øjne er der tale om en helt urimelig diskrimination af de tilsammen 15-20.000 undervisningsassistenter og eksterne lektorer i Danmark, en diskrimination, som ganske enkelt ikke burde finde sted”.

Sådan siger Ole Christensen, der sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. 10 år efter, at EU vedtog et klart forbud mod diskrimination af deltidsansatte, og to år efter, at DM tabte en sag ved voldgiftsretten om samme emne, vil Ole Christensen nu forsøge at få sagen prøvet igen, denne gang ved EF-domstolen.

Statens krumspring
At der overhovedet skulle være grund til at vejre morgenluft, når der én gang er faldet en afgørelse, skyldes et direktiv, som Europa-Parlamentet har vedtaget siden voldgiftssagen, nemlig det såkaldte vikardirektiv fra oktober sidste år.

“Vikardirektivet sidestiller vikarer med fastansatte, så de fra første ansættelsesdag er omfattet af samme beskyttelse. Direktivet har blandt andet stor betydning for de mange vikarer, som er ansat under bureauer. Det er nu slået klart og endeligt fast, at de skal have de samme goder og rettigheder, fx løn under sygdom, barselsordning, ret til udannelse osv. som deres fastansatte kolleger. Det er mit håb, at EF-domstolen i lyset af den bestemmelse nok en gang vil kigge på de vilkår, man byder både timelærere og undervisningsassistenter på danske universiteter”, siger Ole Christiansen.

Indtil videre ligger sagen i EU-Kommissionen, som inden for ganske kort tid vil tage kontakt til den danske regering for at få en forklaring på, hvordan det kan gå til, at universiteternes daglejere i Danmark kan arbejde i to, fem, 10, 20 og endnu flere år uden at nyde nogen form for vilkårsmæssig beskyttelse til gengæld.

“Afgørelsen i faglig voldgift i 2007 faldt ud til arbejdsgivernes fordel på baggrund af en juridisk spidsfindighed. Jeg kan godt forstå, at den danske stat gør alle de krumspring, der er mulige, for at slippe for at forbedre løn- og ansættelsesvilkår for de eksterne lektorer og timelærerne. Det vil koste op imod 800 millioner, hvis de deltidsansatte skal have den pension, jeg mener, universiteterne skylder dem. Det er faktisk utroligt, at den er gået så længe i et land, der gerne vil bryste sig af flexicurity på arbejdsmarkedet”, pointerer Ole Christensen.

Morten Hjelt, der er DM-medlem og formand for D-VIPerne på Københavns Universitet (det deltidsansatte videnskabelige personale), er glad for, at daglejernes sag nu får fornyet opmærksomhed.

“Det er jo en fuldstændig grotesk situation, hvis EU kan sikre vikarer de rettigheder, som universiteterne til stadighed nægter de deltidsansatte”, siger Morten Hjelt.

Sagen hidtil:
1997
EU-landene bliver enige om et direktiv, der forbyder diskrimination af mennesker, der arbejder på deltid. EU vil give ansatte på deltid samme vilkår som ansatte på fuldtid, hvis de udfører samme arbejde.

1999
Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet indgår en aftale om, hvordan EUs direktiv skal forstås og omsættes i praksis på det akademiske arbejdsmarked. 

2001
EU-direktivet bliver omsat til dansk lov. Danmarks lovgivere mener, at aftaler mellem arbejdsmarkedets parter dækker for få af lønmodtagerne. Derfor bliver diskrimination af deltidsansatte nu forbudt ved lov. Trods rasende protester fra DM undtager Finansministeriet eksterne lektorer og undervisningsassistenter. Ministeriet henviser til aftalen fra 1999.

2002
DM er lodret uenig med arbejdsgiverne i Finansministeriet om aftalen fra 1999. DM mener, den omfatter deltidsansatte. Ministeriet siger nej. DM anlægger sag ved faglig voldgift.

2006
Stridens parter mødes omsider i voldgiftsretten.

2007
Otte måneder efter forhandlingerne i retten er voldgiftens dommere nået frem til en konklusion. Finansministeriet vinder. DM taber. Universiteternes deltidsansatte kan fortsat snydes for pension m.v. Finansministeriet undgår at betale 719 mio. kr. til universiteternes eksterne lektorer og undervisningsassistenter.

2008
DM kæmper fortsat mod diskrimination af deltidsansatte undervisere, blandt andet under forhandlingerne om ny overenskomst 2008. I oktober vedtages et EU-direktiv, der sidestiller vikarer med fastansatte og sikrer dem samme arbejdsforhold som fastansatte på en virksomhed.

2009
EU-Kommissionen forbereder at kontakte de danske myndigheder med henblik på at få universiteternes deltidsansattes arbejdsvilkår forklaret. Ole Christensen (europaparlamentariker for Socialdemokraterne) stiller spørgsmål til EU-Kommissionen med det formål at få sagen taget op ved EF-domstolen.

}