Kommuner får dumpekarakter i sagsbehandling af ledige

Der er stor grund til at holde kommunerne i stram snor. Det konkluderer Arbejdsdirektoratet, som skal føre tilsyn med kommunerne for at få flere i arbejde.

I en ny rapport om kommunernes rådighedsvurdering af arbejdsparate ledige i 2008 konkluderer Arbejdsdirektoratet, at 20 ud af 49 undersøgte kommuners arbejde enten ikke er tilfredsstillende eller er direkte uacceptabelt. Flere af kommunerne overtræder til og med både forvaltningsloven og retssikkerhedsloven i en mangelfuld indberetning og sagsbehandling, lyder det i rapporten. Ud af de 20 kritiske kommuner i undersøgelsen har de 11 en fejlprocent på femten eller mere i sagsbehandlingen. Når kommunerne fejler i administrationen af rådighedsregler, kan det gå ud over arbejdet med at få arbejdsmarkedsparate ledige i arbejde hurtigst muligt, pointerer kontorchef i Arbejdsdirektoratet Morten Bergulf.

“Jo ringere administrationen er i kommunerne, jo dårligere effekt kan det betyde, at der er med at få ledige i arbejde. Derfor er det uacceptabelt, at flere kommuner har så høje fejlprocenter. Hvis kommunerne ikke efterlever reglerne, kan man frygte, at der er ledige, der kan arbejde, men som kommunerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, står til rådighed for arbejdsmarkedet”, siger Morten Bergulf.

Sammenholdes antallet af fejl med det antal sager, hvor det har været muligt at vurdere kommunernes afgørelser, er den samlede fejlprocent på 12,1. Sidste års rapport viste en fejlprocent på 7,2. Undersøgelsen viser, at kommunerne er både alt for længe og alt for dårlige til at administrere rådighedsreglerne. Der er fejl i 40,2 procent af de sager, hvor en borger er udeblevet fra en rådighedsvurdering, cv- eller jobsamtale. 

Ikke kommunalreformens skyld
Den høje fejlprocent kan skyldes, at Arbejdsdirektoratet løbende udtrækker kommuner til undersøgelse. Det er særligt i kommuner, som er udtrukket omkring marts 2007, at fejlprocenten er ekstra høj. Det er kort tid efter kommunalreformen. Men meget tyder på, at det ikke er kommunalreformen, der har den afgørende indflydelse på, om den enkelte kommune administrere reglerne tilfredsstillende eller ej. Derimod tyder meget på, at det er nye sanktionsregler, der blev indført i samme periode, som kommunerne har haft svært ved at administrere. Derfor skal kommunerne blive bedre til at efterleve reglerne, udtaler Morten Bergulf.

Den 1. august i år overtager kommunerne det fulde ansvar med landets jobcentre og dermed også det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen. Det kritiseres af blandt andre Dansk Industri (DI) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som mener, at kommunerne generelt set leverer en dårligere aktiv beskæftigelsesindsats, end staten gør. Også økonomisk vismand Michael Rosholm blander sig i de kritiske røster:

“Risikoen er, at man ikke får skabt et enstrenget beskæftigelsessystem, men et 98-strenget system. Konceptet er derfor forkert, timingen er forkert, og implementeringen er forkert. Jeg er meget bekymret”, siger Michael Rosholm til DA’s magasin Agenda.

Formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Erik Nielsen er enig i, at fejlprocenten i kommunernes rådighedsvurdering er for høj, men han vælger at kigge fremad.

“Jeg glæder mig over, at hovedparten af kommunerne har styr på det. Vi har haft bøvl med de nye regler. Der er plads til forbedringer på dette indviklede område, som nu skulle blive forenklet”, siger Erik Nielsen, som opfordrer alle parter til at samarbejde frem for at kritisere kommunerne.

“Jeg kan ikke se, hvorfor statens dygtige medarbejdere skulle blive ringere, når de får en kommunal chef. Vi skal op på hesten og ride samme vej i takt”, siger Erik Nielsen.